8. marts 2000
Min Sjæls livvagt,
ved Dit Nærvær
har Du stænket min sjæl med myrra,
og dækket mit hoved med
sødt duftende parfume;
og nu er jeg igen sammen med Dig,
Din nærhed til Dig er rigdom
for min sjæl, mit sind og mit hjerte;
Din nærhed til Din kongelige Gavmildhed
efterlader mig stærk og ivrig,
ivrig efter at nå uovervindelig hellighed.
Jeg elsker dig; selv i en sådan elendighed kan Jeg finde glæde, og Mit Ord kan bo i dig gennem Min ophøjethed; Jeg taler ikke kun til dig og denne generation, men Jeg skriver også alt dette ned for den kommende generation, så at en slægt, der skal fødes, kan prise Mig, jeres Gud; se hvordan Jeg nu bøjer Mig ned fra Min Helligdoms højder …
oh, Vassula, Himlen har aldrig lænet sig så tæt ned til jorden, som den læner sig nu; for nogen tid siden kunne Jeg høre et suk eller to fra jorden, men nu kan Jeg næsten ikke høre noget; det er derfor, Jeg er bevæget til at få ondt af jer, generation;
det, Jeg hører fra liget i en pralende tone, er: ”se! Jeg kan leve i en ørken som pelikanen; jeg kan leve i en ruin som sløruglen; jeg kan leve uden Gud, for jeg kan gøre det bedre end Gud … ”
så vender jeg Mit Blik den anden vej og ser på Min Egen husstand og ser arrogante blik, stolte hjerter, mistro, sladder, kardinal imod kardinal, biskop imod biskop …
Herre! fortæller Du mig nu,
at Din Hånd er for kort til frelse?
Har Du pludselig
ikke Styrken til at frelse?
Du er kendt for at være sen til vrede,
men ikke sen til at gribe ind og frelse!
Så hvorfor venter Du?
Hvorfor griber Du ikke ind? Nu!
vover du at udfordre Min Visdom? provokerer du Min Almagt?
Oh, Herre,
jeg kunne give mit liv for at samle
Din Husstand, og jeg har givet det;
men min iver for Dit Hus fortærer mig,
og når det gælder at opløfte Dit Hus,
så det ikke falder,
har jeg givet min sjæl og mit legeme,
uden at tænke over konsekvenserne;
jeg har svedt blod,
og nogle gange spyttet blod
over de plager, der slog mig ud,
og Du ved det;
Jeg blev overgivet af Dine Egne,
efter de havde jaget mig som et bytte;
men der hørtes ikke klage fra mig;
uden grund behandlede de mig
som en frafalden, men jeg udholdt
alle de prøvelser, jeg kom ud for,
for Din mægtige Hånd
holdt min svaghed tilbage;
mine dage hvirvler som støv
for at vende tilbage til støv,
og jeg ser ingen ende
på Din Hellige Lidelse; så
hvor længe skal jeg endnu blive ved med
at sige: ”hvor lang tid må jeg endnu
leve blandt mennesker, som hader fred?”
hvor længe må jeg se på,
at himlen sørger over sin husstand og
sin hellige Stad?
skal Jeg forblive passiv,
medens Du unødigt
bliver korsfæstet igen?
Du kender mig, min Herre,
Du som forvandlede mig
som en ahorn fra Ægypten,
så jeg ville gå, måtte jeg endog kravle,
til ethvert land, som du befalede mig,
for alle vegne at så Dit Ord,
som Du har givet mig,
ja selv til bjergtoppene ville jeg gå,
og ned i kløfterne;
Du kender mig, Herre,
min mund ønsker ikke strid
med Din Visdom, ej heller
med Din Almægtighed; aldrig!
men himlens søjler ryster,
slået af ærefrygt over alt det,
de ser i Dit Hus;
englene ryster
ved at se de mægtige plager,
som venter os i de kommende dage;
så hvordan skulle jeg
kunne samle mig i dette kaos?
Vassula, Jeg vil fortælle snart dig noget, noget du ikke ved, men lad Mig fortælle dig dette allerede nu:
Jeg vil gøre noget1 i dine egne dage som du ikke ville tro hvis du fik det fortalt … så dette er, hvad du bør vide: Jeg har i denne selvsamme Husstand, som Jeg har fortalt dig om, holdt en lillebitte rest for Mig Selv, udvalgt af nåde, det har ikke noget med gode gerninger at gøre; de er: Min Stemmes hviskende ekko; er det ikke passende, at Jeg skulle høre disse hviskende råb?
(Jeg så til siden mod Jesus, og sagde:)
Har jeg på noget tidspunkt gjort mit ansigt hårdt som flint mod dig?
Jeg har ladet dig føde, Jeg har åbnet din forstands øjne for at forstå Mig, se Mig og se alle de usynlige ting; Jeg har åbnet dine ører med dråber af myrra, for at du kan lytte som en discipel, og Jeg har forsynet dig med talegaver; Jeg har sat dine fødder på den vej, Jeg ønskede, du skulle gå, ledsaget af en prins fra Ærkeenglenes højeste orden; Jeg har budt dig at drikke fra Mit Bæger, så, skulle Min Hånd behandle dig hårdhændet? du har givet Mig dit liv som en soning for Kirkens oprør og splittelse; Jeg er blevet rørt over din iver og din interesse for Mit Hus; Jeg er glad for, at Jeg ikke i stedet for hørte dig sige:
”forlad den plads, for Dine Øjne er for rene til at se, hvad du ser, overlad dem til deres skæbne og rør ikke noget urent der…”
Jeg var ganske enkelt fortabt i forbavselse over dit mod, men Jeg har fremkaldt ilden i dig; Jeg åbnede din mund …
elskede, engang sagde Jeg til dig, at enhver finfølelse fra Mine skabningers side mod at genoprette Mit vaklende Hus, rører Mig dybt; Jeg har ikke, Min Vassula, kun udpeget dig som Min retfærdige budbringer, men også som Min vagtpost over Huset i Vest;
når du hører et ord fra Min Mund blive givet til dig, så er du, bundet til dine løfters troskab til Mig, forpligtet til at give Mine advarselsord videre til dem, Jeg sender dig; hvis du ville afvise at give Mine Ord videre til dem, ville Jeg holde dig ansvarlig for dette; men hvis du giver Mit ord videre til dem, og de ikke angrer, så vil de dø for deres synd, men du selv vil passere, og du skal ikke holdes ansvarlig, og du skal heller ikke dø;
Jeg har ikke blot udset dig til at være den, der går i forbøn for Huset i Øst, men også for Huset i Vest; når du hører Mig flamme op i vrede over deres ubøjelighed, som holder dem adskilt og derfor i synd, skal du gå i forbøn for dem, som du gjorde; Min Kongelige Myndighed vil så være mild imod Min Husstand; men hvad angår de stolte, som ikke vil angre, dem vil Jeg rive op med rode, og i deres sted vil Jeg plante de ydmyge; Jeg er kendt for at omstyrte de hovmodige; stolthed er ikke skabt af Mig, men af djævelen …
så, vær rig på fattigdom, og vand dette tørre land med Mine profetier til dig; den, som vander, vil blive vandet af Kongen selv; så vil Kongen Selv hylde dig og henvende Sig til dig med poesi og hymner; Han vil fylde din mund med honning, og du skal tale for Ham til alle lande;
Jeg vil være nådig mod dig og give dig mere af Mit venskab; vær lykkelig, datter; din Konge har begunstiget dig og klædt dig i brokader og skænket dig velduft i Sit Nærvær, medens myrra dufter fra Hans klæder; Han har tilladt dig at komme ind i Sit palads og givet dig adgang til Sit brudekammer; Jeg siger dig, datter: i Min Husstand vil Jeg skabe fremdrift med dig; Jeg og du, sammen, med alle slags prinser af den højeste rang fra himlen, vi vil i vores tog træde ind i Min Helligdom, medens Mit Nærvær vil komme over dem som daggry; så fuml ikke med seglet, men hold godt om det med et fast greb og høst, Vassiliki, høst! høst, der hvor Mine engles fingre udpeger for dig at høste, og du vil høste dydernes belønning;
giv din Konge lige så meget, som Han har givet dig …
Jeg er blot et vindpust,
hvordan kan jeg give Dig
lige så meget, som Du har givet mig?
Du har givet mig Livet!
Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig nogen sinde
være i stand til at give Dig
så meget som en anelse af, hvad Du i Din nådige nedsænken har givet mig!
Jeg ved det … men giv Mig så meget som dine evner rækker til; tøm dig selv for alt det, der kommer fra Mig og er godt, og giv det til Mig;
(Da forstod Jeg, at Vor Herre ikke blot bad mig om at tjene Ham alene, men også være til rådighed for andre og nå andre og forlade min egen vej, for at være til tjeneste for mennesker og hjælpe dem så meget jeg kan. At tjene ”næsten” praktiserer dyderne og gemmer intet til mig selv.)
ja, giv! giv til dem, som venter noget af dig, og bær vidne om Mine Gode Gerninger, og Jeg vil være med dig; og som Min Fader sagde til dig for nogen tid siden, vil Jeg sige dig den samme ting: ”kløfter kan falde ned over dig og sorte skyer dække dig, og klumper af jord kan dække dig, men Jeg forsikrer dig, Jeg vil være med dig, og du vil gå videre uskadt;” husk på: der er ingen grænser mellem dig og Mig; Jeg er altid med dig, Min elskede; is;
