18. juni 1994
(Stockton, Californien)
(Før mødet i katedralen.)
Min Herre?
Jeg Er;1
støt dig til Mig; dette er Min forsamling; det er Jeg, som har åbnet dørene for dig for at forherlige Mit Navn; så vær ikke bekymret over, hvad du vil sige; Min Ånd vil hvile over dig;
med myndighed vil Jeg tale gennem din mund, ja; du skal være Mit Ekko! og Jeg vil lade Mine rigdomme strømme ned på denne elendige generation for at berige deres ånd med Min Ånd; Jeg vil fylde deres munde med Min Himmelske Manna; Jeg skal selv give dem velstand, og deres sjæl vil give en guddommelig høst eftersom frøene kommer ned fra Guddommen;
skal Jeg ikke atter give dem liv, så de kan glæde sig i Mig? vil Jeg ikke, som en øm Fader, give dem Min frelsende hjælp? i deres armod vil Jeg Selv beskytte dem, for Jeg er trofast … og Jeg vil vække dem i deres armod, så de kan prise og hellige Mit Navn; Jeg er en Gud fuld af medlidenhed, og Mit Hjerte kan blive rørt, kom og lær:
– så din sæd af kærlighed om morgenen;
– så din sæd af fred ved middagstid;
– så din sæd af forsoning om aftenen;
gå så og saml din høst og skænk den til Mig, din Fader i Himlen, og Jeg vil fortælle dig:
”på grund af din gavmildhed, Mit barn,
har du opnået din belønning i himlen;”
fra oven kalder Jeg til jer alle: ”kom! kom og stift fred med Mig, jeres Gud og I vil få Mine Velsignelser; vend tilbage til Mig, og I vil leve evigt”;