Jeg vil gerne byde alle tilstedeværende hjerteligt velkommen; vi har blandt os nye fornemme gæster, som slutter sig til os for første gang, og som vi alle kan sige: El Salaam aleikoum og Shalom til. Vi, “Sandt Liv i Gud”-menneskene, søger lige så meget som I efter forsoning, fred og enhed med oprigtig broderkærlighed.

Vi er samlet her for første gang i Rusland for at forene vores bønner og bede til den almægtige Gud om at oplyse vores sti for at tilbyde vores særlige bidrag, som vil være i overensstemmelse med Guds vilje, med temaet: “Hvordan bygge bro over vores splittelser”.

Den tværreligiøse dialog har altid været en værdifuld kilde i sig selv, fordi den sammenbringer mennesker fra forskellige trosretninger, forskellige mentaliteter og traditioner, forskellige nationaliteter, for, mens de er sammen, at opdage elementer, der kan få os til at nærme os hinanden åndeligt, og hvorpå vi kunne bygge en fælles dialog. Vores dialoger, som vi vil dele i disse dage, bør ikke kun forblive blandt os, der er her, men vi bør bære det, der rørte vores hjerte mest, hjem og give det videre til vores eget folk, undervise og uddanne dem.

Det er vores pligt overfor Gud frem for alt at minde dem om, at Gud er allestedsnærværende, selv nu, at Gud er menneskehedens, hans skabelses, elsker. At vor Gud tilgiver alt, er sen til vrede og barmhjertig. Vi bør blive ved med at minde dem om, at vi som Guds børn bør leve i fred, fordi Gud er en fredens Gud, ikke krigens. Vi skal også blive ved med at minde dem om, at vi alle kommer fra Én Kilde, og det er Gud, som er vor Fader.

På jorden lever vi alle under den samme sol, som Gud skabte; vi lever under Guds Lys, og derfor er vi blot én stor familie, der bor på denne smukke planet, som Han skabte til os og gav os som en gave. Så det er underordnet, hvilken trosretning eller hvilken del af verden vi måtte komme fra. De, der bekender sig til forskellige religioner, er ikke mindre skabninger lavet i Guds billede og i sidste ende bestemt til at leve i Guds hus. Og som mennesker har vi grundlæggende de samme behov; vi søger alle lykken, vi ønsker alle et godt helbred, vi har alle brug for at blive elsket. Hvem af os sætter ikke pris på fred? Hvem af os nyder ikke at have et godt helbred? Og hvem af os afviser at blive elsket? Ingen.

Selvom vi er et lille antal her, bør vi, når vi vender hjem, opføre os som surdej (gær) for at udbrede fred rundt om i verden, hvor der er kaos, kærlighed hvor der er had, enhed hvor der er splittelse, dermed vil vi reflektere Guds Billede. Vi bør ikke forblive sløve og kun tage os af vores kære, men vi bør udvide vores kærlighed til også at gælde de andre, som vi ikke engang kender, og bede om, at Gud giver hele sit skaberværk et nyt hjerte.

Derfor bør vores tilgang til disse møder være ægte med det formål at fremme forståelse og respekt for hinandens religiøse traditioner og at afstå fra at nedgøre dem. Med dette vil Gud være på vores side, og vi vil vinde trofæet, der er: forsoning, fred og kærlighed. I vore Skrifter står der skrevet: Enhver, der siger, at han er i lyset, men hader sin bror, er stadig i mørket. (1 Joh 2:9)

Så lad os bede Gud om at skabe et rent hjerte i os, for at vi kan opnå visdom, der kommer fra ham, og bede om, at Han må føre os ind i Sit Lys og ind i hellighed for at være værdige i Hans Øjne. Gud beder hver enkelt af os om at gå ind på hans retfærdigheds hellige vej, så vores liv kan forvandles, og gennem denne transformation kan vi transformere verden. Gud beder os om at blive reparatører og fredsskabere, og så de frø, der vil bære frugt i hellighed.

Vi burde være som en by, der ligger på en bakke, så den ikke kan skjules! Sådan kan vi kun være, hvis vi bliver som et oliventræ, der vokser i Guds hus og sætter vores lid til Guds kærlighed. Jeg beder til, at fredens Almægtige Gud må gøre os rede til at gøre Hans Vilje i enhver form for god handling; og forvandle os alle til det, der er acceptabelt for Ham Selv.