26. april 1993
(Vor Velsignede Mor taler.)
elskede børn, jeres hjerter er stadig meget langt borte fra Os1, for I har endnu ikke forstået betydningen af Vores tilsynekomster eller Vore ord i Vore Budskaber; I har endnu ikke opfanget meningen med Fred, Kærlighed og Enhed; hvis I havde, ville jeres lande i dag ikke være i brand; havde I forstået Vore Budskaber, ville I have forstået disse ord fra Jesus og omsat dem til praksis: ”enhver, som ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver, som ønsker at være først blandt jer, skal være jeres slave”; forstå, at ligesom Jesus ikke kom for at blive betjent, men for at tjene og for at give Sit liv som løsesum for mange, således er Himlens rige for alle, men ikke alle skal se det, og ikke alle kommer ind i det; så bliv ikke overraskede, hvis I ser det bliver givet til andre end jer selv;
Gud kommer nu til alle, men mange af jer tror ikke, det er derfor, at der ikke er fred iblandt jer; Gud er fri til at vælge de sidst ankomne og berige dem med Sin Herlighed, ligeså meget som han berigede de først ankomne; har han ikke ret til at gøre, som det behager Ham? Jesus sagde: ”vinden blæser, hvorhen den vil;” bed for Fred i jeres hjerter; lev som om det er din sidste dag på Jorden;
Jeg vil sørge for, at efter Jeg ophører med at komme til syne, vil I alle i trængslens dage have midlerne til at påminde jer selv om Vore Budskaber og Undervisning i jeres hukommelse; Jeg vil ikke komme til syne meget længere nu, fordi den Sublime Herlighed fra Guds Nærvær pludselig vil være iblandt jer;
det er derfor, I alle er kaldt ind i én og samme fold, Herren Jesus Kristi fold, og ind i Hans Mysterium; Guds Herlighed vil blive åbenbaret for jer alle, tidligere end I forventer;
prøv at forstå, at Vores Kærlighed er for hver eneste på Jorden, så tal ikke hårdt til hinanden, kære børn, for Gud vil gengælde den dom, som I dømmer over andre; hvad angår den kommende Ilddåb, så vil Herren komme i flammende Ild for at udrydde alle synder fra Jorden og nedbrænde hele denne verdens fordærvede ondskab til roden;
fortsæt med at forkynde Guds Rige over hele verden, og at Vore Budskaber er givet for at føre jer til omvendelse; Jeg, jeres Hellige Mor, velsigner jer;