10. december 2001
Oh Herre, løft mig op, når jeg
er mest bange for at blive bedraget;
vis mig, at jeg vandrer
i Dit Nærvær, i Dit strålende Lys;
lad mig høre lyden
af Dine engles vinger;
og helgenernes harper;
nej, jeg ønsker ikke at være involveret
i store sager eller vidundere
eller denne verdens symboler,
alle disse ting interesserer mig ikke;
det er nok for mig at tjene dig min Herre;
at tjene i Dit Hus og få tilladelse
til at spadsere i Dine Sale
og at indånde duften af Dine klæder,
som bliver budt til hver en sjæl;
at iagttage Dine Hænder og Fingre,
som drypper med ren myrra,
når Du skal til at salve en sjæl,
og glæden, Du finder ved at gøre det;
Din godhed imod os er uendelig
og i nåde løfter Du os for at se
Din Herlighed;
Min Vassula, stol på Mig; Jeg er mere end en vogter af din sjæl; bær Min Eukaristi1 i dit hjerte, og spred til gengæld vellugt til Mig!
Jeg er dette store værks ophavsmand; trøst Mit Hjerte, for Jeg er fyldt med sorg og skuffelse; forkynd og tal og sig de ord, Jeg har givet dig; forskøn Min Kirke og fyld Mine børns hjerter og sind med alt, hvad Jeg Er; udslet din frygt for at blive bedraget; det bliver du ikke; Jeg er din Fader,2 og Jeg drager omsorg for dig; måske, datter, burde du komme oftere til Mig og skrive? ville det glæde dig? (…) oh, nej, Jeg vil se til, at du får tid;
Og Du? Ønsker Du det, min Herre? Jeg vil tage Dit svar til mig.
datter; Jeg har stadigvæk en mængde uskrevne sider foran Mig, der fyldes ved at salve dem med Mit ædle tema;
Mit arbejde er som et broderi; Jeg har planlagt alle detaljer på stoffet, til dette formål måtte Jeg finde et blankt stykke stof, på hvilket Jeg med Min Egen Hånd ville tegne det dekorative rosenmønster, Jeg havde i tankerne; med guldtråd har Jeg broderet dig, og givet liv til roserne for at sprede deres søde velduft rundt omkring, og parfumere hele kosmos;
du er også som en højrøstet bog; også der er der få sider tilbage, der skal udfyldes; du er Mine Hænders arbejde, og Jeg skal fuldføre Mit Værk; har du hørt? ”ildhu for Mit Hus fortærer Mig?”3
Ja, min Herre, jeg har læst det i Dit Ord …
Jeg er Vogteren af Mit Hus og Min husstand; Jeg lider ved at iagttage, hvordan Mit Hus bliver splittet; har du læst? ”når man forsømmer tagbjælkerne, synker de; gennem vanrøgt lader huset det regne ind;”4 Mit Hus er blevet forsømt; ethvert hus er betalt af en eller anden; Jeg har købt Mit Hus med Mit Eget Blod; hvorfor har ikke én eneste lyttet til Min ydmyge bøn, da Jeg bad til Faderen om, at I må være ét? havde I reageret på Mit kald i dag ved at vise lydighed, ville I have delt ét Bæger rundt omkring ét alter;
oh Herre, men hvor mange tror virkelig
på, at Du taler til mig
og fortæller os, at Dit største ønske er
enhed? Enhed og at dele ét Bæger
alle forsamlet omkring ét Alter?
De må åbne deres hjerte, og så vil de tro …
Oh Kristus, hvor meget længere
skal Dit dyrebare Legeme
blive gennemboret, perforeret og splittet,
før vi forstår, at
vi må have opsplittet dit Legeme
som redskaber for ”splitteren” selv:
vi har gjort det
uden at ville det og ubevidst;
hjælp os at finde og bevare
den rest så hellig,
der kaldes Din Kirke;
hjælp os med at samle den igen;
hvis kirkerne vil blive i stand til at sætte sig ud over de negative forhindringer, der forhindrer dem i at forenes, hindringer der ifølge den hellige Skrift er imod opfyldelsen af troens enhed, kærlighed og tilbedelse mellem dem, så vil Jeg være tro mod Mit Løfte om at sende en tid med fred i hele verden; denne fred vil drage alle væsener ind i Mit Mystiske legeme, fuldføre Mine Ord, som er givet til jer alle i Min bøn til Gud, Faderen, når Jeg indtrængende beder:
”må de blive ét i os, som Du er i Mig, og Jeg er i Dig, så at verden må tro, det var Dig, som sendte Mig;”5 denne indtrængende bøn, udtalt af Mine guddommelige Læber, giver stadig hvert sekund ekko fra himlen; de Ord jeg sagde, var bestemt til at alle skabninger må blive berørt og ført frem til en åndelig enhed og ikke en enhed undertegnet i en traktat; for at fuldføre Mine Ord må kirkerne først søge ydmyghed og kærlighed, nådegaver der kan opnås gennem Helligånden og gennem stor anger;
bliv ikke overrasket over Mit løfte; den, der er blevet kaldt ved nåde, bliver ét med den Treenige Gud og er ikke længere alene, fordi Vi lever i ham; Vi bor i ham; når Vi på den måde har taget Vores bolig i ham, ejer Vi ham, og han ejer Os; det er på denne måde Vi kaldte dig, datter, til Vores lovprisning og til Vores ære, for at tjene Os, ikke for en time eller to, men snarere for at du skulle være med Os hele dagen lang uden ophold og konstant sørge for Min Kirkes trivsel; må dit arbejde bringe fred, og at Kirken får gavn af alle Mine ord og ved at gøre det fornyr sig selv med Mine velsignelser;
må du gøre fremskridt i Min guddommelige kærlighed, datter, og lade Mine kys til dig opfriske dit legeme og sjæl; bliv ikke rådvild eller bekymret igen når dine undertrykkere forfølger dig, vær som en lilje, fri for bekymringer; lad Mit faderlige kys trøste dit hjerte og berolige dig i din modgang og alle forvirrede tanker, som ikke kommer fra Mig;
modtag med glæde alle Mine trøstende ord og forstå, hvor tæt6 Jeg er ved dig …
