9. april 1987

(Under mit ophold i Schweiz spurgte jeg mig selv om, hvor mit hjem ville være en dag. Vi leder stadig rundt omkring ved at vandre om her og der.)

føl Mit nærvær,

(Jeg så Jesus pege på Sit Hjerte.)

dit hjem er her … lige midt i Mit Hjerte; datter, herliggør Mig ved at drage sjæle til Mig;

(Min ældre søster hørte for første gang om dette budskab. Hun læste de sidste fem kopier. Påvirket af dette afsluttede hun en familiefejde med vor kusine, som havde varet i otte år. De er gode venner igen. Jeg nævnte det aldrig med et ord. Så rejste hun til Rhodos, hvor hun bor.

Den første aften talte hun med sin mand. Han var mere chokeret end hun. Sammen læste de den aften notesbøgerne 5 og 6. Så gik de i seng, men han kunne ikke sove. Han begyndte at bede og bad Gud om tilgivelse for sine synder. Så skete der et mirakel. Gud gav ham den samme vision, som jeg havde haft! Den med en smuk have og den ’sol’, der var helt rund, bevogtet af millioner af engle. Gud lod ham trænge ind i dette runde lys, ligesom jeg gjorde, og da han følte Guds tilstedeværelse så nær, begyndte han at ryste og græde. Han vækkede min søster og fortalte hende det. Hun var forbløffet. De kunne ikke vente til næste morgen med at fortælle mig det.

– Derpå, da jeg nu købte Enoks bog, som jeg altid har ønsket mig, åbnede jeg den, før jeg begyndte at læse den. Jeg åbnede den uden videre på side 102, og hvad læser jeg? Enok havde den samme vision, som jeg havde: Det klare runde lys, bevogtet af tusinder af engle!¹ Det var for meget til at kunne være et tilfælde, for denne vision så jeg den 26. marts, da jeg var i Bangladesh. Så den 11. april 1987 da jeg var i Paris, ledte jeg efter bøger på et bibliotek og faldt over en bog kaldet Metanoia, og det, der fik mig til at se på den, var dens omslag. Billedet på omslaget var nøjagtig den vision, som Enok, min svoger og jeg havde haft. Det runde lys med englene der bevogter det. Efter at min søster var taget af sted, skrev jeg igen ved at lade Gud tage min hånd. Gud gav da Strato et skriftligt budskab.)

Jeg elsker Mine lam; foren Mine lam; enhver, der læser Mit Budskab, vil spise Mit Brød; enhver, som får et tegn fra Mig, vil være dem, som Jeg ønsker at oplyse ved Min nåde;² Tegn Mit tegn;

ichthis

Vassula, begynd at sammenfatte vejledningen og genskriv Mit Budskab; Jeg vil lede dig og oplyse dig; alt det, der er gentaget, var til din oplæring; du havde brug for det;

Mit budskab skal kaldes Fred og Kærlighed;³

(Det er forfærdeligt. Jeg er for realistisk, for skeptisk. Jeg kan ikke lade være med igen i dag at tvivle på, at dette sker. Hvorfor, hvorfor tror de så fuldt og fast, mens jeg er så inkonsekvent? Jeg som meget vel ved, at jeg ikke kan håndtere min hånd, og hvor kraftesløs jeg bliver, når Gud overtager min hånd. hvordan Han kan kaste pennen ud af min hånd, og hvordan Han kan bevæge pennen uden, at jeg knapt nok rører den! Det sker for mig! Han har givet mig så mange beviser og se, bølger af tvivl stadigvæk! Og så tænker jeg mange gange på, at jeg muligvis vildleder alle. Der er så mange med i denne vejledning, at jeg ikke har tal på dem og det på trods af, at den ikke engang er offentliggjort.)

elskede, Jeg er Jahve; giv Mig dine svagheder og lad Min Styrke tilintetgøre dem;

(Hvilken tålmodighed Gud må have med mig for at kunne holde mig ud … Jeg tror, at jeg selv er hovedårsagen til mine tvivl, for jeg kender mig selv. Jeg sammenligner mig med dem, der mødte Gud på en overnaturlig måde og har modtaget budskaber. Hvor var de gode og hengivne! Det er det, der slår mig. Det er som at sammenligne natten med dagen. Jeg indrømmer dog én positiv ting. I det mindste elsker jeg Gud inderligt, og ingen kan sige til mig, at det er min indbildning, eller, som en præst fortalte mig, at endog dét kan djævelen bringe ind i ens hoved… Hvis jeg var svag og lyttede til alt, hvad jeg hører, ville jeg være brudt sammen. I dag hørte jeg fra en dame (der er begyndt at studere Freud), at alt dette kunne være min underbevidsthed, et kærlighedskompleks overfor Gud! For hende betyder det, at vi er psykisk syge, hvis vi har kærlighed til Gud! Men hendes eller Freuds teori rører mig overhovedet ikke. For det første har Gud allerede advaret mig om disse teorier, som jeg vil blive beskyldt for, og desuden bryder jeg mig ikke særligt meget om Freud, fordi han var ateist. Selv Jung forlod ham! For Freud synes vi ikke at være andet end materie!)

Mit barn, menneskene har altid dømt på menneskelig vis; Jeg er en Gud fuld af Barmhjertighed og Kærlighed, men så dårligt forstået;

Men, Herre, du har valgt en, der ikke ’dur’. Det er det, der får mig til at tvivle!

Du er også Min datter! Jeg elsker selv de mest elendige blandt jer;