12. maj 1989

Jesus?

Jeg er; fornem Mig og betragt Mig; Jer er Kærlighed og Hellig;

elsk Mig og vær hellig; Jeg vil undervise dig, for Jeg er Visdommen; kom, Min Moder elsker dig, hun vil nu skrive Budskabet;

(Budskab til mødet den 19. maj 1989 i Martigny.)

Mit barn, Jeg, din Hellige Moder, velsigner dig; her er Mit Budskab:

fred være med jer alle, Jeg elsker jer alle og velsigner jer; lyt og vær opmærksomme på Vore Kald i disse tider, indse hvor kort tiden er;

Jesus og Jeg kalder jer nat og dag, for at I skal omvende jer; Vore Kald for jeres omvendelse er nu over hele Verden og vil blive mangedoblede; tiden er pressérende, Mine børn;

I dag smerter Mit Hjerte, fordi så mange af jer ikke ser ud til at forstå det livsvigtige i Vore Kald; Jeg beder jer om at meditere og granske jer selv, efterprøv jer selv for at se, om I er omvendte og går på Guds Vej; Mine elskede børn, det er ikke gjort blot at tro på Gud og at bede, at være omvendt er at være Gud til behag og at være helt opslugt af ham; at være omvendt er at være hellig og leve i hellighed; at være omvendt er at skabe fred med Gud og elske Gud med hele sin sjæl; tænk på den kærlighed, Jesus øser over jer; lev i Kristus, rens jer selv og åbn jeres hjerte helt, så Jesus kan helbrede jer; at være omvendt er at hige efter at være med Gud, at længes efter Ham af hele sit hjerte;

mange glemmer, at den største åndelige gave er kærlighed; Jeg minder jer igen om Jesu bud: elsk hinanden, som Jeg elsker jer; glæd Mig og lev Vore Budskaber; vær Vore små talerør, som spreder Vore Korn alle vegne, lad dem som har ører høre og indse livsvigtigheden af Vore Budskaber;

Jeg er glad for at se jer alle forsamlet her i aften; Vi velsigner alle jeres religiøse genstande, som I har med jer; lad denne aften være en særlig meditationsaften, en grundig granskning af jeres sjæl; Jesus og Jeg er altid til stede for at hjælpe jer, så tal til os med jeres hjerte, og Vi vil lytte;

Jeg velsigner jer alle i Faderens, Sønnens og Helligåndens Navn, amen;