27. april 1987
Vassula, Jeg er Herren, og Jeg står foran dig;
(Jesus var der. Han smilede og lod mig føle Sin fremtoning. Han holdt Sin kappe åben med begge Sine hænder og viste mig Sit hjerte. Hans bryst var oplyst.)
træd ind i Mit Hjerte, træng ind i Det og lad Det opsluge dig, lad Mit Hjerte henrykke dit hjerte, opflamme det så det bliver glødende og udstråler Min Fred og Kærlighed; kom, lad os være sammen; tillad Mig at være din Hellige Ledsager; er du villig, datter?
(Jeg føler mig ude af stand til at nærme mig Ham. Hvem er jeg, at jeg skulle kunne nærme mig Ham. Jeg indså, hvor uværdig jeg er. Hvordan kan man overhovedet tillade sig at vove at tale med Gud, vi som er en bunke utaknemmelige syndere, endsige bede Ham om tjenester og endnu mindre at ’samtale’ med Ham! Vi er så infame og uværdige, at jeg bliver syg ved tanken. Jeg har lyst til at klistre et stykke tape over min mund, og da jeg nu var i Hans nærvær, anbragte jeg af respekt for Hans tilstedeværelse et slør mellem Ham og mig i mine tanker.)
datter, hvad har du gjort?1 hvorfor, datter, hvorfor?
For at respektere Dig, Herre!
Jeg ønsker, at du spiser;
(Jeg så, Han havde brød i hånden.)
tag Mit Brød, du lille, du bliver nødt til at fjerne det slør for at tage Mit Brød, kom;
Jeg vil fjerne adskillelsen… her, tag Mit Brød, kom nærmere;
(Det gjorde jeg. Jeg tog Hans brød fra Hans hånd.)
er du klar over, hvor Jeg glæder Mig over at ernære dig?
(Jesus var fuld af kærlighed og lykkelig.)
kan du føle Min glæde, Vassula? fremlæg dine svagheder og din elendighed så Jeg kan tilintetgøre dem i Min Styrke og Min Barmhjertighed; lille due, flyv frit men kom altid tilbage til Mig og få Mit Brød, Jeg elsker dig;
Jeg elsker også Dig, Herre.
(Efter dette følte jeg hele dagen Hans kærlighed indhylle mig. Hvad kan jeg kalde det? Som ’hensat i ekstase’? I denne tilstand mærkede jeg Hans nærvær endnu mere end sædvanligt.)
(Senere:)
du har set Min Helligdom, hvor vi trådte ind, og Jeg lod dine øjne se, hvordan Min Helligdom bliver bevogtet af Mine Serafer; i dag vil Jeg vise dig, hvad Jeg har inde i Min Helligdom; kan du se den kraftige Stråle kastet på Mine Hellige Skrifter?
Ja, Herre!
de er Mine Helligste Skrifter, skrevet før Jeg skabte jer; Min Hellige Bog indeholder hemmelighederne og nøglerne til Mine Himle og til hele Min Skabelse; nær Min Hellige Bog har Jeg anbragt to ærkeengle, som nidkært vogter Mine Hellige Skrifter; kom, Jeg vil vise dig mere af Min Herlighed, du lille;
(Gud tog mig til et sted, hvor jeg følte mig utilpas.)
ser du dette bjerg af ild?
(Det så smukt men truende ud.)
fra dets side flyder to af dets floder, de er helt af ild;
(Det så ud som brændende lava, men mere klart rødt.)
Jeg, Herren, skal på Min Dommedag skille de onde sjæle fra de gode sjæle; derefter skal alle Satans følgesvende kastes i disse floder af ild og på denne måde straffes for øjnene af de retfærdige; Vassula, Jeg vil lade dine øjne se flere af Mine Himle, for der er endnu flere bag Min Helligdom; skabning, Min Vilje vil ske, for Jeg er Gud, Jahve Sebaot, lad Mig frit handle i dig; vi vil arbejde sammen med kærlighed, indtil Jeg har grundfæstet Mine Gerninger, og når Jeg har gjort det, vil Jeg igen komme med Min Hellige Bog og vil lade dig læse et afsnit i den, som du skal skrive ned og således forsegle Mit Fredens og Kærlighedens Budskab;
(Midt om natten blev jeg vækket af Jesu høje råb, som kom fra korset. Det var fyldt med angst, lidelse og smerte, sorgfuldt og bittert. Det var som et meget kraftigt klageråb! Langtrukkent.)
