26. februar 1995
(Indonesien)
Med mine læber, Almægtige Herre,
har jeg gentaget Dine ord,
som jeg hørte komme fra Din egen Mund,
til mange nationer,
så at også de skal kunne nyde
Dit Nærvær og glæde sig over Din Lov.
Lad mig ikke glemme eller forsømme
Dit Ord, og tillad mig ikke
at strejfe væk fra Dine Bud,
genopliv min sjæl
med Dit Ord, min Herre.
Jeg giver dig Min Fred;
Mit barn, du er ikke Faderløs; Jeg Er den Jeg Er er din Fader; du er ikke hjemløs, Mit Rige, Min Pragt og Sandheden er dit hjem; du bliver ikke afholdt fra næring, for med Min Egen Hånd fylder Jeg din mund med Mit Ord; sceptre og troner kan aldrig agtes mere end Mit Ord; så hvad kan du sammenligne Mine Rigdomme med?
Min Vassula, du var engang udsultet og hungrede efter Mit Ord og Mit Hjerte, dette allerømmeste Faderhjerte var sørgmodigt og fyldt med sorg og medfølelse; hvor mange flere er ikke stadig sådan, som du engang var?1 og hvor mange flere må Jeg ikke genoplive og så give næring ️… men det er sagt, at i disse sidste dage vil Min skabelse synke hen i frafald og hjerterne blive kolde, så at mange, selv om de ikke vil afvise Mig, vil blive påvirket;
det er sagt, at Satans magt vil tage til i jeres dage; men Min Barmhjertighed er Uendelig og ligeså Min Medfølelse; hvis der kommer en forbandelse ud af Satans mund, så vil en velsignelse fra Min Mund overmande hans forbandelse; Min velsignelse er Ordet fra Min Mund, der giver lys i jeres mørke og over dem, som lever i dødens skygge; Min nåde er over dig, og således er alt, hvad Jeg gør i disse dage, til din generations frelse;
og du, datter, præsentér Mig på dine møder, som du altid har gjort; forskøn Mit Hus, og Jeg vil forskønne dit;2 giv liv til Mit Hus, som Jeg gav liv til dit;3 kærtegn Mig, din Fader, med din kærlighed; lad os arbejde;
