31. juli 1995

Jeg Er er med dig, så tillad Mig nu sammen med dig at bruge Min gave, der vil herliggøre Mit Navn; for, Mit barn, gennem denne gave har Jeg bragt mange tilbage til Mig; så fred være med dig! ja! du vil få Mit svar på det, du beder Mig om, – angående Japan:1 I har alle, ved Min nåde til jer alle, taget del i den helbredende kraft gennem de Budskaber, Jeg har givet jer;

Jeg er den, som har grundlagt Sandt Liv i Gud foreningerne; Jeg beder til Faderen for jeres partnerskab i Budskaberne, Jeg giver jer; I har alle sammen en plads i Mit Hjerte, fordi I alle deler og forsvarer Mit Arbejde;

Satan ønsker i sin jalousi at sigte jer alle som hvede: så I må fejle; så stå fast med bønnerne, som er jeres våben; vær medfølende og generøse mod hinanden, vær tålmodige med hinanden, som Jeg er tålmodig med jer; vær tolerante mod hinanden som Faderen er tolerant mod denne generation; tilgiv hinanden beredvilligt, som Jeg tilgiver, når der bliver bedt om tilgivelse!

Jeg har advaret jer, der arbejder for Mig, at det er helt sikkert, der kommer prøvelser, og det er hvad hver eneste af jer har fundet ud ad; fortvivl ikke, Jeg er med jer, så længe I forbliver trofaste mod Mig, så stol på Mig, Jeg vil fortsætte med at give jer styrke, mod og håb;

hør Mig nu og forstå: Min Helligånd har udtrykkeligt navngivet dette Værk: ”Sandt Liv i Gud”, men nogle af jer har lyttet til løgnagtige ånder og givet efter for dem … pas på alt det Guddommelige Arbejde, som er blevet betroet jer, og vend jer bort fra stridigheder, der vil lede jer til splittelse; kan I ikke forstå det? ser I ikke, hvordan den Onde arbejder? I burde lade jeres ånd vende sig mere opmærksomt end før, imod hvad Ånden har givet jer, så I ikke driver bort fra Min Nåde; med dette for øje, gør jeres bedste for at arbejde med harmoni og fred, venlighed og forståelse;

husk, Mine kære venner: ødelæg ikke Helligåndens Værk ved at tillade jer selv at give anledning til skadelig snak; Jeg siger jer: glæd jer i Ånden, og søg Hans Veje, hvori Han vil bevare jer hengivne, forenede og lykkelige i Hans Kærligheds spejlbillede;


1 Foreningen ”Sandt Liv i Gud” i Japan.