14. marts, 2008
Redaktørens forord:
Vassula har for nyligt videregivet et budskab fra Vor Frue (7. januar 2008). Vassula og Fr John Abberton har lavet adskellige kommentarer til budskabet, som kan hjælpe læsere i deres overvejelser af dette seneste budskab. Vassula minder os om, at vi allerede har læst lignende ting i de eksisterende Sandt Liv I Gud Budskaber. Hun minder os også om, at vi ikke ved, hvornår sådanne profetier bliver opfyldt, det kan endog vare ti år eller mere, vi ved det ikke. Fr Abberton minder os i den efterfølgende artikel om, at vi bør handle nu og prøve at efterleve Budskaberne. At tage profetien alvorlig betyder, at vi bør reagere nu og leve et sandt liv i Gud og ikke vente.
Af Fr John Abberton
For det første er det vigtigt at sige, at det eneste nye i dette budskab er meddelsen om, at vi er tættere på hændelser, der allerede er blevet profeteret om. SLIG budskaberne indeholder elementer, der er apokalyptiske og nogle passager er dramatiske. Se for eksempel på budskabet fra den 28. april 1995, hvor Jesus angiveligt taler om det Biblen kalder “Herrens Dag”:
“Jeg skal komme til syne på en hvid hest, en retfærdig stridsmand, og for alle Mine helgener, apostle og profeter, vil jeg fælde dom over dragen, Dyret, den falske profet alias det andet Dyr, og de tre urene ånder, og med Mit sværd, skal jeg udrydde hver og en af dem.”
Han taler også om Dyrets tilhængere, som synes at have infiltreret kirken. Han siger:
“Jeg vil tilintetgøre hver eneste af dem i ilden, og Mit Åndedrag skal, som flammetunger, fortære resten af dem…”
Hvad er denne “ild”? Vor Herre omtaler Sit Åndedrag som “ild”. I dette budskab er ordet “Åndedrag” med stort Å, hvilket det også bør være, da Helligånden er Guds Åndedrag. Helligånden er “Ilden”, der kommer ned fra Himlen.
Vassula har rådgivet os om at søge den åndelige mening, når vi læser denne type passager. Vi bør ikke altid tænke på fysiske eller geografiske hændelser, men mere på de åndelige forandringer, Den nye Pinse vil bringe os alle og hvordan den klare afsløring af Sandheden (” Sværdet”) vil fremstå som en dom, især for dem der har fornægtet Evangeliet. Alt dette er profeteret i Hellige Skrifter både i Nye og Gamle Testamente .
Men vi må selvfølgelig også erkende, at den kommende tugtelse (hvis det er det vi taler om) bestemt vil indeholde egentlige fysiske hændelser. Sproget peger unægteligt i retning af geografiske og historiske hændelser.
“Jorden vil fra dens indre udspy floder af ild.”
Lignende billeder findes i budskaberne givet til Don Gobbi fra Den Marianske Præstebevægelse (MMP bliver nævnt tidligere i SLIG budskaberne). Især ét budskab fra 15. september 1993 omtaler, at ild vil opstå og siger, at en stor del af menneskeheden vil omkomme. I samme budskab, dog ikke med navns nævnelse, bliver Akitas syner og budskab nævnt. Lignende billeder kan man finde i dele af Garabandal budskabet (også nævnt både i SLIG budskaberne og i MMP bogen)
Der er mere man kunne sige om dette, men vi har virkelig brug for at vide, hvordan vi skal respondere.
Lad os holde fast i den spirituelle forståelse, eftersom den er den vigtigste fortolkning af sådanne budskaber.
Først og fremmest er budskabet en udfordring. Vi bliver stillet foran et spejl og bliver bedt om at iagtage os selv. Er vi virkelig Kristi deciple? Godtager vi helhjertet budskaberne i “Sandt Liv i Gud”? Vi lever i farlige tider. Vore fjender er ikke altid synlige, men de er ægte nok. Tager vi denne kamp alvorlig? De tidlige kristne led og mange valgte døden frem for at benægte Kristus. De ofrede meget, hvilket nogle gange førte til det ultimative offer. Lever vi for komfortable liv? Hvad er vi villige til at ofre? Hvis vi går tilbage til Budskabet fra Fatima (1917), kan vi se, at Vor Frue beder os om at “leve gode liv”, og dette betyder, at vi må bringe alle de ofre, som vil opstå deraf. Med andre ord, er de første ofre vi bringer dem, som kommer til os, når vi vil prøve at leve et kristent liv i overensstemmelse med vort kald, status i livet ( f.eks.gift eller ugift) og geografiske beliggenhed. Det vil i de fleste tilfælde være nok. Tænk bare på de kristne i Pakistan!
For mange i den velhavende vestlige verden, er der brug for mere, men “mere” betyder ikke altid “større”. Vi bør ikke lade en eneste dag passere uden at bringe ofre. Vi kan tilbyde en mængde små. Men vi skal ikke prøve at gøre mere end Gud ber os om, eller antage, at vi bliver bedt om bringe ofre, der overstiger vores formåen. Vi skal undgå åndelig stolthed. Vi har desuden ikke lov til at ødelægge vores helbred. Der bør ikke være behov for at lave en liste over frivillige ofte. Det kræver ikke meget af hver enkelt af os, at beslutte hvad han eller hun kan gøre. Hovedsagen må imidlertid være, at acceptere de ofre, der følger med vores engagement i SLIG, hvad enten det er flere eller bedre bønner, hjælp til de fattige, vidnesbyrd eller egentlig lidelse i forbundethed med Kristus. Den tålmodige accept af forfølgelse er en del af dette.
Samtidig bliver vi ikke bedt om, at være konstant nedtrykte. St. Teresa af Avila bad således: “Gud befri os fra triste helgener” Vi bliver ikke bedt om at opgive alle fornøjelige aktiviteter. I disse tider kan vi tit have brug for at slappe af og en vis portion underholdning er ikke af det onde, men vi skal sikre os, at alt bliver gjort i samhørighed med Herren. Vi må takke nej, hvis vi bliver inviteret et sted hen eller bliver bedt om noget, som vi ved, at vi ikke kan gøre i Hans selskab. Dette er et eksempel på hvilke slags ofre vi må give, hvis vi skal fortsætte med at være tro mod vort kald. Herren beder os ikke om at være triste og Han beder os ikke om at leve som eremitter. Hvis du er eremit, så skal du leve som en, med selv eremitter bliver ikke bedt om at være triste. Alle vores aktiviteter udføres jo i Hans nærvær, hvad enten vi vil eller ej. Som læsere af SLIG bliver vi bedt om at leve: “Vi, Os ” Konsekvenserne af dette er, at vi ikke synder og at vi tilbyder at ALT, hvad vi gør, tænker og siger, skal være i forening med de to hjerter Jesus er med os, hvad enten vi er i kirke eller i biografen. Eftersom Han er med os, bør vi være opmærksomme på, hvad Han ønsker og derud af beslutte, hvad vi bør se eller ikke se og gøre eller ikke gøre. Vi bør være varsomme med frugtesløse aktiviteter og at spilde kostbar tid. Dette betyder ikke, at vi skal være overbekymrede over vores fritidsaktiviteter, men blot at vi overholder en naturlig balance i vores hverdage.
En af de mest udfordrende ting i Vor Frues budskab kommer i slutningen. Hun beder Vassula (og os) om at være ” mere opmærksomme når vi beder” Igen bliver vi konfronteret med behovet for at bringe et offer. En af det åndelige livs største hemmeligheder er nærvær. Vi kunne beskrive det på denne måde: Alt hvad vi gør kan indfattes i en bøn. Vi behøver ikke kæmpe og anstrenge os med dette, men blot sige: “Herre, jeg overlader dette til Dig etc.” og derefter gøre det bedste vi kan, for at koncentrere os om, hvad end det er vi gør. Hvis vi for eksempel tager en benediktinermunk, så er hans arbejde i haven eller i lysstøberiet (eller lignende) vigtigt og kan blive overdraget til Gud. For at gøre det til godt offer – en god bøn – er han nød til at være opmærksom på, hvad han gør. God bøn kan lære os, at være koncentrede og opmærksomme på Gud på forskellige tidspunkter af dagen. Bøn, hvor vi hele tiden bliver distraherede og bøn, hvor vores tanker flyver andensteds hen, for eksempel med hvad vi efterfølgende skal lave, må nødvendigvis ændres. Vi kan ikke undgå at blive distraherede, men vi kan ved øget opmærksomhed genvinde vores koncentration. Det er bestræbelsen, sammen med intentionen i vore hjerter, der tæller.
Ordet “offer” kan give problemer. Hvad betyder det? En definition er: “At slå ihjel med ild” Dette er en god betegnelse for os, fordi der er ting og dele af os, som er nød til at dø. Det forkælede, egoistiske selv må blive helbredt og opskriften er at “vores selviskhed må dø”. Dette betyder at vi må sige “Nej!” til den del af os selv. Det betyder diciplin og det betyder – at bringe offer. Faste hjæper til at fremme denne helbredelsesproces. Den anden ting ved offer er, at det også har en vis betydning af “soning” over sig, Hvilket offer bringer jeg Gud? Hvis jeg tillader Helligånden at rense mig, kan det, der allerede er åndeligt dødt i mig, endeligt blive ødelagt og fjernet. Hvad jeg derefter kan bringe Gud, er mig selv renset af ild. Guds kærlighed kan derefter brænde i mig og dræbe mine synder og ufuldkommenheder. Dette sker ikke i løbet af en dag eller et år, men det er vigtigt at have intentionen. I sidste ende er det Guds værk og jeg er samarbejdende deri. Jeg bliver også “brændt” gennem lydighedens offer. Lydighed kan være et virkeligt offer; en afvisning af stolthed og et tilvalg af ydmyghed (endda i nogle tilfælde ydmygelse). ” Den som ydmyger sig selv, vil blive ophøjet”.
Som jeg sagde i starten, der er intet nyt her. Er vi ikke bekendte med invtationen til at “udslette” alt det er os, så vi kan modtage “alt der er” Kristus? Dybest set læser vi det samme kald til hellighed, som vi allerede har i budskaberne. Lev budskaberne og vi vil være forenede med Gud. Hvad andet har vi behov for at vide?
