5. december 1991

(Til den Filippinske bedegruppe.)

Jeg velsigner dem alle; fortæl Mine børn, at Mit Hjerte er glødende og brændende, rede til at fortære dem; de behøver blot at træde ind i Mit Hellige Hjerte, og Jeg vil gøre dem henrykte for Mig, deres Gud;

(Derefter til en bestemt person.)

– i dag tilbyder Jeg dig Mit Hjerte; tag Det; Jesus er Mit Navn, og Jesus betyder

– Frelser –

Kærligheden elsker dig;

og du,1 Mit afkom, fortsæt med at sammenvæve alt, hvad Jeg har givet dig; du kommer ikke til at være tom; se, dit bord er fuldt dækket, men uden Mig vil dit bord være tomt; det er Mig, som sørger for din sjæl; så klyng dig til Mig, og du skal leve; Mit Hellige Kys er på din pande; Jeg elsker dig, elsk Mig;

ichthis illustration

5. december 1991

(Til fangerne i fængslet Muntin Lupa – i Manila, Filippinerne.)

Vassula, fred, Mit barn; sig til fangerne:

– vidste I det ikke? har I ikke hørt, hvordan Barmhjertigheden bøjer sig ned til hele menneskeheden? her er jeres Gud, som bøjer sig hele vejen ned fra Sin Trone for at nå jer;

– Jeg er kommet til jer –

for at fortælle jer om den Store Kærlighed, Jeg har til hver eneste af jer;

Jeg er jeres Gud, som taler gennem Mit redskab, for at give jer Mit Budskab; Jeg er kommet for at tale i jeres hjerte og trøste jer, Mine venner; Jeg siger jer, verden er ingenting for Mig, så frygt ikke verden, kom til Mig, og støt jer til Mig, og Jeg vil være jeres hyrde og lede jer til Mine evige Vande; Jeg vil helbrede jeres sår og forbinde dem; Mine øjne forlader jer aldrig, og Jeg siger jer, at sammen med Mig vil jeres bord altid være fuldt dækket; I skal holde måltid med Mig, Mine venner; og når den tunge svøbe kommer over jer, så lad det ikke forvirre jer, I elskede; hver gang, den kommer over jer, så se på Mine Sår, som helbredte jer og frelste jer fra Døden;

se på Mig, jeres Frelser; se ikke til venstre eller til højre; følg Mine Fodspor; I vil genkende dem på Blodet i dem; følg dem, Mine elskede, og de vil lede jer derhen, hvor Jeg Er;

Jeg velsigner hver enkelt af jer og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pander; Kærligheden elsker jer;

ichthis illustration

(Til søster Theresa, som tager sig af fangerne, og som forvandlede dem til gudhengivne mennesker.)

Jeg har givet dem en Klippe, og åh!️… hvor Jeg elsker denne Klippe; Jeg, Herren, velsigner hende igen og igen, for hun har forvandlet en ørken, hvor slangerne gemmer sig, til

en frugtbar jord,
en have, hvor Jeg, Herren,
kan finde hvile;


1 Jesus henvendte sig derefter til mig.