2. juni 1991
(Her udlægger Jesus Åb 21, en del af kap 22 og Dan 11: 31-39)
Min Herre?
Jeg Er; fred være med dig;
snart, meget snart nu, vil Jeg afklæde jer jeres gamle adfærd og jeres gamle selv, skabninger, for at iklæde jer Min Guddommelighed1 og minde jer om den Sande Kundskab så lyt, Mine elskede, til Min Helligånd; tillad Mig at forberede jer alle, så I må være rede til at modtage Mit Rige; Jeg, Herren, indbyder enhver til at dele med Mig og se Min Herlighed;
Mit Hjerte er sygt af kærlighed til jer, generation … ve! dem, som stadig vil bære deres synd viklet sammen inden i dem, som var de med barn, når Min Dag kommer!2 bed om, at alle må være rede, når den dag kommer; lid for jeres brødre, som stadig lever i mørke og har forkastet Min Herlighed for en værdiløs efterligning, netop den, som profeten Daniel taler om;3
Jeg vil tale til jer med rene ord i betragtning af jeres sjæls tilstand og jeres mangel på Kundskab; Jeg kommer ikke over jer med magt ved Min Helligånd for at krænke jeres frihed, Jeg kommer heller ikke for at fordømme jer; Jeg kommer til jer af Barmhjertighed for frit at give jer den fulde Kundskab om Min Vilje; gennem Min Fuldkomne Visdom kommer Jeg for at forøge den Kundskab i jer, som Jeg selv har givet jer; Jeg kommer ikke for at lægge nye ting til det, som allerede er blevet givet jer, men Jeg kommer for at anbringe Mit Rige midt i jeres hjerter;
Fæstninger!4 har I endnu ikke forstået? har I endnu ikke forstået at Jeg, Herren, lever i jer? har I ikke forstået, at I er Mine helligdomme? når Jeg taler til jer om himmelske ting, er I så rede til at modtage dem?
lyt: Skriften siger: “Nidkærhed for Dit Hus skal fortære Mig;” sandelig, i dag har Min Nidkærhed igen nået sit højdepunkt, og fra oven skal Ild komme ned og fortære Mine helligdomme,5 Jeg vil forvandle jer, Fæstninger,6 til en Nådetilstand, hvor I ikke længere frygter at bede om Min Herlighed og heller ikke frygter at indrømme Min Guddommelighed;7
Tyven8 trængte ind i jer som røg, I, som er Min Helligånds tempel, Min Guddommeligheds hellige fæstning; Satans røg trængte ind igennem hængsler og huller og trængte ind i jer i jeres søvn, fordi I ikke havde anerkendt Mig i Min Guddommelighed, men hellere fulgte jeres egne irrationelle ideer; Jeg siger jer dette: Jeg vil fylde jeres mørke med Mit Lys, fordi Jeg har i sinde at vie jer, generation, med Min Helligånd;9
der er blevet sagt, at Oprøreren med magt en dag vil fodre jer med en portion Rationalisme og den næste dag med en portion Naturalisme i den hensigt at afskaffe og slukke det lille lys, der er tilbage i jer, I, som er Mit tempel; Angriberen10 er trængt ind i mange af Mine Fæstninger11 og tvinger ødelæggelsens vederstyggelighed12 ind i jer og afskaffer Mit Evige Offer13 fra jeres indre14 for i stedet at opstille en værdiløs efterligning,15 et billede af en dødelig, som er en vederstyggelighed i Min Hellighed;16
I er Min Hellige By,17
og I, I, som tillod Min Helligånd at flyde i jer som en Flod,18 I er Mit Nye Jerusalem,19 Førstegrøden,20 dem, som havde udholdenhed og tro;21 og ligesom duggen, der kommer fra Min Mund, ligesom regndråber i græsset, skal I bringe Håb i mange tørre hjerter, fordi al Mit Hjertes strålende Herlighed skal genspejles i jer og få jer til at glitre som en kostbar juvel af krystalklar diamant;22
sandelig siger Jeg jer, mange af jer, som ikke er født af Ånden, skal af Min Nåde modtage Sandhedens Ånd fra oven; Sandhedens Ånd skal komme ned fra Himlen i hele sin strålende Herlighed og tage Bolig i jer; Min Helligånd skal vies til jer, så I bliver Hans brud,23 og smykke jer med Sin Hellighed, og pludseligt vil de Himmelske ting blive synlige i jeres hjerter, og Mit usynlige Rige bliver dog synligt for hjertet og krystalklart i hele sin Herlighed;
Min Sjæls elskede, Fæstninger, velsignede er I, som bliver fundet uden skyld;24
25 (dette er Min måde at lære dig om himmelske ting; det er ikke uden arbejde, Mit barn, men vær sikker på, at alt, hvad Jeg har at sige, vil blive skrevet og læst; dette er Visdommen, som underviser dig, Min Vassula; Jeg elsker dig, og Min kærlighed til dig er evig;)
26Jeg vil lade alle forundres over Min førstegrøde, og lidt efter lidt vil den gamle verden forsvinde27 og slides op ligesom klæder;28 kun en lille stund nu, og alt, som har været tildækket, skal blive afdækket, og alt, som har været skjult, skal blive afsløret for øjnene af jer;
Mit Nye Jerusalem! I, som er førstegrøden af Min Kærlighed, I, som Min Helligånd forførte med Min Nye Kærlighedshymne, I, som Jeg tager til ægte, gå ud til folkeslagene og syng Min Nye Kærlighedshymne for dem;29 arbejd for Fred, strø de sædekorn ud, som Jeg har givet jer, vær ligesom træer, der vokser ved bredderne af Livets Flod,30 lad jeres blade være en helende balsam31 for de elendige, og lad jeres grene bære frugt i hellighed;
vær Mine opbyggere,32 som genopbygger Mine ødelagte helligdomme; giv til dem, som faldt i Satans ugudelige net og blev fodret med portioner af Rationalisme og Naturalisme, og Mit helbredende Vand fra Mit Bryst, denne strøm, som flyder ud af Min Helligdom,33 vil fylde jer og gøre jer sunde; intet menneske vil være i stand til at standse denne kilde; strømmen vil blive ved med at flyde overstrømmende ud af Mit Hellige Hjerte; den vil strømme overalt, bryde ude i flere forgreninger og dele sig til andre og flere bække, som går i alle retninger, og hvor end dette helbredende Vand flyder, vil ALLE, syge, halte, blinde, blive helbredte; selv de døde vil komme tilbage til livet igen; ingen vil kunne hindre Mig i at rense jer;
åh! Mine elskede, oprørere vil Jeg gøre til levitiske præster; I, som før vanærede Mig, vil Jeg gøre til perler, strålende byer af lys til at ære Mig; og Jeg vil leve i jer, fordi I vil blive iklædt Min Egen Hellighed; Jeg, Herren, vil være i de levendes land, og de, som undertrykker Min Helligånd og ser alt som nonsens, Jeg siger jer: Jeg har ting, som går over jeres forstand; Jeg vil demonstrere Min Ånds kraft og få jeres læber til åbne sig og jeres hjerter til at råbe til Mig:
Abba!
Kærligheden skal gøre jer fuldkomne; Visdommen skal lære jer at erkende Min Helligånd, og Jeg skal også få jer til at slutte jer til de hellige;
Jeg velsigner hver og en af jer og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pander; vær ét under Mit Hellige Navn,
og du, som er Mit udvalgte redskab til at bringe Min Kærlighed til hedninger og oprørere, fortsæt din rejse med Mig; tillad Mig at kalde på dig, når Jeg ønsker;
Jeg Er er med dig og elsker dig; kom;