16. maj 1988
Jesus?
Jeg er; kom, husk på, hvad Jeg har lært dig; Jeg er din Guddommelige Lærer, som dikterer til dig; Vassula, på mindre end to år har Jeg undervist dig i mange af Mine Guddommelige Gerninger, som er gådefulde for mennesker og over deres fatteevne; ser du, Mit barn, disse Guddommelige Gerninger er over menneskelig forståelse; mange sjæle reagerer ikke på Mine Gerninger, for disse sjæle ønsker sjældent at forandre sig;
Herre? Hvad mener du med at ’forandre sig’?
disse sjæle er knyttet til verden, til det, der er materielt; selv om de kalder sig spirituelle,1 er de det ikke, siden de klynger sig til det, de ser med deres fysiske øjne og berører med deres legeme; de er stædige og lever åndløse; deres hjerter vil ikke åbne sig og lade Min Guddommelighed strømme ind i sig;2 ja, der er mange faktorer, der forhindrer dem i at dvæle i Mit Lys; Jeg har sagt, og vil gentage igen og igen disse meget vigtige ord: “enhver, der ikke hilser Guds Rige velkommen ligesom et lille barn, vil ikke komme ind i det”; vær uskyldige, tro med en barnlig tro, så vil Mit Guddommelige Lys omslutte jer, og I vil, som en blomst, vende jer imod solen og åbne jer og tillade Mit Lys at strømme ind i jer; forstå, Mine elskede børn, at Jeg altid er med jer;3 Jeg elsker jer uendeligt;
Jesus, vil Du blive ved at undervise os?
alt det, Jeg har at sige, vil blive nedskrevet; Jeg er altid nær jer, og Jeg elsker jer og underviser jer; lad dem, der har øren, høre: at det er Jeg, Jesus, jeres Herre, som manifesterer Sig selv igennem dette redskab; Jeg har aldrig forladt jer;
(Jesus så på mig.)
Vassula, Jeg vil lære dig at gøre fremskridt;
(Senere:)
Jesus?
Jeg er; bed for alle de sjæle, som endnu ikke forstår den Hellige Skrift og mistyder så mange dele af Den; de fjerner hele afsnit, der kunne oplyse jer, fjerner rige faktorer, som kunne give jer lys; lyt og prøv på at forstå:
“der var engang en sædemand, som forberedte en kæmpestor mark; han valgte den fineste såsæd til at så med for at producere den fineste hvede! og så, da høsten var parat til at blive høstet, og hvilken rig høst det var, så sendte hans fjende en flok krager til at flyve udover hans mark; denne mark som var bearbejdet og forberedt med så megen kærlighed og ofre, en færdig og rig høst, som var i stand til at give føde til hele landet, så ingen sultede; men disse krager, som var sendt af hans fjende, startede med at hakke op her og der fra afgrøden, fortærede og plyndrede så meget som muligt; hvis det ikke var for sædemanden, som så alt dette, og som sendte sine tjenere ud for at jage kraverne væk, så ville disse krager have ødelagt hele høsten;”
Herre, vil du nu være venlig at forklare?
kom, sædemanden er Mig, Herren, høsten er Mine Ord,4 fjenden er Satan; kragerne er disse sjæle, som Satan har haft indflydelse på gennem mange år, og som nu og da spiser de vigtigste dele af Mine Ord; men, Jeg, Jesus Kristus, Herren, vil manifestere Mig fra tid til anden for at bringe disse manglende elementer tilbage til jer igen; Jeg vil forskønne og genopbygge Min Kirke;
Jeg elsker jer, skabning; hele Min Kirke vil blive fornyet; disse elementer, som bliver givet tilbage til jer, vil forskønne Den og vil gøre Den perfekt, men først vil Jeg krone Peter, Peter-af-Mine-Lam; Jeg har givet ham dette navn, som han vil beholde;
Jeg vil gå ind i Mit Tempel, nøjagtigt som da Jeg var på Jorden, og med Mit Retskaffenhedsbælte vil Jeg slå alle disse bedragere; Jeg vil komme med magt og styrte alle disse pengedyrkere;
Jeg vil gå ind i Jerusalem, så det nye Jerusalem kan begynde at se Lyset; Jeg vil feje alle disse blokke væk og åbne Vejen; dette, Min Vassula, vil blive kendt som Kirkens Store Trængsler;
Jeg vil så anbringe et jernscepter i Peters hånd, hvormed han vil beskytte Mine får; til dem, der ikke ved og stadig spørger sig selv, ”hvorfor er det, vi behøver at have en vejleder?” siger Jeg dette: har I nogensinde set en flok får uden hyrde?
Jeg er jeres Himmelske Hyrde, og Jeg har valgt Peter til at passe Mine lam, indtil Jeg kommer tilbage; Jeg har givet ham ansvaret, så hvorfor alle disse stridigheder, hvorfor alle disse nytteløse argumenter?
og til alle dem, der stadig ikke kender Mine Ord, siger Jeg, at de kan læse dem i den Hellige Skrift, de findes i Johannes, Min discipels, vidnesbyrd;5 Jeg vil så forene Min Kirke og omfavne jer med Mine Arme ind i én fold; for som det er nu, er I alle spredt og udvikler for mange fællesskaber, og delte sektioner; I har revet Mit Legeme i stykker, og sådan KAN DET IKKE BLIVE VED MED AT VÆRE!6 Jeg vil forene jer alle;
(Her mener Jesus, at han vil forene de romersk katolske, de ortodokse og protestanterne, men også andre kirker, selv sekter. Herren vil kalde os under Peter, eller Peter vil komme til os. (En enhed i hjertet.))
så vil Jeg og Peter arbejde sammen; Jeg vil vise ham Mine skjulte elementer, Jeg vil vise ham mange af Mine Mysterier, for at gøre ham i stand til at undervise Mine børn i dem, og under denne undervisning vil I se en Ny Himmel og en Ny Jord; Jeg, Herren, vil forny Min Helligdoms vægge;
ak Vassula! der er så meget, der skal udbedres! tillad Mig at bruge dig;
Ja, Herre, vær venlig at give mig den nødvendige styrke. Amen.
lad Min Finger være på dit hjerte for at holde Mit Alter brændende; Jeg, Gud, elsker dig på trods af din absolutte intethed; Jeg vil give dig den styrke, du behøver, for at blive i stand til at fuldføre din mission, denne mission, Jeg har sendt dig for; bliv ikke mismodig, vær tålmodig; du vil snart vende Hjem til Mig, til Os;7 modtag Vor Fred; bed for den fornyelse, Min Kirke vil gennemgå; Jeg, Herren, elsker jer alle; vi, os!
Ja Herre, for altid.
kom;