13. december 1995

Med stort raseri
forsøger de at mure mig inde.
De ønsker at forhindre mine bønner til Dig.
De har forvrænget Dine ord,
og nu er de fast besluttet på
at lægge hindringer på min vej.

Min Vassula, fred være med dig; har Jeg ikke forudsagt dette helt fra begyndelsen, så du vidste det? bliv ikke fristet til at fremlægge dit eget forsvar; dine vidner vil forsvare dig; deres arbejde med at belejre dig er ingenting; snart må du rejse … og angående de mure, de har bygget for at mure dig inde, dem vil Min Ånd blæse omkuld; og Jeg vil åbenbare Min Herlighed gennem dig, hvis du forbliver trofast mod Mig; nu siger de: ”ah … nu har vi opslugt hende”; hvad, de ikke ved og ikke bemærker, er Min Visdom;

hvad angår dig, Mit barn, vær i konstant disciplin for Min Kirke, og du vil glæde dig over Min velvilje; i disse dage har Jeg gennem dig åbenbaret den Ondes planer til Min Kirke; Satan, som er denne verdens fyrste, er så opflammet af vrede, så han er godt på vej til at overmande alt Mit Arbejde; han var en morder helt fra begyndelsen, og hans mål er særligt Mine præsters sjæle; han strejfer omkring for at stjæle og lede Mine egne til fordærvelse … det er i Min magt at ændre denne situation, Vassula, men som du ved, er en tjener ikke større end sin mester; Jeg er jeres Mester, og siden autoriteterne forfulgte din Mester, tillader Jeg dem også at forfølge dig;

men ”lo tedhal”1 Jeg er med dig; Jeg vil blive din drik, din mad, din hvile, din fred og din glæde; forstår du? bed og tilbed Mig; bed og følg Mig ic;


1 ”Frygt ikke” på Aramæisk.