26. februar 1987

(Beatrice og jeg fløj til Chittagong, og der krydsede vi floden for at finde landsbyen Diang, hvor vi skulle møde Raymond Dujarrier, som er fransk, halv eremit, mystiker, katolsk præst, men også hindu, muslim og buddhist, alt i én, for at udveksle nogle få tanker med ham og vise ham skrifterne. Han kaldte dem: “Hjertets guddommelige åbenbarelser”. Det, han sagde, stemte helt overens med åbenbarelsernes idé og formål: At de ikke kun er bestemt for mig men også skal være til gavn for andre. Hele vor tur forløb uden nogen som helst hindringer, som om nogen havde tilrettelagt den. Jeg glemte at sige, at dagen før afrejsen til Diang var jeg meget bekymret og spurgte mig selv, hvorfor jeg ville tage til Diang. Hvad var det, jeg ville vise frem? En gang sludder? Hele dagen igennem følte jeg stor smerte. Så tidligt på dagen, da vi skulle rejse, fik jeg som de første ord: “Det var en løgner, som vejledte dig, saml det hele sammen og brænd det” Jeg blev med det samme klar over, at djævelen fra den foregående dag havde forsøgt at forhindre turen. Nogle sekunder efter følte jeg Guds nærvær, og Han skrev: “Jeg vil være med dig til det sidste; vi er forenede for evigt; lad Mit Lys lyse på dig, barn; Jeg er Jahve, og Jeg leder dig; herliggør Mig ved at elske Mig;”)