4. december 1991

(Før et af møderne på Filippinerne.)

Herre?

Jeg Er; frygt ikke, Jeg har ikke forladt dig; Jeg elsker dig;

elskede datter, dit apostelkald er at sprede Mit Strålende Lys i alle nationer; spred alt det, du har fået fra Mig; Mit barn, dette er, hvad du skal gøre; resten vil Jeg gøre; ved at du udfører det arbejde, Jeg har givet dig, vil Jeg beskytte dig; du har intet at frygte; Jeg, Jesus, elsker dig så højt;

– forsøg nu ikke at forstå, men ved at prøve dig får Jeg din ånd til at vokse i hellighed; stå til rådighed for Mig, barn, ved at udføre det arbejde, Jeg har givet dig; Jeg vil altid opmuntre dig til at vidne med iver for Mig og Mit Hus, og Jeg vil altid råde dig fra at se til din højre og venstre side; på grund af din forfærdelige elendighed vil Jeg ikke være hård imod dig;

– eftersom du vil tjene Retfærdigheden Selv, vil Jeg fastgøre dig til Mig, så du kan stå fast ved Min Side; ellers, hvis du er alene, vil du vakle;

– nu vil Min Ånd, din Hellige Ledsager, føre dig til Mine børn med entusiasme; af nåde vil du tale for Mig; Jeg er med dig, og Jeg vil aldrig svigte dig; kom,