Aegina-retræten 2022
Alle mennesker leder (enten bevidst eller ubevidst) efter svaret på tre eksistentielle spørgsmål:
- Hvor kommer jeg fra?
- Hvorfor er jeg her?
- Hvor skal jeg hen? Hvad skal der nu ske?
Filosofiske systemer og religioner tilbyder forskellige svar. Men her tror vi på, at den Treenige Gud, der gjorde Sig kendt for os ved Sin Søn Jesus Kristus, har det bedste svar.
Hvorfor er jeg her? Hvad er årsagen til min eksistens? Den katolske katekismus siger, at mennesket blev skabt for at herliggøre Gud. Dette er grunden til dets eksistens, men også hele skabelsens eksistens. Alle bør bidrage til dette mål. “Jeg er Herren, det er mit navn! Jeg giver ikke min ære til nogen anden(Es 42:8). Skabelsen forkynder lovprisningen af Gud ved sin blotte eksistens. Mennesket må som skabelsens krone også vise respekt for Gud med hjerte og sind. “Giv Herren ære [Herliggør Mit Navn]” (Mal 2:2; Es 42:12; Jer 13:16) er det, som Gud kræver af sit folk og alle jordens indbyggere. Så meget for katekismussen.
O.K. Så nu ved jeg, at jeg er i verden for at herliggøre Gud. Men jeg er overbevist om, at de fleste mennesker ikke ved dette. Ikke kun ikke-troende, men også troende. Og hvis de ved det, gør de det af en eller anden grund ikke. Hvorfor ikke? Før jeg forsøger at svare på det, vil jeg gerne fortælle jer, hvordan jeg er kommet til at tro, at Sandt Liv i Gud-budskaberne virkelig kommer fra Gud. Efter at have afsluttet mine teologistudier blev jeg præsteordineret og udnævnt til kirkebogsfører for tre sogne. Dette skyldes mangel på præster i vores land. At lære den pastorale virkelighed at kende lammede mig åndeligt. En ånd af sløvhed sneg sig ind i mit præsteliv. I praksis betyder det, at du opfylder de nødvendige forpligtelser, fordi du skal. Men du leder efter komfort og fornøjelse et andet sted, i verden. Det er en fare, der truer mange præster i den pastorale pleje. Herren Jesus siger, at præsterne blev ført på afveje af rationalisme, ulydighed og forfængelighed (jf. 17. juli 1989). Et ydre udtryk for religion, men en åndelig tomhed indeni. Det er ikke usædvanligt, at en gejstlig forlader sin stat. Og i denne situation kom Gud til mig for at frelse mig. Gennem en ven, mange af jer kender ham, han hedder Jan, fik jeg bøgerne fra Sandt Liv i Gud i hånden, og jeg begyndte at læse dem med en smule mistillid. Jeg fandt hurtigt ud af det, som I sikkert alle ved. Da jeg erstattede Vasssulas navn med mit eget og indledte en fortrolig samtale med Herren, bredte der sig en særlig glæde og sødme i mig. Og min iver efter og ønske om at arbejde for Herren vendte tilbage til mig. I den forbindelse vil jeg nu forklare, at den, der ønsker at arbejde for Herren og dermed herliggøre ham, har brug for en overnaturlig energikilde, noget der giver ham stærk motivation. Og det har jeg ikke fundet andre steder end i Guds ord, som taler til os i dag gennem budskaberne.
Og nu vil jeg vende tilbage til, hvorfor vi herliggør Gud så lidt. Paulus siger, at den grundlæggende synd er, at vi vægrer os ved at herliggøre Gud og takke ham. Vi nægter at erkende Gud i hans guddommelighed. Vi ignorerer Gud og lader som om, han ikke findes. Vi bemærker, at selv religiøse mennesker i dag normalt ikke holder sig til Guds ord men lever efter deres egne ideer. Derfor vover jeg at sige, at det at genkende Gud i Hans guddommelighed i dag betyder at erkende, at Han taler til os, at Han taler gennem Sandt Liv i Gud budskaberne.. Selvom vore kirker forkynder Gud, nægter de Ham Hans ophøjede ret til at tale med Sine børn. Vi skader os selv. Skriften siger: “Se til at I ikke beder jer fri for ham, der taler; for når de ikke slap godt fra at bede sig fri for ham, der talte guddomsord på jorden, så kan vi det endnu mindre, hvis vi vender os fra ham, der taler fra himlene” (Hebr 12:25). Det, Herren forventer af os, er, at vi anerkender Sandt Liv i Gud budskaberne som en sand åbenbaring af Gud, som en kærlighedshymne sunget af Gud til menneskeheden. “Jeg, Herren, elsker jer alle, og det er på grund af dem, der søger Sandheden, at jeg er kommet for igen at vise dem, hvad Sandheden virkelig er, og hvad Den betyder, siden de har glemt den” (09/04/88).
Vi ved alle, at Kirken sygner hen på grund af det store frafald, et frafald, som var blevet forudsagt, men som blev holdt hemmeligt. Men Gud kan ikke forblive tavs. (12.02.00)
Skt. Irenæus, en kirkefader fra det 2. århundrede, definerede under Helligåndens indflydelse menneskets kald og mål med ordene: “Et levende menneske er Guds herlighed, og et menneskes liv er Guds vision!” Sandt Liv i Gud er måden at opnå dette på. At leve som Gud ønsker og at se Gud.
Herren lærer os endvidere, at vi herliggør Ham, når vi lytter til det, Han fortæller os, og når vi gør det, Han har sagt. I budskaberne finder vi en masse råd og anbefalinger vedrørende forvandlingen af vore liv. Men dem vil jeg ikke tale om. Jeg vil nævne to aktiviteter, som Herren beder os om at gøre. Det er evangelisering og at arbejde for enhed.
- Evangelisering
“Vassula, trøst mig og bring små sjæle; vis dem Mit Hjerte, fortæl dem om Min Kærlighed” (23. december 1989).
“Ikke at jeg behøver dig, Vassula, men når du går ud for at vidne i mit navn, herliggør det mig, og samtidig renser det dig” (4. marts 1991).
Den største kærlighedsgerning er at bringe sjæle til Herren. Der er ikke mere, vi kan gøre. Det er evangelisering, det er mission. Vi hører ofte, at vi har brug for en ny evangelisering. Evangelisering kan ske på mange måder. Men Skriften siger, at tro er at prædike.
Gud kalder os til at bringe Ham til denne afkristnede generation. Men vi må først oplæres af Ham, ind i hans skole. Dette betyder intet andet end at læse budskaberne, fra start til slut og så igen, åbne dem tilfældigt, meditere over deres ord, lære dem, leve dem…. At prioritere budskaberne frem for alt andet. Herren siger, at “jo mere fremskridt de gør ved at læse Mig, desto mere helliggørende nåde vil Jeg udgyde over dem for at trække dem dybere ind i Mit Hellige Hjertes flammer” (28. november 1996). Jeg har allerede hørt mange tale om Gud, men jeg er blevet mest rørt over ordene fra dem, der lærte Gud at kende gennem Sandt Liv i Gud. Herren ønsker at “synge Vor Nye Sang gennem din mund; de, der endnu ikke er forurenet af verdens magter, vil blive draget til os i Vort Uforgængelige Lys” (12. april 1995). “Evangeliser med kærlighed til Kærligheden” (27. januar 1989). Selv når vi tror, at vi ikke kan sige frem, kan vi finde en måde at blive involveret på. Vi har forskellige gaver og evner. Det er for eksempel nok at anbefale andre at læse budskaberne. På Sandt Liv i Gud-pilgrimsrejsen til Libanon i 2005 skrev Vassula en kort opmuntring til min præstekollega, der var bekymret over tabet af troende. Jeg skrev det ned, og jeg har det altid med mig. Jeg citerer: “Kære XY, ved at anbefale dine sognebørn at læse Sandt liv i Gud, vil de mangfoldiggøres. Udbred budskaberne, og folk vil vende tilbage til Gud.” Jeg kan bekræfte, at dette er sandt.
- Arbejde for enhed
Herren forklarer, at uenighed svækker Hans Mystiske Legeme – Kirken. Og at Han kommer for at genoprette Sin kirke igen. Og Han kalder os til at arbejde for enhed. Jeg vidste ikke, at uenighed var sådan et problem, før jeg mødte Sandt Liv i Gud. Jeg er opdraget til at tro, at vi katolikker ganske enkelt har ret, og at enheden genoprettes ved, at andre kommer over til os. Men da splittelsen har stået på i næsten 1000 år, forstod jeg ikke, hvordan dette skulle kunne ske. Og hvis selv de “over mig” ikke kan gøre noget ved det, hvad så med mig? Jeg ved nu, hvor vigtig enhed er i Guds øjne, og at Han har en plan og en måde at opnå den på. I kender alle Vassulas vision om de “tre jernstænger”. Jeg anser også Jesu anmodning om at forene datoen for påsken for at være en enkel, men gennemførlig løsning. Men det må kirkelederne blive nødt til at tro på.
I budskaberne siger Herren, at “Kærlighed og Ydmyghed vil være den anden Nøgle til ENHED” (9. august 1989), og at “Sandheden vil sætte jer fri og gøre jer i stand til at forene jer” (23. december 1987). Og også at “enhed er at dele den Hellige Nadver” (13. april 1991). Gud viste mig i Sandt Liv i Gud, hvordan Han ser på det hele. Han hjalp mig med at slippe af med dybt rodfæstede fordomme og ændrede min mening om “adskilte brødre” og medlemmer af andre, endda ikke-kristne, kirker. Han gav mig håb om, at enheden vil komme igen, og at den vil komme lige så pludseligt, som kommunismens fald gjorde engang. Nationerne vil kalde det Det Store Mirakel (10. januar 1990). Herren har også brug for mit hjerte, så Han deri kan gøre Sin kirke til den eneste. Enhed kommer gennem hjertet. Men så må der ikke være nogen strid, ingen arrogance mellem os. Vi må alle bøje os. Så jeg forstår allerede, hvad jeg skal gøre, og at jeg, ved at arbejde for enhed, herliggør Herren.
Jeg vil gerne afslutte mit bidrag med Herren Jesu ord fra budskaberne: “tag dig af Mine interesser, og Jeg vil tage Mig af dine“. Mange mennesker bekymrer sig om deres egen og deres kæres fremtid. Det er forståeligt. Men når vi arbejder for Hans interesser, når Hans hus er vigtigere for os, vil Han tage sig af vores interesser og vores hus. Jeg troede på det, jeg oplevede det selv.
