13. december 1995
Med stort raseri
forsøger de at mure mig inde.
De vil forhindre mine bønner i at nå Dig.
De har fordrejet Dine ord,
og nu er de opsat på
at spærre min vej.
Min Vassula, fred være med dig; har Jeg ikke forudsagt dette helt fra begyndelsen, så du vidste det? bliv ikke fristet til at fremlægge dit eget forsvar; dine vidner vil forsvare dig; deres arbejde med at belejre dig er ingenting; snart skal du afsted ️… og angående de mure, de har bygget for at mure dig inde, dem vil Min Ånd blæse omkuld; og Jeg vil åbenbare Min Herlighed gennem dig, hvis du forbliver trofast mod Mig; nu siger de: “ah ️… nu har vi slugt hende”; hvad de ikke ved og ikke bemærker, er Min Visdom;
hvad angår dig, Mit barn, lev i evig lydighed mod Min Kirke, og du vil glæde dig over Min velvilje; i disse dage har Jeg gennem dig åbenbaret den Ondes planer for Min Kirke; Satan, som er denne verdens fyrste, er så opflammet af vrede, at han er godt på vej til at overmande alt Mit Arbejde; han var en morder helt fra begyndelsen, og hans mål er særligt Mine præsters sjæle; han strejfer omkring for at stjæle og lede Mine egne i fordærv ️… det er i Min magt at ændre denne situation, Vassula, men som du ved, er en tjener ikke større end sin mester; Jeg er jeres Mester, og siden autoriteterne forfulgte din Mester, tillader Jeg dem også at forfølge dig;
men “lo tedhal”1 Jeg er med dig; Jeg vil være din drik, din mad, din hvile, din fred og din glæde; forstår du? bed og tilbed Mig; bed og følg Mig ic;
