25. februar 1995

(Indonesien – Jakarta)

Min Herre, Dine Ord brænder vore hjerter som ild, så hvordan kan det være, at deres1 hjerter ikke brænder, når Du taler?

bed for dem, at Jeg må give dem et hjerte, som vil erkende Mig; Min Sjæls velsignede, acceptér denne smertefulde landflygtighed på Jorden,2 en dag vil Jeg vise dig resultatet af den; i dag har Jeg bragt dig her til Indonesien, så vel som Jeg har bragt jer alle sammen i én forsamling;

sig til dem: tro ikke, at Gud er utilgængelig, Gud er nær jer og elsker jer ️… ær Hans Navn; vend tilbage til Mig, og lav om på jeres liv, og lev helligt, for Helligt er Mit Navn; tillad Mig at genoprette jer, hertil behøver Jeg jeres fuldstændige overgivelse; jeres eneste Tilflugtssted er Mit Hjerte; lyt og forstå: Jeg har sagt, at alt kød er som græs, og dets skønhed er som markens vilde blomster, men græsset tørrer ind, og blomsterne visner, men Mit Ord forbliver til evig tid ️… og din sjæl vil fortsætte med at leve; lad jeres sjæl have fred med Mig den dag, Jeg kommer for at hente den; så I skal arve Min Herlighed;

bedrag nu ikke jer selv og sig: “sjæl, du har rigtig mange ting nu, tag tingene, som de kommer: mor dig, og nyd din velstand, det er tydeligt, at arven er din;” indse, Mit barn, hvilken ørken du har gjort din sjæl til; vær klar over, Mit barn,3 hvor smertefuldt det er for Mig at se din tørke; Jeg har altid elsket dig med en evig Kærlighed; formindsk Min smerte, udslet Min smerte, og vend tilbage til Mig, din Fader, din Skaber, din Frelser og dit Liv; bed fra hjertet, og Jeg skal høre dig; tilgivelsen er givet dig, hvis du beder om det!

Indonesien, led dine skridt i retning mod Mine Skridt, for Min Dag er nær, og når Jeg kommer, kommer Jeg med Ild, så tillad Mig at finde dig egnet til Mit Rige ️… bed om Mine velsignelser, og Jeg skal give dig dem; hvilken fader vil afvise sit barns velbefindende? så hvor meget mere ville Jeg, som er Kærlighedens Kilde, ikke give enhver, som beder! Jeg er nær jer, døtre og sønner, og Jeg velsigner jer og giver jer Min Fred; kom, og bekend jeres synder i Mit Åsyn, og Jeg vil svare jeres angerfulde råb;

Vassula, Jeg er Jahve, din elskede Fader og alles Fader; lovpris Mig, og følg Mig uden tøven, kom, rejs dig nu, og bed Fader Vor på den måde, Jeg ærede dig ved at lære dig den; Jeg elsker dig inderligt!

Alfa & Omega


1 De der forfølger disse budskaber.
2 Når man har set Herren, så ønsker man at være sammen med Herren.
3 Herren talte til hver enkelt af os.