25. oktober 1995

fred være med dig! Jeg er med dig; ser du, hvordan Mine forudsigelser går i opfyldelse?

Mit-Hjertes-blomst, Mine-Øjnes-flamme; din opgave vil først blive fuldført, når Jeg tillader dem at korsfæste dig; nu rejser du ad en hård og ujævn vej, men Jeg er med dig; fat mod, og mist ikke den Fred, Jeg har givet dig; Jeg har fortalt dig, at Faderen har afmærket en vej for dig, som ligner Min; hvad Jeg har lidt og udholdt, vil du også komme til at lide og må udholde, men alt vil stå i mål med din styrke;

i dag er du, som du ser, blevet solgt af en af Mine Egne; du dyrebare, dine egne mennesker har forrådt uskyldigt blod … du blev overgivet af en af dine egne1 til Romerne, så at de kunne dømme dig og siden … korsfæste dig; Vassula, også du skal bevare Min tavshed,2 du har nok vidner, som kan forsvare dig; de troende vil forblive trofaste; dine klæder, Mit barn, vil blive gennemvædet af dit blod, og også dette vil blive et bevis på, at du kommer fra Mig; du blev født til dette, og din accept henrykker Mig, for gennem dine lidelser vil Jeg redde mange; og gennem dine pinsler vil Jeg tænde lys inde i Min Kirke, som vil afføde en fornyelse i Min trefoldigt Hellige Helligånd;

og medens dine undertrykkere glæder sig, vil Min syvende engel tømme sin skål ud i luften, og antænde hele atmosfæren, så den brænder3 … Vassiliki, se på Mig, ind i Øjnene4 … vil du love Mig, hvis du elsker Mig, at tilgive dem alle sammen, det lyder måske ulogisk for mange, men du er Min ledsager og tilhænger, er du ikke?

Jo, Herre.

så efterlign din Herre; for til slut skal Jeg sejre … indtil nu har de endnu ikke forstået, at dette Budskab kommer fra Mig5

Jeg takker Dig, min Herre,
og jeg elsker Dig endnu mere
for alt det, Du gør for mig!

Min due, din Frelser elsker dig og velsigner dig; ic;


1 Kristus lod mig forstå af hvem.
2 Jeg skulle ikke forsvare mig selv.
3 En påmindelse om budskabet i Akita, Japan.
4 Det gjorde jeg, og jeg smeltede.
5 Det var som om, Jesus talte til sig selv, med lav stemme.