26. april 2005

Påske — tirsdag i den Hellige uge 2005

Jeg Er; det eneste, Jeg ønsker, er troskab og kærlighed; bevar Mine Ord sikkert;

Herre! Hvordan skulle jeg stadig have styrke til at se og beskue Den, der sårede mit hjerte indvendigt? Du ved, Herre Jesus, at jeg ikke har slidt med at studere og lære teologi, Kundskab eller Hellig Visdom; jeg manglede den Visdom, der kommer fra Dig; jeg manglede alt, der var Helligt, jeg har heller aldrig været kendt for at være dydig, tværtimod; og så bar Du mig endda, i denne min så beklagelige tilstand, på Dine Vinger af hensyn til, at jeg ikke skulle udmatte mig selv; Du skænkede mig grænseløse nådegaver, at høre Dig, se Dig og tale med Dig; – og sammen, Majestæt, Rådgiver og alles Herre, så løftede vi os højt over himlen, og jeg blev bragt op i Dine Kongelige Sale og det åndelige liv i Dig!

Dit Rige er kommet gratis til mig … vejen der fører opad til livet. Du er kendt for at sætte hjerter på prøve, så jeg beder Dig prøve mit hjerte, fordi jeg ved, at jeg aldrig har udført nogen hellig handling; jeg føler, at jeg stadig ikke har skrællet mine fejl væk, men nærmere har det indtryk, at de vokser sig større; og angående Dine bud, har jeg mistanke om, at jeg har brudt adskillige;

Livets vej er at holde sig til disciplin — har jeg holdt mine løfter til Dig? har jeg overhovedet opfyldt mine løfter til Dig? Selv dette tvivler jeg på; og alligevel er Du stadig med mig, på trods af alle mine fejl omslutter Dit Lys mig stadig, tryllebinder mig med Dit herlige Nærvær og den måde, Du ser på mig;

Du giver mig det indtryk, at ingen betyder noget for Dig, at der ikke er andre tilbage på Jorden end mig, og at jeg er Din eneste kærlighed, udvalgt! den Hellige Skrift siger1: ”et menneskes ånd er Jahves Lampe, der ransager alle kamre i dets indre;” Jeg behøver fornuftig dømmekraft fra Dig for at råde mig i, hvad jeg mangler, og hvor jeg ikke er lykkedes; Allerbarmhjertigste Gud, vort livs Beskytter, forbarm Dig over mig synder;

Jeg har indpodet dig i Mig, for at du må vokse i Min Ånd og i Min Kærlighed; Vassula, kærligheden er hævet over alt andet; den opliver alle de andre dyder; Min Ophøjethed over alt gør Mig mild mod alle; Jeg hersker over enhver med stor mildhed, måske er I alle uværdige syndere, men Min overbærenhed er stor; dette er for at undervise jer i, hvordan I skal behandle andre; når I dømmer, så tænk på Min venlighed, når I bliver dømt, så søg barmhjertighed; ja, Jeg tillader Mig at prøve jer, om I er værdige til at være hos Mig; så lad ikke jeres håb visne; at opnå fuldkommenhed er det, Jeg ønsker fra jer alle; søg at glæde Mig for det er det, Jeg ønsker, hold ud på vejen til retfærdighed og Jeg, den Allerhøjeste, vil sørge for jer; atter engang, vær ikke bange for det frådende hav2; Min herlighed vil blive set fra Øst;

Kirken befinder sig i jeres tid under angreb; den vestlige verden er faldet fra troen; djævelen opmuntrer dem til at fremme relativisme, verdslighed, liberalisme, materialisme og en fuldkommen mangel på respekt for livet; den slags onde ting kommer fra djævelen, der forsøger at tilintetgøre Min Kirke, Mine Bud, Mine Forordninger og Min Lov og alle livets værdier; Min Kirke er i en sådan uorden på grund af sin splittelse, og hvis Hun er svag, skyldes det den forseelse, der ligger i den kirkelige ledelses splittelse; deres ånd er ikke lydhør for Mine kald til anger og forsoning; deres ånds demonstrative pral burde erstattes af en ånd af ydmyghed og sagtmodighed; deres fordomsfulde ånd med en ånd af upartiskhed; deres ånd fuld af frygt med en ånd fuld af tillid; deres ånd af stædighed med en mildhedens ånd; Jeg har brug for, at de forsoner sig; Kirken har brug for at blive konsolideret, og enhed vil gøre alle deres fejl tydelige og forhindre, at de3 breder sig; fejl, der af disse frafaldne er gennemtvunget til at trænge ind i Min Kirke; sande åndelige vejledere behøves mere end nogensinde før i Min Kirke; lad prædikanter levere prædikener efter Min smag i Min Kirke; lad ingen af dem være af den slags, der begrænser sig til at tilrettevise det, der er ikke åndeligt, eftersom disse mennesker ikke behager Mig; Min sorg er stor, når Jeg hører uåndelige prædiker uden liv; hvad skal Jeg sige i dag? lykønske dem? lykønske dem, når deres ånd er fyldt til randen med døde ord? når deres ånd stadig bærer på betænkelighederne fra fortiden? vær forenede, er Min Befaling, og har altid været det til alle Kirker; lev i fred,4 og der vil blive fred på jorden; erkend at I har gjort Mig uret, let jer ligeledes for vægten af jeres synder; er I ikke alle blevet døbt i Os? og har I ikke klædt jer i Mig? så hvad er forskellen imellem jer? I er alle ét i Mig; forkynd, Min Vassula, Mine Ord og handel derefter; Jeg har udtrykt Min Vilje i dig; Jeg sætter dig på den opgave at gøre alt det, du har fået fortalt af Mig; tvivl ikke på Min Magt og Min Myndighed; Jeg lader dig erfare genvordigheder, men de vil ikke forhindre Min Magt, ej heller Min Myndighed; Min Vilje vil til sidst ske, modsat hvad de fleste af dine modstandere tror … Jeg vil fuldføre Mit Arbejde i dig; ær altid Mig fremfor mennesker; vær sand mod Mig og forbliv trofast, Mit barn, som Jeg er trofast mod dig; klyng dig til Mig og forbliv svag, så Jeg kan fortsætte med at være din styrke; elsk Mig over alle andre ting; Jeg, Jesus, Guds Søn og Frelser, velsigner dig; ic

Senere

Herre?

Jeg Er; lyt til din Lærer; udhold alt med kærlighed; kald på Mig, når du ønsker det; visse mennesker vil vedkende sig disse Værker, men andre vil ikke; vær hele tiden bevidst om Mit Magtfulde Nærvær; overlad alt i Mine Hænder og hav tro og tillid; ingen af Mine Ord er forgæves; kom, Jeg og du sammen; tillad Mig at bruge dig til Min Herlighed, og husk på, Jeg Er den, Jeg Er; –

skrøbelige skabning, der var ingen anden årsag end Min egen trofaste kærlighed til, at Jeg frelste dig og andre med Min Rensende Ild og med en fornyelse fra Helligånden … husk på, Jeg er Ophavsmanden til denne åbenbaring; vældige er Min tros Mysterier; stor er Min Kærlighed til jer alle; tvivl aldrig; Fortaler og Ophavsmand til denne Kærlighedshymne er: Min Hellige Ånd; åh, Vassula, kald på Mig; ja! sluk Min tørst og styrk din kærlighed til Mig; tag altid imod Mit Bæger; vi, os? ic


1 Ordsprogenes bog 20: 27
2 Jeg forstod, at det symboliserede ”befolkningen”
3 Fejltagelserne
4 Jeg forstod, at Herren ønskede, at hierarkiet forsonede sig og stiftede fred mellem sig.