8. september 2002
skriv: Skrifterne siger:
”Hvis en mand nærer vrede mod en
anden, kan han så forlange medlidenhed fra Herren?
Ved ikke at vise nogen nåde
mod et menneske lige som sig selv, kan han så bønfalde for sine egne synder?”1
husk Min Kærlighedslov, og forbliv oprigtig mod Den; læg alt nag og voldelige tanker bag dig, og vend dig til Mig … Vassula, rigtig mange i denne generation synder; vredens og nagets synd; slaver af lidenskab og mestre når det gælder om at gøre ondt …2
ingen er retfærdig, og alligevel åbenbarede Jeg, Jesus Kristus, Min venlighed og Min overstrømmende Kærlighed for menneskeheden, og Jeg var ikke bekymret eller søgte efter nogen godhed eller oprigtighed, som I måske selv ville have gjort; Min medlidenhed med jer var så stor, at det tvang Min Barmhjertighed til at være nådig mod jer for at frelse jer gennem genfødslens rene vand og at forny jer ved Helligånden;
Jeg har sat en skat3 foran jer, generation, men jeres sjæle bliver ved med ikke at se den; I går forbi den hele tiden, men ser ingenting; og oh, hvor mange gange har Jeg ikke strakt Min Hånd ud til jer for at tage jer til Mig og opdage Mig; skjuler Jeg Min skat for jer? Jeg er selve Skatten; har ingen nogensinde fortalt jer, at Jeg er jeres Himmelske Brudgom? Jeg er det strålende rensende vand fra den Livgivende kilde, hvis vand renser, fornyer og ånder Liv i jer;
Jeg er Opstandelsen; så vær ikke længere usikre, men åbn jeres øjne, og løb imod Mig; hold op med at være så langt væk; har nogen undervist jer i, at den højeste kærlighedshandling er at sige ja til Mit Kors? Mit Kors, som er jeres redskab til frelse, det er med andre ord Træet, der giver liv; gennem jeres frelsende Redskab skal jeres fødder gå fra dødens dal ind til Salighedens Åbenbaring;
Jeg er Opstandelsen, og gennem Mig har Jeg gjort jer alle til sønner og døtre af opstandelsen; hvis I forbliver i synd og ikke tilgiver jeres næste, ubøjelige i jeres hjerte fyldt med nag, så vil Guddommen blive benægtet i jeres øjne; den helt igennem Hellige Ånd vil ikke vise Sig for jer, hvis I er i gæld til synden, for I ville bevidst have afvist at mærke naget fra samvittigheden, en kærlighedshandling …
hvis I bliver i denne synd, så er det det samme som at sige Mig: ”Herre, Jeg foretrækker at blive i min grav; jeg vælger at forblive død og leve mellem de døde;” jeres legeme er allerede ved at gå i forrådnelse, I forfalder, og I afviser Livet? at fornægte jeres synder er det samme som at fornægte Livet; kom i stedet til Min side og ved siden af helgener og dem på Jorden, som nærmer sig fuldkommenhed, som er fredfyldte I deres kontemplation over Mig, dem Jeg fylder helt op med ubeskrivelige rigdomme og himmelske mysterier;
Helt igennem Hellige Treenighed,
vore synder og afvisning
af Gud i vore dage
har ødelagt dele
af Kristi Kirke,
hvordan kan Kristi Legeme
blive genkendeligt i os,
i vor så elendige tilstand?
Ligesom livløse emner
er vi spredt ud Herre,
revet i stykker ved vor selviskhed
og af stolthedens ånd;
hvor i os er det særegne tegn på tro,
som er kærlighed?
Tendenser til modstand er der altid,
selv had fra forgangne tider
er stadig i live,4
en utilgivende ånd bor i mange;
åh, helt igennem velsignede tilgivelse, næstekærlighedsgerning, velsignede er de, som har budt dig velkommen! I vil ikke mere blive tilsmudsede, men vil modtage Kysset på jeres pande fra jeres Frelser; velsignet er den, som giver afkald på at synde, han vil se Mig, Skatten, og vil træde ind på hellighedens vej; velsignet er den, som ivrigt og lidenskabeligt omfavner Mit Kors, han vil komme ind i en Lyksalig åbenbaring, og hans sjæl vil komme til at kende ubeskrivelige glæder!
i dag, generation, overvælder Jeg jer med undere og med lyden af Min Stemme; for at få jer ud af jeres gæld og ud af syndens dynd har Jeg sunget Himlens sang5 for jer; Jeg har vist jer Mit Hjertes Brudekammers hemmeligheder for at befri jer fra alt ondt, Jeg er konstant i jeres nærhed; og hvis jeres øjne ikke ser jeres Brudgom, er det fordi de er forseglet med en skorpe af synd …
som Jeg har sagt jer, læg alle jeres voldelige tanker bag jer, og giv ikke Satan fodfæste ved at klynge jer til jeres modvilje imod alle og enhver, for jeres Fader i Himlen vil dømme jer meget alvorligt; vær ikke som den onde tjener6 som ubarmhjertigt kastede sin medtjener i fængsel for den gæld, han var ham skyldig;
forbliv ikke livløse, men tænk på Min ubeskrivelige Barmhjertighed, som Jeg har for jer, generation; så omsæt alt, Jeg har sagt, til praksis, og modtag Nådens Hellige Ånd;
vær ét;