3. januar 1996

Jahve,
Dine Værker er velsignelser,
velstand og et lys.
Tilgiv os1 for, at vi ikke med hele vort hjerte
tager imod budskaberne, som er fra Dig.

Min datter, Jeg, din Fader, giver dig Min Fred; fra dine allerførste dages daggry, har Jeg ladet dig sidde i Min Sal for at undervise dig i: retfærdighed, kærlighed, og hvem Jeg Er;

for at du ikke skulle slutte dig til denne verdens veje, steg Jeg ned til dig for at erobre dit hjerte; Jeg ønskede, at du ville blive Min ven og at lære dig at frygte Mig, er begyndelsen til Visdom; skønt du ikke fortjente at se Min Herlighed, kom Jeg til dig i din stilhed for at modtage dit ”ja”; derefter befalede Jeg mørket ikke at være mørkt omkring dig, og at natten skulle forvandle sig til lys;

medlem fra Huset i Øst, datter af dette Hus, falske vidner har rejst sig imod dig, men sæt dit håb i Mig, din Fader; hold Mine vejledninger, vær fyldt af fred, bliv ikke udmattet; hold ud og forkynd Min Herlighed og Mit Faderlige Kald; i Mit Hus’ Sale vil du vedblive med at gøre fremskridt, og hjælpe Mine mennesker at gøre fremskridt; Jeg vil ikke svigte dig, så svigt heller ikke Mig;

Jeg siger dig: når engang undertrykkelsen er ovre, og underverdens herskere er bundet, og de som tramper Min Søns Offer under fode er borte, så vil, inde fra det Hus du er i, en mand af godt omdømme træde frem, brændende som en fakkel for at genoprette Min Helligdom og Mit trefoldigt Hellige Navn … og Oprørernes kongedømme vil styrte sammen;

Jeg vil fortsætte med at være din Sang, Min Vassula, og din Fakkel; Jeg vil være ved din side og lede dig i tryghed alle dit livs dage; du skal være Min medarbejder og Min ven, Mit ekko og Mit våben; og din mund vil blive som et sværd mod alle dem, som forårsager ødelæggelse i Min Helligdom;

Jeg, Jahve, er kendt for at forsvare de enkle, og Mit Hjerte smelter for de rene af hjertet; han, som kommer til Mig som et lille barn, skal få kundskab og vil få tilladelse til at se Min Visdom, som vil lede ham ind i Mit Kongerige; Mine Øjne ser de små hjerter, for i disse hjerter bliver Min Kundskab udøst i overflod; ve dem, som ikke byder Mig velkommen i hjertets enkelthed, men viser sig som de største i Mine Sale, og ”kalder ondt godt, og godt ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bitter til sødt og sødt til bittert”;2 Min Ånd, som ser deres selviske tanker, skal skille dem fra Mig, som er trefold Hellig;

I ønsker at glæde jer over Himlen? I ønsker at fryde jer over Mit Nærvær? så kom til Mig som et barn! I ønsker at møde Mig og se Mig? så kom til Mig med uskyld i dit hjerte! kom til Mig med et rent hjerte og skællene, der dækker dine øjne, vil falde af, så du kan se Min Herlighed, og Han, som var, er og som vil komme; lad jer ikke blive fanget af stolthed, for Jeg vil tillade disse små at udløse jeres fald;

Jeg, Gud, er med dig, datter; vær trefold velsignet i Vor Treenige Hellighed;