13. december 1992
Fader Vor, Du som er i Himlen
Helliget vorde Dit Navn …
Vor Fader, hvis kærlighed
er åbenbaret for den mindste af os,
hav barmhjertighed med Din skabelse!
som en fri gave har Du givet os:
vor frihed til at bruge, som vi ønsker,
men vi har vendt vor frihed imod os selv.
Som et barberblad i et barns hånd,
bruger vi den,
og hakker os selv til døde …
O kom! og vend vor opmærksomhed
imod Dit Hellige Navn,
ellers vil vi skære os selv i stykker!
Jeg beder Dig, Almægtige Gud,
vil Du redde os i vore bekymringer,
eller vil Du skjule dig for Min bøn?
datter, du har ansvaret for Mine Budskaber, og Jeg har sendt dig ud i verden fra land til land for at råbe om anger og om at indskrænke dette vildnis; folkemængden flokkes sandelig omkring dig; de har hørt, at det er Jeg, som taler, og land efter land taler om dig; de siger til hinanden: ”lad os gå hen og høre, hvad Gud siger;” de kommer i tusindtal og sidder foran dig og lytter til dine ord, men hvem handler efter dem? for dem er du som en kærlighedssang, der smukt synges til musik; dine ord fortryller dem, men hvem af dem får Mine Budskaber omsat til handling? har de forstået ordene: forsoning, fred, kærlighed og enhed?
når svovl og ødelæggende ild kommer — og dette er meget nær nu — så vil de indse, at Jeg havde sendt en profet iblandt dem;
fra begyndelsen har Jeg givet jer Mine Bud; Jeg har bedt jer om at elske Mig, jeres Herre, af hele jeres hjerte, med hele jeres sjæl og med hele jeres forstand; i dag beder Jeg om tilladelse til at røre jeres sjæl, så jeres hjerte kan blive i stand til at prise Mig og sige til Mig, at hverken liv eller død, eller engle eller magter, eller noget nuværende eller kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning nogensinde vil kunne komme imellem dig og din kærlighed til Mig;
Jeg er jeres fæstning; vid, at Min Kærlighed er åbenbaret for selv den allermindste af jer; søg ikke frelsen i verdens lys, eftersom du ved, at verden ikke kan give dig Liv;
snart vil Min og Lammets Trone være på plads, og din sjæl vil blive fornyet med Mit Ophøjede Lys, fordi Jeg, jeres Fader, har i sinde at genoprette jeres sjæls minde og få jeres hjerte til at synge ordene, Abba — Fader! Jeg siger jer, I tilhører ikke verden, så hvorfor tillader du dig selv at blive bedraget gang på gang?
– siden Jordens grundlæggelse har Jeg kaldt jer ved jeres navn, men når Jeg foreslog fred, universel Fred, var I næsten alle for krig; alligevel udgyder Jeg nu Min Helligånd for at minde jer om jeres sande grundvold, og at I allesammen er Mine sædekorn; men Mine sædekorn er i dag fyldt med døde ord … Jeg er den Hellige, som holdt jer først; hvor længe vil jeres sjæl modstå Disse Øjne, som så jer først? og for hvor længe vil jeres sjæl fornægte Mine ulykkelige råb?
mange af jer har stadig kærlige følelser for Ødelæggelsens Vederstyggelighed i jeres sjæls dybeste rum; kan I ikke se, hvordan Hugormen gang på gang bedrager jer på samme måde, som han bedrog Adam og Eva? utrætteligt og snedigt foreslår Satan jer at afskære alle jeres himmelske bånd, der binder jer til Mig, jeres Fader i himlen; han forhekser jeres sjæls minde for at få jer til at tro, I er faderløse, og på den måde skabe en kløft mellem jer og Mig, jeres Gud; Satan ønsker at adskille jer fra Mig og at afskære jeres navlestreng, der forener jer med Mig, og igennem hvilken Floder af Liv strømmer ind i jer;
generation, I har stadig ikke besluttet jer for Mig; hvornår vil I beslutte jer for at vende tilbage til Mig? vil I træde over denne tidsalders tærskel ved flammende ild, ved svovl og en fortærende flamme? hvordan kan jeres sjæl bytte Min Herlighed væk for en billig efterligning, som den onde dagligt tilbyder jer; bed Mig om jeres daglige brød og Jeg vil give jer det! hvorfor er I så villige til at lytte til Hugormen? I og Jeg ved, at Satan er løgnens fader, så hvorfor fortsætter I med at lytte til ham? Jeg, jeres Skaber, er jeres Fader, og Jeg kalder jer tilbage til Mig; tro på Mine sørgmodige råb; vil jeres sjæl stadig være ven med Oprøreren, eller vil I nedværdige jer til at komme ned fra jeres trone og angre? det er op til jer at bestemme — der er ikke megen tid tilbage;
Jeg minder jer om at vogte jer for de falske lærere og falske profeter, som indgyder trøstesløshed i jeres sjæl og får jer til at mistolke biblen ved at fortælle jer, at Helligånden ikke er med jer for at minde jer om jeres grundvold, og heller ikke hvor du kommer fra; de har allerede gjort jeres sjæle til en ødemark og gravet en vældig kløft mellem jer og Mig, jeres Fader; lad dem ikke udbrede trøstesløsheden yderligere i jeres sjæl og vildlede jer til at tro, at Jeg har efterladt jer forældreløse; disse falske profeter har gjort Min Søn til en løgner, og biblen til et støjende bækken (musikinstrument) tom med tomhed; de har gjort Mine Ord til en åben grav;
så tag jer i agt for de falske lærere, som fortæller jer, at Min Helligånd ikke kan stige ned for at udføre mirakler og underværker i jer; pas på dem, der fordømmer Min Helligånd, som i dag mere end nogensinde påminder jer om jeres grundvold; vogt jer for dem, som opretholder religionens ydre fremtræden men forkaster dens indre kraft, den indre kraft, der er Min Hellige Ånd;
og hvis nogen som helst af jer bliver bagtalt og afvist, fordi I vidner om Sandheden, så gå til jeres Hellige Moder; Hun vil trøste jeres sjæl og give jer styrke; vend jer til jeres Moder, hvis verden påfører jer dybe sår, og Hun vil forbinde jeres sår med Sin Moderlige Kærlighed og Hengivenhed; som Hun tog sig af Min Elskede Søn, således vil jeres Hellige Moder også tage sig af jer; i jeres elendighed og sorg vil Hun komme flyvende til jer og tage jer ind i Sit Hjerte, det samme Hjerte som undfangede jeres Frelser; jeres Hellige Moder i Himlen vil lære jer at udbrede Mit Rige på Jorden ved at undervise jer i at elske Mig;
så lad kærlighed være jeres livs grundregel; lad kærligheden være jeres rod; tillad Mig, jeres Fader, at binde jer til Mig; tillad Mig at røre jeres sjæl; kom til Mig, og kast jer ind i Mine Arme; hvilken større lykke findes der, end at blive holdt af disse Hænder, som skabte jer? læg jeres øre til Min Mund, denne Mund, som gennem jeres næsebor ånder: Liv, og op af jordens støv genopliver Jeg jer for at erobre Jorden; Jeg rørte jer, og bad jer siden hen om at lytte til Mine Ord; kom, vær oprigtige i jeres hjerter, giv af hele jeres hjerte afkald på de synder, der pletter jeres sjæl
HOLD MIT NAVN HELLIGT