30. september 2002
Min Herre, min Gud
hvor vidunderligt det er
at vandre ved Din side,
medens jeg sår Dine himmelske frø
i vinden!
I kontrast til mørket,
der omgiver mig,
er Du en Søjle af flammende Ild,
en Stråle af Lys;
Dit Hellige Ansigt, Kristus,
er som en strålende Diamant,
og når Du ser på mig,
oplyser Din stråleglans min sjæl,
så jeg ikke omkommer i mørket;
mere Lysende end tusinde sole tilsammen,
står Du nu i stråleglans
foran min elendige sjæl;
oh, hvis mennesket blot vidste,
hvad det vil sige at være tilstede
foran en sådan ubeskrivelig skønhed?
Du, min Almægtige, Ubeskrivelige Lys,
Dit Nærvær gives frit til verden,
men hvordan kan det så være, de ikke
kan genkende Dig, eller blot se Dig?
Min Nådige Herre,
skønnere end alle Engleskarer tilsammen,
Du overgår al forstand og fornuft;
Din grænseløse Barmhjertighed og
Din ubegribelige Overflod og Din
Gavmildhed indgyder ærefrygt i mig…
Din magnetisme tiltrækker min sjæl,
paralyserer den og leder den
ind i uudholdelig sorg,
Din tiltrækning sårer mig …
Ved talrige anledninger
har jeg prøvet at gribe Dig,
men mine forsøg var forgæves
det var som at gribe efter ild;
mine fingre gik lige igennem dig
Som et uplettet spejl,
der reflekterer det Evige Lys,
således forstørres Din storslåethed
i alle Dine skabninger …
og alligevel, hvordan kan det være,
at Din skabelse ikke ser
dette strålende Lys?
Skønt mine forsøg på at gribe Dig,
selv bare kanten af Din kappe, har været forgæves, har du i Din Medlidenhed
og for at opmuntre mig
til ikke at opgive mine forsøg,
men fortsætte med at prøve at gribe Dig,
dækket min vej med safirer;
for at bekræfte mig i mine forsøg
skrev Du med Din Finger
Dit Navn over alt på mig med olie;
Søjle af duftende Røgelse,
der spreder velduft i verden,
når Du går forbi,
hvordan kan det være, at jeg er blevet
anset værdig og fået en sådan nåde
at få Visdommen som lærer?
Da jeg fra mit uværdige hjerte
udstødte mit råb til Dig,
bøjede Din Majestæt sig
fra oven ned over mig
og åbenbarede Sig, medens der
fra Dine Læber blev givet mig
Dit Guddommelige Navn;
og Du salvede min sjæl med hellig Olie;
Min sjæls salvelse,
i Din overstrømmende Kærlighed
i Din Guddommelige Dårskab
har Du smykket min sjæl med
prægtige klæder, klædt min nøgenhed
med Din Guddommelige Signatur,
og gjort mig til Din for evigt og altid!
Oh Frelser,
brændende i Din Kærlighed
til menneskeheden,
fugt nu mine læber med nåde
for altid at kunne give Dig ære og pris …
oh, elskede! Jeg har kaldt dig til kun at stræbe efter Mig; Jeg har kaldt dig til at være betaget af Mig, lige så meget som du betager Mig; Jeg har ramt din sjæl med Min skønhed for at kalde dig til et liv med Mig; Mit Nærvær, der overrasker dig endnu til denne dag og som formindsker din sjæl til at være intet andet end en refleksion af Mit Lys,opliver dig;Min overstrømmende Kærlighed, Jeg har til dig, beruser din sjæl, så den tørster efter Mig: Jeg har befriet dig både i dit legeme og sjæl til ikke at blive influeret af stærke følelser og til at blive i stand til at værefornuftig og upartisk; du kan kun opnå dette igennem Mig; i denne uberørthed kan Jeg plante Min himmelske såsæd i dig;
forstår du? forstår du, hvordan Jeg har gjort dig til et vidne for mennesker for at samle alle lande, så de, som er uvidende om Mit Nærvær, vil skynde sig hen til Mig og ære Mig? Jeg har sagt, at Jeg vil gøre Mine Ord til en ild i din mund for at tiltrække dem, som aldrig har kendt Mig til at tjene Mig i ro og elske Mit Navn; har Jeg ikke sagt, at Jeg vil reparere Mine nedbrudte altre?
i Min egen husholdning, som nu er spredt, der vil Jeg gøre fremskridt; Jeg vil adskille de overlegne og stolte hjerter fra de rene af hjertet; lige som man adskiller geder fra får; I er blevet bedt om at overholde Min Lov og Mine forordninger, og I blev bedt om at angre helhjertet: renselsen er allerede startet, og nogle af jer har allerede fået besøg af Mig; har I glemt jeres urolige ord, da I udbrød i kval: ”jeg er blevet grebet af Din Ild, Herre!” og til sidst indrømmede jeres skyld med en stønnen af anger?
og hvad angår dem, som endnu ikke har modtaget Mit besøg, mange kvaler venter dem, for Herrens dag vil også komme over dem og sikke en dag, det vil blive! Jeg vil hurtigt vise Min Barmhjertighed på betingelse af, at I angrer … Jeg vil vise Min Barmhjertighed og samle jer alle fra nær og fjern under himlen; men før det vil Jeg, Ophavsmanden til denne Kærlighedshymne, sige jer, med mindre verden i dens ugudelighed vender sig til Mig, angrer, og udviser kærlighed i stedet for ondskab, kommer det, der kan ske for jer alle, til at overgå alle historiske vidnesbyrd om renselse!
Herre! Jeg ved ikke hvad jeg skal sige!
der findes ingen brændende anger heller ikke noget sandt samvittighedsnag … alle lande er i oprør, og deres bedrifter måles efter deres gudløshed … hele Jorden vil lide, med mindre Jeg hører et råb af sand anger; oh, og de, som står på platforme og udråber fred, og på hvilken måde man skulle etablere fred blandt dem selv, når de selv samme overtræder Mine bud og er i krig med Mig, hvordan forventer de så ved deres fulde fem at bringe fred?
men fortvivl ikke, til sidst vil frelsen komme fra den Treenige Gud; Ham du bliver ved med at afvise, gudløse generation, men til sidst vil I leve i fred; den Gud, som troner i højden, vil genplante jer, og Min Ånd vil flyde uafbrudt som en lysende strøm gennem tørt land; Jeg vil fylde alle ting i Mit eget Lys, og i dette Lys vil Jeg fjerne ukrudtet fra hveden; som Jeg før har sagt jer, Jeg vil adskille gederne fra fårene;
for dem, som befinder sig udenfor Mit Guddommelige Lys, for dem vil Jeg være utilgængelig og usynlig, og kun mørke vil være deres bolig; men de, som befinder sig inde i Mit Guddommelige Lys, vil være velsignede og selv være lys inde i Mit Lys; Jeg vil tage dem med Mig og bringe dem ind i Min egen stråleglans; jo renere sjælen er, desto mere strålende vil den blive; lykkeligt det menneske, hvis fejl er tilgivet og deres synder tilintetgjort; lykkeligt det menneske, Jeg ikke tilregner nogen synd, hvis ånd er ude af stand til at bedrage!
fortæl din generation, at Gud er her, med jer alle … ic;