6. oktober 1999

jeg løfter min sjæl til Herren,
for at trænge ind i min Faders dybder,
og smage Hans Sødme;

men mit hjerte er for lille til helt at forstå
Den, som omfatter alt, hvad der er til,
og endnu mindre er det, når det prøver
at forstå, hvordan Han, som er hævet over alle tider og alle ting,
Han, som er forseglet og uopnåelig,
bryder forseglingen og bliver opnåelig,
og modtagelig for mig;
i Sin fuldkomne Godhed
tillader Han Mig at erfare Sin Sødme
ved at lade Sit Besøg skinne i min sjæl;

Du, Det Mest Kongelige vidunder
over alle Vidundere, Jeg elsker dig,
vil du ikke nok tale til mig …

åh, Vassula, Jeg er i sagens natur usynlig og alligevel giver Jeg Mig til kende for dem, Jeg har valgt at gøre Mig Selv kendt for; har du nogensinde taget fat i Mig med din hånd?

Ja, det har jeg …

hvordan har du taget fat i din Gud?

I et syn, det behagede Dig at give mig,
greb jeg Din Hånd: Din venstre Hånd
for at være mere præcis;
jeg mærkede Dine Fingre,
og hele Din Hånd er, hvad vi kalder:
en aristokrats; med fine lange fingre.

Men så greb jeg Dig også på en anden
måde, min Elskede, jeg greb Dit Nærvær
jeg tog fat i Dig for at besidde Dig;
jeg tiltrak Din Barmhjertighed
med min store elendighed,
og Du, menneskehedens Elsker,
Barmhjertigheden selv, som overgår
ens fatteevne, nærmede Dig mig,
og skænkede Dig Selv til mig.

ja, for du har set Mig, ikke med dine fysiske øjne, men med dit hjertes øje, og du har grebet Mig på en usynlig måde …

Ånden, som er din Lærer og din Lampe, løfter dig op til Mine Himmelske Sale for at betragte, hvad intet øje har set, og høre hvad intet øre har hørt; Jeg er din familie; så stol på Min Magt;

Jeg har gjort dig til Vor medarving; til gud ved delagtighed i den Hellige Ånd; dette er ligeledes henvendt til enhver, som er død fra sig selv og har forenet sig med Os, og som i denne guddommelige forening i kærlighed ved Helligånden er blevet medarving;

som Jeg har sagt mange gange før, har Jeg i Min grænseløse kærlighed og af ren Nåde kaldt dig Paraskevi1 og Min retfærdige budbringer; og som i dine forfædres tider har Jeg givet dig en åndelig gave, dette at kunne profetere; Jeg har befalet dig at tale i Mit Navn og uden frygt og med klarhed bekendtgøre alt, hvad Jeg har lært dig; Jeg har sat din sjæl i brand for at gå fremad og med iver vidne, idet du vil opflamme andres hjerter, så de lærer Mig at kende; Helligånden har været din hjælp og profetiske kilde til disse budskaber, men sandelig også til alle tider; det er Ham, som gør jer til guder ved delagtighed;

der kan ikke gøres Mig nogen bedre tjeneste end denne at bringe sjæle tilbage til Mig; mist ikke selvtilliden, for denne tjeneste alene er et guddommeligt tegn på, at du ikke er i stand til at fuldbyrde den tjeneste alene, hvis ikke det sker ved Helligånden; det er netop på den måde, at Helligåndens nåde åbenbares; Han alene giver dig mulighed for at bringe sjæle til Mig;

Min højt elskede, Jeg er kommet til dig gentagne gange, ikke blot som skrevne ord, men som en Kraft og som Helligånd i al Vor Guddommelighed, idet vi i den grad tilkendegav vort nærvær som Én i Vor Enheds Guddommelige Forening; da du måtte se dig omgivet af stor modstand i Syros, svigtede Jeg dig?2 dette gjorde dig til et formidabelt eksempel på Min Magt for resten af Kykladerne; hvilken skabning ville kunne trænge sig ind på Min Hellighed og Min Magt?

Jeg har selv lidt under Mine Egne landsmænd,3 så hvorfor er du overrasket, når du, som kommer fra Mig, udsættes for samme behandling? bær det med tålmodighed, som Jeg bar det med tålmodighed;

elskede, kød af Mit Kød, ben af Mine Ben, kan du ikke se al den trøst, Jeg giver dig? Mit besøg hos dig er ikke et dagsbesøg; Mit besøg hos dig er evigt;4 skulle du have glemt det, så betragt igen den vej, Min Fader har beredt for dig: Han har lagt safir på safir for at dine fødder udelukkende skulle gå på dyder; stå fast og bliv ikke usikker; intet menneske vil være i stand til at nedrive Min fæstning;5 Jeg bor i denne fæstning, og intet menneske vil være i stand til at ødelægge Min bolig; det har du Mit ord på … Jeg vil gøre fremskridt, og du vil følge Mig; hvor Ånden er, der er frihed og styrke;

i dag har verden ikke øje for de himmelske ting, det er derfor, der er så megen mistillid mellem nationerne og ikke længere nogen frihed; verden tror på det, den kan se, men disse ting holder kun for en tid; afsted, Min Vassula, og fortæl denne verden i opløsning alt om de ting, der er usynlige, men evige; udstrål Min Herlighed, dette lys skal anbringes på hustagene, et så overvældende lys kommer kun fra Mig; Mine Ord, som er dig givet, er en lampe, som skal lyse på vej gennem mørket; lys op i dette mørke, du, som bærer Mit Ord;

Min stråleglans falmer aldrig; det er korrekt at sige, at Gud er Ild, eller når I siger, dette er Helligåndens Ild; for I kan sammenligne den med en fysisk ild, som antænder alt og trænger ind i hver en åbning; alt hvad den rører ved, antændes; Guds Ild er en Kærlighedens Ild og du, Min Vassula, er ikke blevet skånet for den; ser du, hvordan den fortærer dig? så, hvilken skabning, ville kunne skrive Os bønner af åndelig poesi, hvis ikke denne skabning var fortæret af kærlighed?

Efter at have brændemærket dig med Sit flammende dåbskys, satte Helligånden dig i brand og gennemtrængte din forstand og krystalliserede din sjæl med Sin Guddommelige Ild, ligesom en sten ved ekstrem varme forvandles til en diamant, som er rent kul i krystalliseret form; på samme måde lutrer Helligånden sjæle, så de kan blive krystalklare og rene som diamanter; denne Helligåndens gerning sker ikke uden lidelse, den som fanges af disse kærlighedens flammer lider, da han er antændt af ild, men også af kærlighed; da Ilden greb dig godt og grundigt og kastede dig omkuld og forvandlede dig fra sten til diamant, da forberedte Helligånden med Sine kærlige handlinger dig på at se Gud; har du ikke læst: ”salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud”? når først du har set Gud, som Skriften siger, så vil din sjæl råbe:

”min Glæde! hvor rigtigt det er at elske Dig!”

og i ét nu vil du gribe Os for at besidde Os … og Jeg vil stige ned fra skyerne for at løfte dig og bære dig på Mine Vinger for at svæve mod himlen; og som en rejseleder vil Jeg fortælle dig historien om de ting, der er usynlige for øjet og utilgængelig for berøring; Jeg vil vise dig Min Prægtige Trone, hvorfra Jeg regerer, og også du vil, nær Mig, kunne regere sammen med Os; ic;


1 Paraskevi er et Græsk navn og betyder: ”Forbered herrens vej”; det betyder også Fredag.
2 Syros er en Græsk ø der tilhører Kykladerne. Jeg var inviteret dertil, og vor Herre havde åbnet en bred dør for os på TV-kanalen, som sendte dets program på de andre tolv øer. Men Metropolitten fik ordre om, at sprede en brochure mod mig. Alligevel blev programmet med mig gennemført, og folk kunne lide det så meget, at det blev vist adskillige gange. Folk købte også bøgerne.
3 I min slægts arkiv står der, at min familie, på min faders side, kommer fra Syros.
4 Jeg havde haft ondt af mig selv, fordi Jesus ikke besøgte mig så ofte, og her prøvede min Liturgi at trøste mig med en så mild en Stemme, at Han lød somuendelig saligprisning.
5 Denne sætning var udtalt som en befaling og med stor autoritet. ”Fæstning” henviste til mig.