Jeg vil dele årsagen til, at Gud i vores tid manifesterer sig mere end nogensinde, med jer.

Det er blevet sagt i Sandt Liv i Gud budskaberne, at ved Tidernes Ende, når verden ville blive kold over for Guds kærlighed og ville vende sig mod Gud, og når Djævelen og hele hans vælde ville få frit spil til at føre krig mod menneskeheden og således give deres hjerte kraft til at føre dem ind i evig fordømmelse, lovede Vorherre sammen med vor Hellige Moder at oprejse nye apostle ved Tidernes Ende, som vil blive bevæget af Helligånden, der vil forvandle dem til Troens søjler, Ildsøjler og Sandhedens forsvarere.

Ved deres svaghed og fattigdom ville Helligånden forme dem, styrke dem og sende dem ud til verden for at få den til at omvende sig og forsone sig og slutte fred med Gud. Gud vil bruge deres svaghed og deres fattigdom til at forme dem.

Kristi genkomst er nær, men lige inden Sin genkomst vil Han som en sidste advarsel vise os vores sjæls tilstand i en oplysning af bevidstheden. Gud Selv vil åbenbare vores sjæl i vores bevidsthed i Sit lys, og ve den store synder! Dette er en Nådesakt, for den vil få os til pludseligt at indse, hvor uværdige og elendige vi er i vores syndige tilstand.

Herren siger i et Sandt Liv i Gud budskab, at vores synder ikke kun bringer jorden, men hele kosmos i fare. Alt, hvad der kommer af jorden, skal falde tilbage på jorden. Derfor vil Kristus ikke bare se til, mens vi konstant falder i dødssynd, som fører mange sjæle til Helvede. Ville han bare tie, nu hvor Kirkens splittelse har ødelagt Hans mystiske legeme i en sådan grad, at Det er blevet lammet? Absolut ikke! Hvis vi siger, at disse udtryk er dommedagsagtige og urealistiske, fordi jeg nævner Tidernes Ende, så skal jeg sige jer: Læs Tidernes tegn. Og der er så mange flere grunde til, at Gud prøver at vække os med påmindelser. Men her er et budskab fra vor Salige Moder:

“- mange af jer har glemt Guds veje, I er blevet drevet væk, som taget af strømmen i en sø, ned i en sløvhedens dynd; forurenet af materialisme har jeres kurs ændret retning, og fra hellighed og den rette Sti er I blevet ført lige ind i djævelens net og løvens gab! I har ikke fulgt sporene fra det Dyrebare Blod, som Jesus satte efter sig som en vejviser for jer at følge; nej, I har fulgt de forurenede veje, som Satan har sat op for jer; veje, der fører jer alle til ørkenen, hvor der ikke ville være nogen til at pleje jeres sår, og ingen til at trøste jer; og hvor I ville dø;

jeres generation har ikke forstået Guds store kærlighed; derfor er jeres lande sat i brand af egoisme, gudløshed og Satans raseri; og endnu den dag i dag er hans hånd løftet for at ramme jer og sætte ild til alle nationerne; på grund af jeres ateisme og jeres fordærv har I svøbt jer i dødens ligklæde; I har svøbt jeres kære i en tåge af flint; fra oven kalder jeg jer alle i smerte til at slutte fred med Gud, at forsone jer med jeres familier; (Sandt Liv i Gud budskaberne, 10. oktober 1990)

I mange år har vi konstant modtaget advarsler fra både Jesus og Maria, som har bedt os om at forsone os med Gud og hinanden, vende tilbage til Gud og slutte fred med Gud, begynde at bede. Himlen har i disse sidste år lænet sig helt ned til os som aldrig set før i historien.

Og jeg tror ikke kun, at det skyldes kirkens splittelse, men også situationen i verden af i dag. Jeg tror, at det især skyldes frafaldet og tabet af moralske værdier. Gud havde, før vi blev født, forudset de trængsler, som kirken skulle gennemgå, og hvad den ville komme til at blive udsat for. Han havde forudset alt dette rod, da han i Sandt Liv i Gud budskaberne fortalte os, at kardinaler vil gå imod kardinaler og biskopper imod biskopper.

Verden af i dag, især Vesten, har gjort Gud til en død Gud, en mumie på et museum, for deres egen bekvemmeligheds skyld, så de kan blive ved med at synde. Nogle, som kalder sig kristne, fremstiller Gud som et abstrakt billede og kommer til at give Ham et intellektuelt præg. Der findes også dem, der forholder sig til Gud som et trykt ord i Skriften, ikke mere end det, og som følger lovens bogstav, men ikke lovens hjerte! Det er lykkedes dem at gøre Skriften til lutter fortidige begivenheder, ligesom en historiebog, i stedet for at modtage Guds Ord som et levende og virksomt Ord. Kristus sagde i et Sandt Liv i Gud budskab den 25^ende november 2014: “Mind igen mit folk om, at jeg er Skriften, for jeg kommer fra oven, og Mit Ord varer Evigt.”

Man hører nogle sige: Det, som Gud havde at sige, har han allerede sagt gennem Kristus. Men hvad gør man så med det, Kristus sagde om Helligånden? Hvad gør I med det, som Han lovede os? Sagde han ikke, at han ville sende en Talsmand til at føre os til den fulde Sandhed? Og at han, når han kommer, vil vise verden, hvor forkert den er, hvordan den har begået synd, hvem der har ret, og hvordan dommen er? Profeten Elias døde aldrig, men blev taget levende op i Himlen, hvilket symboliserer, at profetien aldrig vil dø.

I denne generations frafald dømmer de Gud efter deres hjertes råd. Herren siger, at det værste er, at når man bliver tilskyndet af Gud til at vidne om en levende Kristus, en opstanden Kristus, så kommer djævelen med undertrykkere for at bringe den pågældende til tavshed. De farer frem med et utroligt umenneskeligt raseri for at beskylde dem for at være urostiftere, kættere, bedrageriske eller falske profeter, ledet af Satan. På denne måde stener de dem.

Det er de nye farisæere af i dag, som forfølger Nådens Helligånd, siger Jesus. De vil helst lukke munden på Kristus og se dette frafald vokse og brede sig som cancer og tvinge folk til at sælge deres kirker og katedraler, i stedet for at acceptere Helligåndens barmhjertighed. De bringer Kristus til tavshed, frem for at acceptere, at Kristus lever og passer på Sin hjord, denne hjord, som forsømmelige hyrder undlod at drage omsorg for.

Nogle tror ikke engang på, at der er et frafald, så meget blænder Satan dem. Åh ja, deres vantro kvæler Helligåndens virke – og således fortsætter de stille og roligt og uforstyrret på deres dødbringende vej. De har lavet kirken om til én stor kirkegård, som Jesus siger. Bevidst eller ubevidst begrænser de i deres snævre ånd Guds Nåde med falske domme, og dette er blasfemi mod Helligånden.

Vorherre advarer os, for at vi må vågne af denne sløve ånd, der svæver over os, og han rusker os, for at vi må komme ud af vores åndelige død, en død, der er farlig, fordi Djævelen konstant strejfer omkring os. Herren ønsker, at vi skal bede med hjertet.

“fortæl Mit folk, at tomme ord og virkningsløse ord i deres bønner er nyttesløse over for Mig, hvis de ikke mener dem … Jeg ville hellere have, at de henvender sig til Mig og kun siger nogle få ord fra deres hjerte med kærlighed, end at de plaprer endeløst ud i luften! Jeg ønsker ikke værdiløs læbetilbedelse! hvor meget længere må Jeg udholde denne generation? hvorfor vedbliver de med at sætte Min Ånd på prøve?” (Sandt Liv i Gud budskaberne, 21. marts 1994)

Gud ønsker, at vi skal nærme os Ham med et rent hjerte, et barnehjerte, og vores hjerte kan ikke være virkelig rent, når det stadig er dækket af jordisk higen. Når Vorherre forkynder os, at vi skal nå de tre opstigninger, som han kalder: løsrivelse fra verden, frigjort fra lidenskaber, og uanfægtetheden, beder han os om at være så rene og fattige, at alle livets begivenheder, hvad enten de måtte være smertelige eller glædelige, ikke længere ville påvirke os eller endog blive husket. I et af Sandt Liv i Gudbudskaberne sagde han: “Jeg vil lære jer at være stærke, så I vil kunne sige, når slangerne bider jer: ‘har de fået ram på mig? Men jeg blev ikke såret; slået mig? Jeg mærker intet; bagtalt mig? Og hvad så? Lad dem bare; stenet mig? Hvornår? …? ” (Sandt Liv i Gud budskaberne, 17. november 2014)

Herren sagde: Dette er den fuldkomne og uophørlige fordybelse i Gud. Han ønsker, at vi skal leve et Sandt Liv i Ham, det er derfor, Han gentagne gange beder os om at dø fra vores ego og selv og ikke frygte denne fornedrelse, for den vil drage os ind i Hans store Guds Kærlighed og skænke os en åndelig opstandelse til det, Han har lovet os, og det er: Hans Rige (9. juni 1988). Disse er Kristi ord fra Skriften:

“Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”

Gud siger, at intethedens sti og det at være intet, nemlig at give afkald på det materielle og selvet, vil føre os til denne fuldkomne og rene åndelige fattigdom. Da vil Alt, der er Gud, fylde os med Ham Selv, Han vil fylde os dér, hvor vi mangler, invadere vores sjæl og eje den, og vi vil til gengæld eje Gud.

Lad os derfor flygte fra den selvtilfredshed og tryghed, som verden tilbyder os, og lad os bryde denne trygge kokon, som vi har vævet os ind i, og bryde vores lænker og befri os selv, for at gøre os fortjent til det, som de gamle profeter modtog, og vores sjæl vil blive en tåreflod af anger, når vi indser, hvem det var, der stod uden for vores hjertes dør og bankede på i alle disse år.