15. juni 1987

I går fløj jeg til Hong Kong (hvor vi skulle tilbringe vor ferie.) Mens jeg var i transit i Bangkok, skete der noget. Jeg satte mig for at læse i transithallen for enden af en række stole. Pludselig smed en araber et tæppe hen på jorden foran mine fødder, idet han ignorerede mig fuldstændigt, og med to andre bag sig faldt de til jorden og tilbad Gud med ret høj røst, hvilket tiltrak stor opmærksomhed. Jeg følte mig akavet, eftersom der ikke sad nogen omkring mig. Jeg følte, at jeg forstyrrede, siddende der lige foran dem. Jeg rørte mig ikke. Deres stemmer blev højere, og der var en, der bag mig tog et billede af hele den akavede scene.

Senere sagde Gud til mig: “Den mand bad højt nok; højt nok til at vække en hel del opmærksomhed, han blev hørt i transithallen, men kun i den hal, væggene hørte ham, Mit Hjerte hørte ikke det mindste; alle ordene forblev på hans læber; ikke desto mindre hørte jeg din stemme, på trods af at ingen hørte dig, og ingen vidste, hvad du sagde til Mig, men det kom fra dit hjerte, ikke fra dine læber;”

Det var ikke mit ønske at nedskrive dette, eftersom jeg var bange for at diskriminere, men Gud sagde til mig, “hvad har du at frygte, Jeg er Sandheden, og hænder dette ikke også hos Kristne?”

(I dag var vi på en bustur i byens centrum og dens forstæder. Pludselig så jeg kæmpestore sorte kors1 i stedet for de høje bygninger Jeg troede, det var min fantasi, men jeg hørte Guds stemme, der sagde: “Nej, det er ikke din fantasi. De er Mine Kors;” Da jeg så ”Consumers’ Paradise”, tænkte jeg, at jeg ville dø, hvis jeg skulle leve derinde. Det ville være tortur for mig; og at tænke sig at for et år siden syntes jeg, det var paradis!

Gud vil ikke skåne mig for også at sige dette. På vor bustur viste guiden os en super-villa tilhørende Hong Kongs rigeste mand. Han sagde til os, at der findes to millionærer, hvis navne er meget kendte i Hong Kong. Guds ord kom til mine ører: “Men Jeg ved ikke, hvem de er; de tilhører verden;”)

deres rigdomme er verdslige rigdomme; de har intet i Mit Rige;

(Gud overtog for Selv at skrive dette.)

Elskede, Jeg giver dig tegn; vær årvågen, Vassula, tro på det, som du hører fra Mig;

Jeg tænker på araberen.

han savnede hellighed; selv du kunne se det;

(Senere:)

O Vassula, fortjener Jeg ikke mere respekt?

(Jeg frygtede dette. Jeg havde ingen mulighed for at være sammen med Gud for at skrive, så jeg tog chancen i hotelværelset med min søn og min mand omkring mig. Fjernsynet var tændt. Jeg lukkede for mine ører med en ’walkman’. Jeg havde ikke noget sted at gå hen!)

Jeg berøver dig med rette alle dine muligheder;

Hvorfor, Herre?

hvorfor? for at lære dig at længes efter din Gud; vent til vi er alene;

Tilgiv mig…

Jeg tilgiver dig; så Vassula, arbejd mens du er suspenderet;

Hvordan, Herre?

tillad Mig at hviske alle Mine ønsker i dit øre; Vassula, ønsk Mig; brug de nådegaver, Jeg har skænket dig; husk det er ikke kun Min Hånd, der bruger din hånd; Jeg åbnede dit øre, Jeg viste dig, hvordan du kan se Mig og føle Mig, så benyt dig også af de andre nådegaver; Jeg elsker dig;

Jesus?

Jeg er, Vassula;

Vi er atter sammen på denne måde.

ja, men ikke særligt længe; gem Mig ikke til senere, blot fordi du ikke stræber efter din tidligere livsstil; hav Mig fastlåst i dit hjerte, barn;

Herre, vil jeg møde større prøvelser?

O ja, du vil stå over for mange flere svære prøvelser;

(Jeg sukkede.)

stol på Mig; Jeg vil være dig nær; du er Mit offer, er du ikke? hvorfor ville Jeg så have dig blandt de onde? Jeg giver dig til dem, for at du må være iblandt ondskab;

Men jeg er også ond. Hvad er forskellen? Jeg er ligesom dem.

er du, hvorfor ønsker du så at komme hjem til Mig?

Fordi jeg elsker Dig

Jeg formede dig ligesom Mig, så du kan drage andre til Mig, Jeg vil frigøre dig endnu mere fra jordiske bekymringer; vent og du skal se; Vassula, ja;

(Jeg så Ham foran mig.)

elsk Mig; kom, tag Min Hånd, som du gjorde i går.

(Senere:)

Vassula, skriv ordet aids,

AIDS?

Ja, erstat det med ordet Retfærdighed;2 Mit Barmhjertighedsbæger er løbet over, og Mit Retfærdighedsbæger er fuldt, lad det ikke flyde over! Jeg har sagt til dig før, at verden krænker Mig; Jeg er en Gud af Kærlighed, men Jeg er også kendt for at være en Retfærdighedens Gud; Jeg afskyr ateisme!

(Senere:)

elskede, du vil trænge ind i Mit Legeme, Jeg vil lade dig se Mine torne og nagler,

Herre, hvordan vil jeg se alt dette?

Jeg vil give dig synsevne, så at du ser; Jeg vil give dig styrke, så du kan trække mine nagler og torne ud; Jeg er korsfæstet igen,

Men Herre, hvorfor har Du ladet Dig selv blive korsfæstet igen?

Vassula, Vassula, taget af Mine egne, forsømt af Mine elskede,3 kom, ær Mig, elsk Mig!

Jeg elsker Dig, jeg klynger mig til Dig. Hvornår vil dette ske?

ak Vassula, løb ikke foran Mig; kom, alt til sin tid,

Men Du ved, Herre, at jeg er en outsider, et intet og ikke ved, hvad der foregår de steder, Du omtaler, så hvem ville ønske at se mine papirer (Dine skrifter). De vil, hvis de når frem til dem, smide alle skrifterne tilbage i hovedet på mig og le. De vil sandsynligvis smide det omkring mig som konfetti. Hvem er jeg, når alt kommer til alt? Intet andet end en ’professionel synder’!

Husk, hvem der leder dig! Jeg er Gud, husker du, hvad du sagde til din ven, ja, den ikke troende? det var Mine ord: du er som en mus, der prøver at løbe væk fra en Kæmpe; du er et støvkorn;

(Sandt nok, en af vore venner, en vantro, modtog et budskab fra Gud. Senere sagde han til mig: “På et halvt minut ødelagde dette budskab tyve sammenhængende års tro. Hvorfor skulle jeg, en professionel synder, modtage sådan et budskab? Men jeg vil bekæmpe det, jeg vil løbe bort.” Jeg lo! Og sagde så Guds ord til ham.)

Vassula, stol på Mig.

Det gør jeg, Herre, men det er mig, der er problemet. Hvorfor stoler Du på mig? Det burde Du ikke. Min Herre, Jeg er lutter god vilje, men som Du sagde, meget svag. Stol ikke på mig! Jeg er meget syndefuld.

Vassula, du er uudsigeligt svag; det vidste Jeg fra al Evighed; men vær intet. Jeg ønsker, at du intet skal være, hvordan ellers skulle Jeg manifestere Mig Selv alene, hvis vi var to? lad Mig altid være fri og Jeg skal handle i dig; kom, støt dig til Mig!


1 Jeg huskede ordene “golde lande” (11. juni 1987),
2 Læs Rom 1: 18-32
3 Han sagde det i en meget bedrøvet tone som en, der bliver forrådt af sin bedste ven.