Kære Sandt Liv i Gud-venner,
Vi er kommet ud af 2004 med profetier, der er gået i opfyldelse, nogle gode og nogle skræmmende. De seneste gode var dem, der bebudede, at der ville ske noget godt i Rom. Det var præciseringen af notifikationen. Men der var også andre om Rom, som skete præcis, som Vorherre sagde, at de ville ske. De dårlige var dem om tsunamien. Der er stadig en dårlig tilbage, som ikke kan tages væk, men som jeg forklarede, kan den dæmpes i styrke ved vores omvendelse og hjertets forvandling og vores bønner.
Og det er derfor, jeg skriver for at minde os selv om vores omvendelse. For det første skal vi altid huske, hvem vi alle arbejder for. Vi blev bedt om at dø fra vores gamle jeg og lade Kristus dække os med Sig selv. Vi troede, at vi ville være blevet fornyet i ånden ved Helligåndens åndedrag som en ny dåb. Vi skulle nu befinde os i brudekammeret nær Brudgommen, løfte Hans slør og tilbede Hans guddommelighed. Det var meningen, at vi skulle have gjort fremskridt, for hver enkelt af os er blevet skænket Guds gaver med gavmildhed og uden, at vi har bedt om det. Gud giver gavmildt. Hvis vi lever og udtrykker et » sandt liv i Gud«, skulle vi være vokset i Kristus og være blevet hellige. Er vi der? Er vi forbundet med Ham lige nu? Eller sårer vi Helligånden?
Skriften siger: “Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.”
I sit sidste budskab den 12. april sagde Kristus, skuffet over nogle, til disse: “Jeg har vist dem Mit Rige og undervist dem i kundskaben om hellige ting, men de har ikke fuldt ud gengældt alle de nådegaver, Jeg har givet dem; Jeg nærede dem, men de var ikke tilfredse med den føde, Jeg gav dem; Jeg gav dem noget at drikke, men i deres tåbelighed byttede de det med kviksølv og gjorde Min Herlighed til deres egen; skønt de engang sagde: ”jeg vil ikke bytte Guds Herlighed for nogen andens;” byttede de alligevel Min Herlighed om til selvforherligelse …”
Skriften siger: “Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet.”
Her vil jeg gerne bede alle, der stadig bærer nag i hjertet, om at bede Gud om at helbrede dem, for den slags mennesker ved ikke, hvordan man tilgiver eller elsker. Forventer de så, at Gud vil tilgive dem? Jo mere du mangler tilgivelse, jo mere vil du mangle kærlighed, og jo dybere vil du synke ned i mørket. At bære nag er en synd. Bitterhed og jalousi er som gift og kommer ikke fra Gud. Alle disse ting fratager mennesket Herrens nåde. Så hvad skal jeg gøre med alle jeres andagter, rosenkranse, gode gerninger og deltagelse i messer, når trodsen stadig bor som en flamme i disse mennesker? Hold op med at bedrøve Helligånden og læg jeres hjerte lige ind for Herren og tilbyd i fred jeres arbejde for Herren, og hold op med at bedrage jer selv. Kom nu i gang og forson jer og start på en frisk.
I Kristus,
Vassula
