5. oktober 1986
(Jeg er i færd med at læse en bog, hvori mange mennesker beretter om deres “oplevelser med Gud”, men næsten alle disse mennesker får af såkaldte eksperter at høre, at de bør glemme, hvad de har oplevet, fordi det ikke er fra Gud, og kun meget ophøjede sjæle oplever disse ting fra Gud, så man skal også være meget ophøjet. Det er jeg ikke, det ved jeg, og langt fra god. Derfor besluttede jeg at holde op med disse møder, hvor jeg skriver med Gud. Nu kunne jeg lige så godt ’pakke’ det hele sammen. De syntes at sige, at man skal være en helgen for at kunne nå Gud, og de fik mig til at tro, at Gud er så langt væk. Så nu vil jeg droppe det hele og for sidste gang give min hånd lov til at skrive, hvad den vil, ført af ”den kraft”, som har skrevet i alle disse måneder.)
Vassula! forlad Mig ikke, elskede, bliv ved med at kalde på Mig og bliv ved med at lære fra Mig; husk Jeg er ved din side hele tiden; Jeg, Gud, lever i dig; tro Mig, Jeg er den Almægtige, den Evige Gud;
Nej, det kan ikke være rigtigt. Det kan ikke være Gud. De, som ved besked, ville gøre det klart for mig, at det ikke er Gud. Gud når og giver kun sådanne nådegaver til de allerreneste sjæle, der er værdige til det.
Jeg er ikke uden for rækkevidde! Vassula, Jeg afviser ingen; Jeg dadler alle, som søger at forhindre Min hjælp til Mine børn med at komme til Mig; alle, der underviser i, at man skal være ren eller værdig for at være sammen med Mig eller blive accepteret af Mig, de skader Min Kirke; Jeg, som er Grænseløs Styrke, vil støtte og give Min Styrke til ethvert menneske, som efter at have fundet Mig, bliver gjort modløs af andre; hvorfor, hvorfor har Jeg dog mennesker, som kalder sig selv eksperter, og som afgør, om jeg findes eller ikke, idet de forbyder enhver mulighed og efterlader Mine børn trøstesløse, hjælpeløse og desillusionerede; de lader hånt om alle Mine nådegaver og trækker Mine børn væk fra Mig; hvorfor bliver alle mine velsignelser afvist; velsignelser som Jeg selv har givet; Jeg er Uendelig Rigdom;
datter, Jeg var så lykkelig, da du endelig fandt Mig; Jeg passede på ikke at skræmme dig bort; Jeg var blid og behandlede dig som en moder, der tager sig af sit spædbarn; Jeg fik dig til at nærme dig Mig; Jeg var fuld af lykke ved at kalde på dig og møde dig, ved at have dig i Min nærhed, ved at dele alt, hvad Jeg har, Min elskede; og nu kommer du og siger til Mig, at du tænker på at forlade Mig, fordi Jeg, Gud, er umulig at nå, og fordi man har fortalt dig, at kun værdige sjæle kan nå Mig, og at du er under den påkrævede norm! Jeg afviser aldrig nogen sjæl; Jeg tilbyder Mine nådegaver selv til de mest elendige;
fryd Mig og mød Mig på denne måde; Jeg velsigner dig, datter; Jeg vejleder dig; du får næring af Mig; Vassula, læs i dag Peters første brev; læs det opmærksomt, så vil Jeg vise dig, hvordan det angår dig; læs det første kapitel; lev med tro; Peter lærer dig at have tro;
(Jesus fik mig til at forstå mange ting ved ordet ’tro’; at man kan få bjerge til at flytte sig ved tro. Man har brug for at tro blindt så at sige.)