15. juni 1994
(South Bend – Notre Dame)
Herre?
Jeg Er;
lille du, føl Mit Nærvær; Jeg er din Frelsesklippe; tillad Mig at udvide Mit dynasti, kald, og Jeg skal svare dig;
Herre, hvorfor viser Du Dig i mit sted så ofte nu?
Jeg har sagt: til dig skal Jeg skænke Min Sang, og for at bevise Min trofaste Kærlighed vil Jeg give dem omkring dig et minde om Mit Hellige Åsyn … siden det er Min Egen Kærlighedslovsang til jer alle; og over dig, datter, Min Harpe, tillader Jeg Mit Lys at skinne; eftersom du tillader Mig at udslette dig, sker Mine undere; det er Min gave til dig; dyrebar er den, og du har ikke fortjent den, men det glæder Faderen at give dig den, for indeni er Hans Segl;
du tillod Os1 datter, at lægge Vore Hænder på dig, du tillader Os stadigvæk at bo i dig;
Vassula, Faderen har ikke gjort dette for nogen anden;2 ingen anden har kendt denne gave, en gave givet til jer alle igennem Hans Kærlighedshymne;
kom, Vi3 er med dig; Vore velsignelser hviler over dig;
