Jeg vil gerne begynde med at tale om guddommeliggørelse, som den er beskrevet i den østlige tradition. Guddommeliggørelse kaldes ‘theosis’ på oldgræsk.

Theosis anses at have tre stadier: først den purgative/lutrende vej, renselse, eller katharsis, der finder sted gennem metanoia (anger), som renser sind, krop og sjæl til theoria-niveauet, der er den indre renselse af vores sjæle, mens vi stræber efter tættere forening med Gud. På en lutrende måde fører Guds nåde os gennem en genoplevelse af påskemysteriet – Kristi egen lidelse, død og opstandelse – som renser, helbreder og genopretter, hvem vi er i Jesus Kristus.

Andet stadium: illumination, den illuminative [oplysende] vej, gudssynet, eller theoria eller det latinske (contemplatio), kontemplation; er “at se på”, “at beskue”, “at være bevidst” om Gud eller det guddommelige. ‘Theoria’ er oplysningen fra synet af Gud eller renselsen af hjertet. Det er den neotiske bøn og synet af det uskabte Lys. Erindringen om Gud i en person åbenbarer fællesskab med Gud og er derfor ligesom en bøn. Anstrengelsen ved konstant at påkalde Kristi Hellige Navn ved hjælp af bønnen “Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig, synder”, fornyer hele tiden erindringen om Gud og fællesskabet med Gud. Det er på grund af dette, at apostlen Paulus skrev til thessalonikerne: “Bed uophørligt”.

Med erindringen om Gud og bønnen viser mennesker den sande ædelhed i deres natur, som er grænsen mellem den synlige og usynlige verden og ‘guddommeliggørelsen i Kristus’. De frigør sig fra de fysiske omstændigheder og udvider deres eksistens til Gud og føler sig fri af alt det, der holder dem fanget på jorden.

Det tredje stadium kaldes ‘apatheia’, som på græsk betyder a- ‘uden’ og pathos ‘lidenskab’. Det henviser til en sindstilstand, hvor man ikke bliver forstyrret af lidenskaberne. Det kan også oversættes til urørlighed eller lidenskabsløshed. I den østlige tradition er ‘theosis’ eller guddommeliggørelse i høj grad formålet med menneskelivet. ‘Theosis’ er det evige liv, der består i at vokse i Guds lighed ved at være i et fortroligt fællesskab med ham, helliggørelse, den unitive vej eller ‘theosis’. Guds hellige liv, givet i Jesus Kristus til den troende ved Helligånden. Det kommer til udtryk gennem ‘teosis” tre stadier, der begynder i dette livs kampe, vokser gennem erfaringen af kundskab om Gudog fuldendes i den troendes opstandelse, når Guds sejr over frygt, synd og død, opnået i Jesu Kristi korsfæstelse og opstandelse, bliver udfoldet i den troende for evigt.

Rejsen mod ‘theosis’ – den asketiske praksis – omfatter mange former for praksis. Den mest oplagte, som vi har fået, var gennem ørkenfædrenes klosterliv. I klosterlivet er ‘hesychasme’ [askese] den vigtigste måde at etablere et direkte forhold til Gud på. At leve i kirkens fællesskab og deltage regelmæssigt i sakramenterne, især eukaristien [nadveren], er en selvfølge. Det er også vigtigt at dyrke “hjertets bøn” og “konstant bøn”, som apostlen Paulus skriver i 1. Thessalonikerbrev 5:17. Hjertets uophørlige bøn er et fremherskende tema i ørkenfædrenes skrifter, især i Philokalia. Ørkenfædrene eller ørkenmunkene var tidlige kristne eremitter, som primært levede i Scetes-ørkenen i den romerske provins Egypten fra omkring det tredje århundrede e.Kr. De mener, at man kan nå theosis ved at leve et ulasteligt kristent liv, kronet med en trofast, varm og, i sidste ende, stille, kontinuerlig hjertebøn. ‘Hesychasm’ (kommer af det græske hesykia – bevidst at hvile i Gud) er den asketiske praksis, hvor man bruger den indre, kontinuerlige Jesusbøn “hjertebønnen” sammen med særlige åndedrætsøvelser til at overvinde sin lavere, selvcentrerede natur og genvinde sin identitet med Gud.

Perfekt bøn er på én og samme tid noetisk og en hjertets bøn. Sindet beder i hjertet, som er centrum for vores eksistens. Således beder hele personen, fra sit inderste selv og sin midte, og opfylder Guds befaling: “Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele din styrke og af hele dit sind,” og “din næste som dig selv”. Hele personen ofres til Gud. Til denne bøn bruges “den enkelte tankes bøn” (“Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig, synder (som jeg er)”), som med sin kortfattede påkaldelse hjælper med til at samle tankerne og fordybe sindet i hjertet. Ud fra deres erfaring skrev de hellige kirkefædre om fremgangsmåden og vejen i denne bøn. Der findes en samling af disse hellige fædres værker, som kaldes Philokalia. Og ordet philokalia betyder kærlighed til det smukke.

Hvad er hjertets noetiske bøn? “Om den noetiske bøn, hjertebønnen og den årvågne bøn.”

Sig først: “Herre Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig, synder”. Denne bøn, som hovedsageligt kaldes noetisk bøn, kaldes også hjertebøn og årvågen bøn. Når du beder bønnen i tankerne og i ånden gentager den indeni dig i stilhed ved hjælp af din indre stemme, kaldes det noetisk bøn. Når du beder bønnen dybt i dit hjerte med stor inderlighed og indre kraft, så kaldes det hjertets bøn. Det kaldes årvågen bøn, når Helligåndens nåde på grund af din bøn eller på grund af Guds uendelige godhed besøger din sjæl og rører dit hjerte, eller du får et guddommeligt syn, som dit sind bliver årvågent og fæstnet ved. Når du praktiserer noetisk bøn og gentager den, som det er meningen, og Helligåndens nåde besøger din sjæl, så bliver Kristi navn, som du mediterer over i tankerne, meget trøstende og sødt for dit sind og din sjæl; så meget, at du aldrig kan gentage det nok.

Når du praktiserer hjertebønnen, og Guds nåde rører dit hjerte (det vil sige, når det sker for dit hjerte) og får det til at undfange medfølelse, som Theotokos (“Gudsbæreren”, Jomfru Maria) undfangede Guds Ord ved Helligånden, så bliver Jesu guddommelige Navn og hele Den Hellige Skrift en ubeskrivelig sødme for hjertet, og enhver åndelig fornemmelse i hjertet (hvis jeg må sige det sådan) bliver en sød strømmende flod af guddommelig medfølelse, der blødgør hjertet og på forunderlig vis gør det brændende i eros og kærlighed til sin Skaber og Gud. Nogle gange, når du beder hjertets bøn med et knust hjertes smerte og med en ydmyg sjæls sorg, så føler din sjæl tydeligt Herrens trøst og besøg. Det er det, profeten udtrykker her: ”Herren er nær ved dem, der har et knust hjerte”. Herren kommer i det skjulte nær dig, når du som nævnt beder bønnen med et knust hjerte, for at vise dig en mystisk åbenbaring. Herren viser det bedende individ en vision for at gøre ham/hende mere inderlig i sit hjertes åndelige arbejde.

Og når ens sjæl ved Kristi nåde ser et syn og fyldes med medfølelse på grund af din bøn, så forstår man, at den årvågne bøn ikke er andet end guddommelig nåde; det er den noetiske og guddommelige vision, som ens sind ser, som ens sind er fast besluttet på, og som ens sjæl ser. Og da, når Helligåndens guddommelige nåde besøger din sjæl, blidt rører dit hjerte og uudsigeligt forsøder dit sind, kan kun du forstå og begribe det inden i dig selv, fordi der uophørligt strømmer medfølelse fra dit hjerte som fra en evigt strømmende kilde, mens dit sind oplever en uudsigelig sødme og din sjæl trøst. I det øjeblik får sjælen en vis åndelig frimodighed og kan indtrængende bønfalde Gud, dens Skaber, og sige: “Husk mig, Herre, i dit rige,” eller et andet vers fra Den Hellige Skrift.

Denne hellige og rene bøn, som finder sted i sjælen, har en sådan kraft, at den trænger ind i himlen, hvor den bliver som velduftende røgelse for Den Hellige Treenigheds trone. Profeten sagde om denne bøn: “Lad min bøn stige op som røgelse foran dig.” Gud i Treenigheden modtager denne hellige bøn på en uudsigelig og underfuld måde, og bønnen modtager til gengæld Helligåndens frugt. Denne frugt, der modtages ærbødigt og beskedent, tilbydes og bringes til sjælen som en uvurderlig og himmelsk gave fra alles Gud som et løfte om det fremtidige Guds rige samt dets adoption. Den sjæl, der modtager Helligåndens himmelske og guddommelige frugt som følge af sin bøn, dvs. af ren bøn, vil få guddommelig kærlighed, åndelig glæde, fred i hjertet og stor tålmodighed under denne tidsalders prøvelser og fristelser, ypperlighed og godhed i alt, urokkelig tro, Kristi mildhed og lidenskabsdræbende selvbeherskelse. Alt dette kaldes “Helligåndens frugt”. Thi Dit er Riget og Magten og Æren i evighed! Amen

Den, der forvandler dig til at blive guddommeliggjort, er Helligånden, som mennesket forener sin vilje med for at modtage denne forvandlende nåde ved praksis og bøn.

Lad os nu se på, hvad Gud fortæller os om guddommeliggørelse i Sandt Liv i Gud-budskaberne. I budskaberne taler Gud om, hvordan vi kan blive guddommeliggjort og blive Guder ved delagtighed og Hans adoptivdøtre og -sønner. Vorherre fortæller os, at dette er tilgængeligt for hver eneste af os. Det første niveau er løsrivelse fra verden. Det er Jesus selv, der løsriver os. Når Jesus besøger vores sjæl, mærker vi hans kærlighed, og vi ser vores synder. Ved oprigtigt at påkalde Gud og omvende os af hele vores hjerte, renser og forvandler Gud os og fører os til højere niveauer af hellighed.

I meget tidlige Sandt Liv i Gud budskaber og også i flere nyligt modtagne Sandt Liv i Gud budskaber siger Jesus:

“såfremt du ønsker at opnå guddommeliggørelse, beder Jeg, Gud, der er usynlig i Min Guddommelighed, dig om at skænke Mig din vilje og dø fra dig selv, så intet vil være tilbage af dig, intet! da vil Jeg majestætisk og mægtigt oprejse dig til at blive en del af Mig; Jeg vil omslutte dig og indhylle dig fuldstændigt, så du med hud og hår bliver en del af Mig; Jeg vil gøre dig fuldkommen, så at alt, der var plettet med synd, vil blive skønt og lysende i Mit Lys og i din guddommelige og fuldstændigt herlighedsfulde forklarelse; således vil du komme ind i Himlen; Jeg er Døren til Himlen”(Sandt Liv i Gud budskaberne, 30. september 2019)

“Jeg, universets Brudgom, vil i al Min Majestæt komme til den, som fuldstændigt har bøjet sig, og Min Kærligheds Ånd vil omgive ham og drage ham ind i den Allerhelligste Treenigheds Bryst; den sjæl, som har modtaget en sådan styrke af lys, vil finde alle skjulte mysterier og Himlens Rigdomme og vil, medens han stadigvæk er her på Jorden, begynde at leve, som han vil leve i himlen, for han er trådt ind i den Lyksalige Åbenbaring; med andre ord, den sjæl vil få en forsmag af, hvad en Lyksalig Åbenbaring er og vil fuldføre denne Åbenbaring i dens fylde i det øjeblik, han træder ind i himlen …”(Sandt Liv i Gud budskaberne, 5. august 2000)

Jesus fortsætter:

“det står skrevet: ‘lykkeligt det menneske, Du vælger, hvem du lader bo i Dine Forgårde;’ sandelig, for den, der er inviteret, er ikke længere alene; de, der var alene, er nu i Mig og velsignede; de har givet afkald på verden, deres venner og slægtninge, løsrevet sig til Min Herlighed; (det giver Mig mere herlighed, og Jeg modtager mere ære, når løsrivelsen kommer fra folk, som lever ude i verden, omgivet af så meget fristelse, men af deres egen fri vilje vender ryggen til alt dette onde, og villigt giver deres vilje til Mig);

– i Mit Guddommelige Lys
vil alle de, som er i Mig, være i sikkerhed; (Sandt Liv i Gud budskaberne 3. februar 2003)

Her er et ord om frigørelse af ørkenfaderen Abba Zosimos’:

“Med tiden mister vi på grund af forsømmelse selv den smule glød, som vi tror, vi har i vores asketiske forsagelse. Vi bliver knyttet til ubrugelige, ubetydelige og helt værdiløse ting, erstatter kærligheden til Gud og næsten med disse, tilegner os materielle ting, som om de var vores egne, eller som om vi ikke havde modtaget dem fra Gud. ‘Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet?’” (1 Kor 4:7). Han sagde også: “For som jeg altid plejer at sige: ‘Det er ikke det at eje noget, der er skadeligt, men det at være knyttet til det’.

Jeg vil gerne citere den hellige Johannes Klimakus, som blev født i 579 og døde 649 e.Kr.; han boede på Sinai-bjerget. Han var en byzantinsk munk og forfatter til “The Ladder of Divine Ascent” (hvorfor han også kaldes “John of the Ladder. Her er, hvad han skrev om løsrivelse fra verden:

“En person, der har fundet løsrivelse fra verden, anerkendes som den, der har renset sig selv ved at faste med bøn, og den tilstand at være åndeligt vågen og bevare sig selv i en ydmyg tilstand og fra alt verdsligt ondt, som om han var en engel, og at have ophøjet sit sind fra alle jordiske ting til himlen og have bragt alle sin sjæls og sit legemes kødelige lyster og bevægelser, “slaveriets tjenere”, under sin magt ved mægtige gerninger, at have fået sin sjæl til at stå fast over for Gud og til, med tiden, at udvide sin kærlighed til sin Gud så meget som muligt.”

Lad os slutte af med at høre, hvordan Jesus selv beskriver, hvordan det vil være, når vi passerer alle tre opstigninger fra løsrivelse til uanfægtethed, de engleagtige dyder. Kun Gud kan i Sin Herlighed beskrive, hvordan en sjæl bliver guddommeliggjort, som Han beskriver perfekt her i denne del af teksten. Ingen kan tilføje eller trække noget fra her, for det er Gud selv, der beskriver vores forvandling, som vil finde sted gennem Ham og i Ham.

“har du nogensinde hørt om grænseløs Kærlighed? En Kærlighed der stråler og regerer fra Universets centrum og derfra udvider sig til hele resten af Universet? Min Kærlighed transcenderer al essens; Jeg er over al essens; Jeg er en Lysende Åbenbaring i hele Kosmos og i hvert et hjerte, der gør det muligt for dig at nå til det højeste i kontemplation; Min Kærlighed gennemtrænger din sjæl, dit sind, dit intellekt, og Den trænger ind i dit hjerte som morgendug, der falder fra himlen, hver tindrende dugdråbe bliver en helsekur for hver ufuldkommenhed i dit legeme og din sjæl; dit legeme og din sjæl vil da, badet i Mit Lys, tilegne sig uanfægtethed og guddommelighed; endelig vil Jeg, som er Min skabelses Brudgom, som Jeg tidligere grundigt har forklaret dig, trænge ind i dit hjerte, så snart du måtte tillade Mig det, og du, du vil være fuldstændigt villig til at blive flettet ind i Min brændende omfavnelse uden den mindste tøven, velvidende, at du vil blive sat i flammer ved at falde ind i Min, din Guds, brændende omfavnelse; du vil blive omsluttet af Ild; en Ild, der vil vække dig til Live,det er Mig; og idet du kommer til Live, vil hele din væren være blændende hvid, lysende, oplyst med glitrende slør af Lys og Safirer, og alle dine lemmer vil svinde i Mig og blive smukkere og smukkere, mens Jeg i denne forklarelse vil udøse Myrra fra Mine Fingre over dit hoved og hele vejen til dine fødder for at salve dig;

du vil befinde dig udenfor dine sædvanlige omgivelser og hinsides masserne, hinsides støjen, hinsides alt, som mennesket har bygget, hinsides alt menneskeligt og legemligt, og du vil endelig se Mig… i det uudsigelige øjeblik, stadig beruset over at se Mig, vil du, mens hele din væren vil ryste, vove at løfte dit blik for ufravendt at se ind i Mine Øjne, de Øjne, der formede dig, de Øjne, der græd for dig, dengang du strejfede væk fra Mig, de Øjne, der fik medlidenhed med dig i din elendighed, de Øjne, der aldrig fjernede blikket fra dig, og som fulgte dig for at bringe dig tilbage til din Elskede, og til Den, du altid har tilhørt, du vil begribe den Grænseløse Kærlighed, Jeg har til dig, elendige lille skabning! de Øjne, der er Oceaner af Kærlighed… skælvende af sindsbevægelse vil dit hjerte, når det bliver klar over Min Kærligheds dyb, blive såret, et sår, som aldrig vil hele, ved at opdage din Guds Skønhed, ved at opdage Hans Pragt, Hans Vældige Dragende Magt, vil du betragte Den eneste ene Gud, strålende i Sit Herlighedsfulde Lys, du vil opdage Livets Giver, herrernes Herre, som udgød Sit Eget Blod for dig for at løskøbe dig og frelse dig til at dele Sin Herlighed… din Brudgom, din Elskede, vil drage dig stadigt nærmere til Sig med gyldne bånd, så du aldrig vil skilles fra Ham igen; vi vil blive Ét; din sjæl vil være forenet med Mig, og Jeg, Gud, vil være forenet med dig;(Sandt Liv i Gud budskaberne, 30. september 2019)