24. april 1998
”Når et menneskes rettighed er
underkendt til trods for Den Allerhøjeste,
når et menneske er frataget sin ret,
ser Herren det ikke?”
Vassula, den modgang, som du bliver budt, glæder Mig!1
Og jeg bønfaldt så sent som i går, på Sankt Georges festdag, ham om at gå i forbøn for mig og fjerne mine modstandere!
oh, nej, nej, nej, nej!2 hvorfor skulle Jeg på grund af din egen tåbelighed lade dig miste de troendes krone, som Jeg har forberedt for dig, og alt det andet, som Jeg har samlet sammen til dig i himlen! det er den slags kærlighed, Jeg har vist alle Mine udvalgte; så vil du stoppe med dine grundløse tanker? …
kom, lille tåbelige barn, forbliv forenet med Mig, som er Overhovedet,3 og du vil modtage den styrke, du behøver, for at bære alt med glæde; Jeg vil aldrig forsømme dig; bær dine kors med kærlighed, specielt det allerædleste, Jeg har givet dig, og det mest afskyelige for Satan, Enhedens Kors; bliv ikke bange for at lide modgang; det er under alle omstændigheder til Min Herlighed!
O Herre, Du ved, jeg har bedt til Sankt Georg, så hvad vil der nu blive af min bøn til ham?
Sankt Georg, der døde som martyr, vil beskytte dig fra alt ondt; han er ved din side og vogter over dig; han vil bede for at dine tanker vil fokusere på himmelske ting;
så, Min glæde, kom tilbage til dine fulde fem og afvis ikke Mine Nagler og Tornekrone, som Min Kærlighed tvang Mig til at tilbyde dig; Rosernes rose,4 Jeg har kronet dig med Mine Juveler;5 Jeg er langmodig med mange ting, men at skille Mig af med disse Juveler? aldrig!
kom! kom til Mig og smag den strøm af sødme, der kommer ud af Min Mund, denne sødme vil forsikre dig om, at siden al Evighed har du været Min, og Jeg har været din … Jeg er nu på nippet til at gå, kæreste du, men kun for en lille stund for at tillade dig at fortsætte dit gode arbejde;6
