21. april 1998

Må Herrens herlighed altid være over os!1

oh, gå ind i din Herres glæde! ja? sig det!

(Jeg ville beklage mig over noget.) Hvorfor fratager Du mig Dit selskab?

kom, sig det, du vil sige …

Og Du gør det, som om Du finder glæde i at bringe alle slags begivenheder, der hindrer mig i at bruge den gave, Du har givet mig, og blive i Dit indtagende Nærvær, som er Lys.

Jeg har givet dig en krans, som aldrig visner, og Jeg har døbt dig med Ild; Jeg har givet dig åndelig føde og drikkelse; hvordan kan det være, at du nogle gange ikke forstår Mig? Jeg ville nu have givet dig et skarpt svar, men når Jeg tænker over de ord, du talte til Mig den anden dag,2 som kom fra dit hjertes dyb, så skal du vide, at Jeg ikke ønsker at ydmyge dig; Jeg er stadig fyldt op af duften af dine kærlighedsord; Jeg har modtaget dine ord som en sød vellugt af myrra, og Mit hår er dækket med dråber af dine aromatiske ord, og Mit hoved er omgivet af vellugt, du har bundet Mig med dine ord … men Jeg siger dig, denne tildeling af afsavn er for, at Jeg vil lade dine frugter modne; ja, Jeg er dit Solskin, men et træ behøver også regn for at blive i stand til at vokse og mangfoldiggøre sit løv og sine frugter; når din sjæl ikke mærker Mine stråler for en stund, så skal du vide, at Jeg i det øjeblik opfrisker dig igen;

og fortæl Mig nu, hvordan føler din sjæl sig lige nu?

Lige nu føler jeg mig betaget af Guddommelig Nåde …

så hold op med at pine din sjæl og bebrejde Mig; vær i stedet taknemmelig over alle de nådegaver, Jeg har skænket din sjæl; Jeg forbereder dig på at modtage et guddommeligt besøg af Helligånden, som vil betro dig Sit Budskab,3 og med Sit Ædle Tema vil efterlade et evigt minde til denne generation og alle fremtidige generationer;

Min kære ægtefælle, tilhør Jesus, som Jesus tilhører dig; Jeg er for dig, som du er for Mig;4 vi er den ene for den anden og så fuldstændigt forenede og sammenflettede, at mange sjæle har set Mig i dig og du i Mig;5 lad Mig glædes og betragte Mig Selv i dig; Jeg nyder uendeligt meget disse øjeblikke, når Jeg stirrer på Mig Selv; Jeg har i sandhed klædt dig i Mig Selv for at eje dig og har givet dig Min Nåde, for at du kan eje Mig af Nåde; kald det, om du vil: Guds dårskab, forelsket i Sin skabelse til dårskab;6

forstår du? lad derfor dit hjerte falde til ro og forstå disse øjeblikkes afsavn;

Jeg ved, at havde Du ikke vist Dig for mig i begyndelsen (1985), ville jeg stadig være derude på kirkegården blandt de forrådnede. Havde det ikke været for Din Nåde, ville jeg nu selv være forrådnet. Min sjæl længtes efter Dig, da Du lod Din regn falde så længe over mig.

men nu, Min due, har Jeg ikke befriet dig fra dine smerter? hør Mig Vassiliki: du skal vide, at medens du led afsavn, hvilede Jeg Mig i dit hjerte …

vær velsignet, og find tryghed i Mit Hjerte;

ichthis illustration


2 Medens jeg forberedte nogle taler, som jeg skulle holde under nærvær af de ansvarlige for Sandt Liv i Gud, blev jeg grebet af Guds Ånd og skrev: “I dag inviterer Gud Fader os ind i Sit Hjertes brudekammer; det er det endelige mål, som alle burde stræbe efter i deres åndelig liv. – Gud inviter os alle til at kaste os ind i Hans Bryst og fortabe os i Ham. [Her kommer ordene, som bevægede vor Herre:] Jeg ville personligt gerne blive som væske i Gud eller nogle gange gå så langt som til at blive fuldstændigt opløst i Gud, så jeg ikke længere ville være”.
3 Se budskabet fra 22. april 1998.
4 Her mener Jesus i betydningen af tilhør.
5 I Madrid-hændelsen. Mange mennesker i forskellige lande havde set vor Herres Ansigt træde frem på mit, men for anden gang tillod Jesus Sit Ansigt at ligne mit. I Madrid kiggede en mand på den store plakat med Jesu Ansigt og spurgte arrangørerne, hvorfor de havde sat en plakat med en blond kvinde op. Den første gang, dette skete, var i Grækenland, på Rhodos. Sandt Liv i Gud-bedegruppen var på vej til et hospital for at forkynde og trøste de syge for velgørenhed, og de var altid ledsaget af hospitalets præst. En dag besluttede de at omdele portrættet af Jesus på et lille postkort, et berømt billede af Jesus, som findes på øen Patmos i klostret, og som er kendt for at have grædt tårer. Præsten kom ret oprevet hen til dem og havde samlet alle billederne sammen igen; fuld af vrede spurgte han: “Hvorfor omdeler I et billede af Vassula?” Overrasket spurgte pigerne ham hvilket billede, han mente, og han viste dem portrættet af Jesus. De fortalte ham, at det var Jesus, og viste ham skægget. Præsten forblev tavs …
6 I dette øjeblik mindede Vorherre mig om et andet ord, som ofte nævnes i Bibelen: “Guds nidkære kærlighed”.