26. januar 1998
(Indien.)
Jeg Er; skriv, Min Vassula, Mit Ord til dette land:
Jeg giver jer Min Fred … lad Min Fred, som Jeg efterlader til jer, forblive hos jer og omslutte jer; frygt ikke og sig ikke: ”hvad skal jeg gøre, Herre?” Indien, oh, Indien, giv Mig dit hjerte og bed tillidsfuldt fra dit hjerte til din Frelser; dine bønner vil helliggøre din sjæl og andres sjæle; bed uden ophør, og få den Onde til at flygte … vær forenet med Mig, og vær rodfæstet i Mig, så vil ingen eller noget som helst i denne verden komme mellem dig og Mig; Min store Tilbagekomst er nært forestående;
Jeg er kommet hele vejen til dig med Mit Hjerte i Min Hånd, tag det, Indien, og anbring Mit Hjerte inde i dit hjerte; Jeg er kommet med Mit Budskab; Jeg kalder på dit folk, at de skal give deres hjerter til God og leve helligt; Jeg er God og Herre; spred Min Kærlighedshymne og skab vingårde overalt, hvor I går; opdyrk jeres land og tøv ikke; frygt ikke for de storme, som må komme nu og da;
Jeg er med jer … Mit Hellige Hjerte er jeres tilflugtssted, så kom og indvi jer selv og jeres familier til Mig og til Min Moders Uplettede Hjerte; Jeg, Jesus, har i sinde at forblive i jeres land og helliggøre det; for dette, beder Jeg jer alle om at indvie jeres land til Vore To Hjerter; vær loyal overfor Mig og bliv ét i Mit Navn;
Jeg velsigner jer, oh, små børn;