26. februar 1995
(Indonesien)
Med mine læber, Almægtige Herre,
har jeg gentaget Dine ord,
som jeg hørte komme fra Din egen Mund,
til mange lande,
så at også de skal kunne nyde
Dit Nærvær og glæde sig over Din Lov.
Lad mig ikke glemme eller forsømme
Dit Ord, og tillad mig ikke
at komme bort fra Dine Bud,
genopliv min sjæl med Dine ord,
min Herre.
Jeg giver dig Min Fred;
Mit barn, du er ikke Faderløs; Jeg Er hvem Jeg Er, din Fader; du er ikke hjemløs, Mit Rige, Min Herlighed og Sandheden er dit hjem; du bliver ikke afholdt fra føde, for med Min Egen Hånd fylder Jeg din mund med mit Ord; sceptre og troner kan aldrig være agtet mere end Mine ord; så hvad kan du sammenligne Mine Rigdomme med?
Min Vassula, du var engang udsultet og hungrede efter Mit Ord og Mit Hjerte, dette allerømmeste Faderhjerte var sørgmodigt og fyldt med sorg og medlidenhed; hvor mange flere er ikke stadig, som du engang var?1 og hvor mange flere må Jeg ikke genoplive og så give næring … men det er sagt, at i disse sidste dage ville Min skabelse synke hen i frafald, og hjerterne ville blive kolde, så at mange, selv om de ikke ville afvise Mig, ville blive påvirket;
det er sagt, at Satans magt ville tage til i jeres dage; men Min Barmhjertighed er Uendelig og ligeså Min Medlidenhed; hvis en forbandelse kommer ud af Satans mund, så vil en velsignelse fra Min Mund overmande hans forbandelse; Min velsignelse er Ordet fra Min Mund, der giver lys i jeres mørke og over dem, som lever i dødens skygge; Min nåde er over dig, og således er alt, hvad Jeg gør i disse dage, for din generations frelse;
og du, datter, præsenter Mig på dine møder, som du altid har gjort; forskøn Mit Hus og Jeg vil forskønne dit;2 giv liv til Mit Hus, som Jeg gav liv til dit;3 kærtegn Mig, din Fader, med din kærlighed; lad os arbejde;
