1. august 1995
Min Herre og Gud,
Vis mig Dit Guddommelige Ansigts lys;
Skaberen af al herlighed,
Dine pile mod mig får mig ikke
til at løbe bort fra Dig;
tværtimod, jeg er her, skælvende
af utålmodighed efter at lytte til Dig;
kom, og tilfredsstil min sult!
datter, alt, hvad Jeg har, er dit; Jeg elsker dig; tvivl aldrig på Min Kærlighed; elsk Mig, og du skal leve; lev helligt, og bed mere;
djævelen bliver aldrig træt af at angribe dig og friste dig; så forbliv vågen, og bliv aldrig træt af at skrive; svigt aldrig dine bønner, hold aldrig op med at være sammen med Mig,1 Jeg er altid med dig og forlader dig aldrig, men, datter, Jeg ønsker også dette af dig; i disse dage,2 hvor du og din familie er sammen, beder Jeg dig ikke om særlig meget, Jeg vil heller ikke kalde på dig for at tage imod lange budskaber; Jeg beder dig blot om dit venskab, din kærlighed og din opmærksomhed fra tid til anden, og et enkelt ord til Mig for at vise Mig, at du ikke har glemt Mig;
forstår du? Vassula, vær ikke bekymret over dine undertrykkere; bekymr dig ikke om de ting, som hører til verden, alle disse ting vil forgå, men Min Kærlighed til dig vil bestå i al tid og evighed; Mit lam, verden hader Mig, som den hader dig nu, men det er kun verden, og denne verden vil forgå!
kom, forbliv nær Mig og Min Moder, som elsker dig! modtag Vor Fred; vi, os?