14. oktober 1994
(Den hellige ærkeengel Mikael taler.)
Kristi-Korsvejs-Vassula, jeg, Ærkeengel Mikael, hilser dig og velsigner dig;
– husker du, hvordan Gud kaldte på dig for at leve et Sandt Liv i Ham? bare mindet om din åndelige opstandelse, rører mig selv i dag til tårer … engang var du i krig med Gud, eftersom al din opmærksomhed var rettet mod det uåndelige, men nu, ære være Gud, den Retfærdige, den Allerhøjeste; har Han dækket dig med Sin Hellige Ånd og med Sin Magtfulde Hånd løftet dig for at vidne om Hans Hellige Ånd, idet Hans Ånd har gjort dig til Sit hjem; og fra begyndelsen,1 har Hans Ånd, som har taget bolig i dig, herliggjort Sig Selv ved at lytte til dit råb: ”Fader, Abba;” – det vil ikke vare længe nu, før Han stiger ned og fjerner al den uretfærdighed, som har sat sig fast i menneskers hjerter;
se her, gennem mere end tre år vil det Evige Offer2 blive nedtrampet; på grund af denne utrolige blasfemi vil en tredjedel af alle Jordens indbyggere dø uretfærdigt; Herren har sværget dette ved sin Hellighed; forbered dig på at møde Gud nu…3 det er ikke med glæde, at jeg har fortalt jer alt dette, for djævelen tildeles i dag i din generation stor ære; han var morder helt fra begyndelsen og en løgner, og nu dyrkes han som en fader; det er ham, som får al ære; i jeres dage bøjer I jer dybt for hans arbejde, og på den måde har jeres generation trukket straffen ned over sig; jeres lande er hjemsøgt af legioner af urene ånder, der strejfer omkring alle vegne;
Satan frister i dag selv Guds udvalgte; det er derfor, der kommer problemer til denne generation, der bygger sine tårne med uskyldigt blod,4 og grundlægger sit hjemland på kriminalitet; det er kun dette offer5 der behager Satan … sæt din lid til den Allerhøjeste, barn, og tilskynd alle mennesker til at bede om min forbøn; jeg, Ærkeengel Mikael, Guds ærkeengel, vil aldrig blive træt af at forsvare Sandheden; stå fast,6 selv om Fjendens slag mod dig kan være traumatiske, er jeg med dig; glæd dig over den Allerhøjestes gunst;
(Herren taler:)
vær i fred; kom nær Mig og føl Min Fred; Jeg vil aldrig forlade dig; Jeg vil hjælpe dig, så Mit Hjerte vil triumfere i dig; tillad ikke Satan at vildlede dig, så du tvivler; Jeg vil gøre flere Tegn på dig for at ære Mit Navn, Jeg vil gøre disse ting;