25. oktober 1988

Min Herre?

Jeg er;

datter! glæd dig! for Jeg har elsket dig i al evighed med en kærlighed, du aldrig vil kunne forstå! en kærlighedens forkærlighed; Jeg skabte dig for at glæde Min Sjæl og fylde Mit Hjerte med din kærlighed; Jeg skabte dig for at formilde Min vrede og lindre Mine Sår med dine tårer; Jeg skabte dig for at give Mig hvile, når Jeg er træt, og tale til Mig, når Jeg er glemt; Jeg elsker dig til vanvid! elskede, Jeg har valgt dig til at kende Mit Hellige Hjertes ønsker, Jeg har valgt dig til at dele alt det, Jeg har;

vær Mit barn af Lyset; Jeg er Den, som elsker dig mest, og Jeg er Den, som velsigner dig mest; Min nidkære kærlighed, som Jeg har til dig, vil opflamme dit lille hjerte som et fakkelskær, så at du til gengæld også kan opflamme andre hjerter til at elske Mig; vær Mit alter som brænder af Min kærlighed; spred denne flamme og opliv selv stenene til at blive Mine hengivne ledsagere; gør ingen forskel på farve eller tro, I er alle dannet i Mit Billede, og Mit Offer var for alle Nationer; vær ét under Mit Hellige Navn;

Jeg elsker dig skabning til vanvid! vågn op, skabning! tro på Mit Nærvær iblandt jer, tillad Mig at komme ind i jeres hjerter så Jeg kan helbrede jer alle;

blomst, ønsk Mig, respektér Min Lov og glæd Mig; sæt Mig først og over alle ting; afsky alt det, der er jordisk; store reparationer skal gøres for at erstatte alt det onde, der bliver gjort i denne verden, gør godt igen for andre; Vassula, Jeg vil aldrig forlade dig; Min undervisning har ført dig til Mig, Jeg og du, du og Jeg bundet sammen i al evighed, modtag Min Fred;

kom;