30. marts 1988
(I dag var Satan desperat og prøvede af al magt at overbevise mig om, at alle disse budskaber ikke var noget, og at jeg skulle opgive at skrive, at møde Gud. Jeg trængte til at blive beroliget, for min svaghed trak mig helt ned til bunden. Jeg erkender min svaghed og min tvivl, og jeg frygtede også, at Gud til slut ville blive træt af mig og miste tålmodigheden.)
blomst, frygt Mig ikke, Jeg vil ikke skade dig eller fornægte dig, Jeg har ikke draget dig op til Mig for nu at skubbe dig væk fra Mig eller vise vrede eller hårdhed imod dig; Jeg har formet dig med ømhed og kærlighed; Jeg har ledt dig med kærlighed, Jeg har næret med kærlighed; Jeg har arbejdet så mildt med dig så frygt Mig ikke; kom, lær at Jeg er Sagtmodig og Mild; fred være med dig, sjæl; Jeg elsker dig!
Herre, tak for din tålmodighed og for at styrte til min undsætning. Jeg velsigner Dig, Herre.
