12. december 1996

(U.S.A.)

Herre, lad mig klynge mig til dig,
så du må komme til min frelse

jeg elsker dig, og jeg takker dig
og lovpriser dig for at tillade mig
at kende Dit Navn
så at også jeg må være beskyttet;

I Din store kærlighed svarer Du mig
hver gang jeg påkalder Dit Navn

Gud, Du er i høj grad En, vi må frygte
på grund af Din Magt

Må du vise mig din venlighed
når jeg er i knibe;
lad Dit smil være over mig
for at vise landene
at Du er med mig.

fred være med dig; tal, i Mit Navn, og være ikke bange; sæt din lid til Mig;

Min Majestæt strækker sig over himlene, og selv om dit land i dag er lammet af frygt på grund af sine synder, vil Min Majestæt og Mit lys dække dit land,1 og alt ondt skal komme for lyset eftersom det onde nu har gemt sig i verdens mørke; frygt ikke; vær muntre og glæd jer, for Min sejr over de onde kræfter er nær;

så afsted, Min datter, og hold dig ikke tilbage fra at tale, når det vil gøre godt; vind sjæle for Mig, vær Mit net; lad Mig kaste dig ud igen; gør alt hvad du kan, og Jeg vil gøre resten; sværg at du vil forblive tro mod Mig og tjene Mig i en ånd af fromhed og styrke; Jeg vil aldrig svigte dig eller nægte dig noget, som ville kunne bringe syndere til at omvende sig og ændre deres hjerte;

foran dig vil du derfor finde Min Beskyttelse; bagtalelserne og forfølgelserne, som du så gavmildt bærer for Min skyld, herliggør Mig; måden folk behandler dig med ondskabsfuldhed og chikaneri, og som du bærer i stilhed for Min, din Frelsers skyld, rører Mig til tårer; alle bliver til sidst slidt, ligesom tøj slides, men jeres sjæle vil leve evigt; det, I opnår i Mit Navn, vil ikke slides op, og jeres sjæle vil blive belønnet til sidst;

mist ikke Min Fred, og må I forblive stærke, altid med tag i Visdommens lektioner; vær glade i hjertet og fyld det med glæden, jeg har i Mit Hjerte, fyldt af alle dem som ønsker Mig, jeres Gud;


1 Herrens Triumf