23. marts 1987
husk at Jeg er Én, den Hellige Treenighed er Én;1 Jeg vil, at vor forening skal være fuldkommen; se omhyggeligt på Mig; ja, du har set rigtigt, Jeg har to ringe med Mig;
De er sølv-hvide? Og meget skinnende!
de er af rent hvidguld;
(Her troede jeg, at det onde vildledte mig. Hvordan kunne dette være rigtigt?)
lyt, Vassula, det er Jeg, Jesus; frygt ikke; elskede, kom, Jeg har bragt dig denne ring; Jeg ønsker, at du bærer den nu; se Mig;
Men er dette muligt?
ja, Jeg velsigner vor forening!
elskede, denne handling er en åndelig, himmelsk handling; sandelig siger Jeg dig, at din sjæl er forenet med Mig; tro Mig, Jeg vil hellige vort ægteskab;
tillad Mig at sætte denne ring på din finger; Jeg elsker dig; føl Mig; Jeg elsker dig, og Jeg velsigner dig;
Jesus satte den anden ring på Sin finger.
ser du? hvad mere kan du opfatte?
(Jeg kan se to ‘cirkler’, holdt sammen af et bånd.)
disse vil Jeg anbringe på vore hoveder; vi er nu sammenføjede; Jeg kroner vor forening;
Jesus, mange vil beskylde dette for at være fri fantasi!!
hvorfor; mange kommer til Mig og gifter sig med Mig, de herliggør Mig, og Jeg glæder Mig så meget over at være forenet med dem! Vassula, Jeg har opvækket dig fra de døde; Jeg har kastet Mit Lys over dig; Jeg har taget Mig af dig og har beroliget dig; lad Mig frit fortsætte Mine gerninger i dig, datter; vær som blød gips, villig til at blive formet sådan som Jeg ønsker det; overgiv dig selv frit i Mine hænder og modarbejd Mig ikke;
Herre, Jeg er meget lykkelig; så lykkelig at jeg er bange for, at jeg tager fejl!
nej, du har opfattet det rigtigt; Jeg elsker dig så højt, at Jeg er velforberedt på at hente dig med det samme; Jeg længes efter at forløse dig og have dig nær Mig, men Jeg har skabt dig for dette Budskab;
Herre, jeg er bange for, at jeg har opfattet forkert, og at Jeg har vanhelliget Dig ved at tro, at Du gav mig en ring og sammenføjede os; selv om jeg var ret sikker på det.
Min brud, min ynkelige brud, hvorfor frygter du Mig? gør Mig ikke ked af det, kom nærmere til Mig; Jeg elsker dig; støt dig til Mig og husk, det er Jeg, som har helliget vort ægteskab; vær ikke bekymret, det er Jeg, Jesus; glem dine ængstelser og kom nærmere til Mig; Jeg følte din hånd;2
(Jeg havde set på billedet af Ham fra det hellige ligklæde (i stort format), mens jeg skrev, og ubevidst havde jeg i mit sind blidt skubbet Hans hår (på venstre side) tilbage og anbragt det bagved væk fra Hans kind. Jeg var overrasket over den øjeblikkelige reaktion.)
Følte Du virkelig min hånd?
det gjorde Jeg; Vassula, er du klar over, at Jeg er Gud?
Jeg er ked af at have gjort det.
det må du ikke være; vær fortrolig med Mig lige som du er; kom, giv Mig din hånd, og Jeg vil holde den i Min;