21. april 1998
Må Herrens blidhed altid være over os!1
oh, gå ind i din Herres glæde! ja? sig det!
(Jeg ville beklage mig over noget.)
Hvorfor fratager Du mig Dit selskab?
kom, sig hvad du ønsker at sige …
Og Du gør det, som om Du finder Din glæde i at bringe alle slags begivenheder, der hindrer mig i at bruge de gaver, Du har givet mig, og blive i Dit indtagende Nærvær, som er Lys.
Jeg har givet dig en krans, som aldrig visner, og Jeg har døbt dig med Ild; Jeg har givet dig åndelig føde og drikkelse; hvordan kan det være, at du nogle gange ikke forstår Mig? Jeg ville nu have givet dig et skarpt svar, men når Jeg tænker over de ord, du udtalte til Mig den anden dag,2 som kom fra dit hjertes dyb, så skal du vide, at Jeg ikke ønsker at ydmyge dig; Jeg er stadig fyldt op af duften af dine kærlighedsord; Jeg har modtaget dine ord som en sød vellugt af myrra, og Mit hår er dækket med dråber af dine aromatiske ord, og Mit hoved er omgivet af vellugt, du har bundet Mig med dine ord … men Jeg siger dig, denne handling af afsavn er sådan, at Jeg vil lade dine frugter modne; ja, Jeg er dit Solskin, men et træ behøver også regn for at blive i stand til at vokse og mangfoldiggøre sit løv og sine frugter; når din sjæl ikke føler Mine stråler for en stund, så skal du vide, at i det øjeblik opfrisker Jeg dig igen;
og fortæl Mig nu, hvordan føler din sjæl sig lige nu?
Lige nu føler jeg mig betaget af Guddommelig Nåde …
så hold op med at plage din sjæl og bebrejde Mig; vær i stedet taknemmelig over alle de nådegaver, Jeg har skænket din sjæl; Jeg forbereder dig på at modtage et guddommeligt besøg af Helligånden, som vil betro dig Sit Budskab,3 og som med Sit Ædle Tema vil efterlade et evigt minde til denne generation og til alle fremtidige generationer;
Min nænsomme ægtefælle, vær Jesus som Jesus er dig; Jeg er for dig, som du er for Mig;4vi er en og den samme og så fuldstændigt forenede og sammenslyngede, at mange sjæle har set Mig i dig og du i Mig;5 lad Mig glædes og reflektere over Mig Selv i dig; Jeg nyder uendeligt meget disse øjeblikke, når Jeg stirrer på Mig Selv; Jeg har i sandhed klædt dig med Mig Selv for at eje dig, og har givet dig Min Nåde for at du kan eje Mig af Nåde; kald det, hvis du ønsker: Guds dårskab, forelsket i Sin skabelse til dårskab;6
se? lad derfor dit hjerte falde til ro og forstå disse øjeblikke af afsavn;
Jeg ved, at havde Du ikke vist Dig Selv til mig i begyndelsen (1985), ville jeg stadigvæk være på kirkegården blandt gravene imellem de forrådnede. Havde det ikke være for Din Nåde, ville jeg nu selv være forrådnet. Min sjæl længtes efter Dig, da Du lod Din regn falde så længe over mig.
men nu, Min due, har Jeg ikke befriet dig fra dine smerter? lyt til Mig Vassiliki: du skal vide, at medens du led nød, hvilede Jeg Mig i dit hjerte …
vær velsignet og find din tryghed i Mit Hjerte;
