10. oktober 1988
Jesus?
Jeg er;
Velsignet være Herren.
Jeg elsker dig, datter, for den tro, du giver Mig; vær ikke bekymret, støt dig til Mig og lyt til Mit Hjerte, dette Hjerte som søger jer alle og elsker jer, men som mange fordømmer; datter, bed ofte til Mig om at give dig Min Styrke; Jeg vil altid give dig Min Styrke; bed denne bøn sammen med Mig, en bøn for Min Genkomst:
“Kom Herre! kom tilbage til os,
hør vore sørgmodige råb
fra denne ødemark;
føl vor tørst og hav
Barmhjertighed med os,
kom tilbage til os,
kom og udslet al ondskab
og erstat den med Kærlighed,
amen”
og til denne bøn, vil du høre Mig svare dig, at Jeg, som er Kærligheden, vil komme tilbage til jer som Kærlighed; vær kun tålmodige, Mine elskede, en kort tid endnu, og Jeg vil komme tilbage til jer;
vær årvågne og på vagt, fordi Min genkomst vil komme pludseligt; så vær forberedte, I skal angre, vend jer mod Mig, jeres Herre, med et rent hjerte, og Jordens skygger vil ikke skræmme jer; mørkets time vil heller ikke forfærde jer; I vil hverken føle jer ulykkelige eller forpinte i denne time af dødelig stilhed; så lyt til Mig, lyt til Mine ord, og de vil være en trøst for jer, når denne mørkets time kommer ned over hele Min skabning;
sandelig siger Jeg jer, at denne time ikke er langt væk fra jer nu; Jeg, som er Kærligheden, vil drage alle de, der elsker Mig, nær til Mig, og Jeg vil formindske deres frygt; Jeg vil omslutte dem med Min kærlighed, trøste dem med Mit Hjerte, og de skal hos Mig finde deres tilflugtssted;
ve! dem der ikke er parate og aldrig har elsket Mig! de vil dø af deres egen ondskab og ligge i støvet kvalt af vægten af deres synder! for de har tilsmudset Mit Hellige Navn ved hjælp af den anden drage, dragen som bærer den sorte kappe, dragen der er det modsatte af Lyset;
O skabning! skabning med bevidstløst sind!1 hvor Jeg har medlidenhed med dig; giv Mig blot et venligt blik, og Jeg vil gøre dig fri; siden den dag du blev født, kendte Jeg dig som gudløs; men Jeg er stadig villig til at glemme og tale tingene igennem med dig; din navlestreng er stadig fastgjort til Mig; hvis du fortæller Mig, at du var ledt på vildspor, og at du vil stoppe med at synde, hvis du blot fortæller Mig om det, så vil Jeg, som er Kærligheden, redde dig; Mit barn, Min tilgivelse er givet dig på forhånd; lad være med at udfordre Mig mere, kom tilbage til Mig, og Jeg skal i sandhed give dig Min Fred;
kom datter, Jeg velsigner dig, fordi du tillader Mig at bruge din hånd; hvor Jeg elsker dig! O datter, Jeg er meget tilfreds med dig, kald altid på Mig, kærtegn Mig med din kærlighed, glæd Mig; gør Mine smerter mindre, sluk Min vrede ved at elske Mig; blomst, Jeg tillader dig at være i Min Hal, fordi du intet er, så forbliv intet; Jeg giver dig Min Fred; vi, os?
Ja, Herre.
Mit Nærvær er Helligt;