14. februar 1991

fred være med dig;

blomst, elsk Mig: hellighed kommer ikke på én dag; overgiv dig selv helt til Mig; tilbed Mig og elsk Mig, og Jeg vil gøre resten; sov ikke; sjæl, dine synder er talløse, og det samme er de sår, du giver Mig; hver gang du synder, kommer det over Mig som et slag eller et piskeslag eller en gennemboring af Mit Legeme med en nagle; hvorfor, Vassula? hvorfor? Jeg, som åbenbarede Mit Hellige Ansigt for dig, har Jeg åbenbaret Mit Ansigt for dig for at blive slået? og har Jeg vist dig Såret i Mit Hjerte, så du kunne gennembore det mere? på Jorden findes der ingen mere elendig, end du er! O, hvilken stakkel! gå ikke nu, sæt dig ned og hør, hvad Jeg har at sige; havde det ikke været for Min Uendelige Barmhjertighed, ville Faderens Retfærdighed have ramt dig, og du ville være visnet øjeblikkeligt; har Jeg lært dig at synde? hvor er de ofre, du skylder Mig? hvor er de ofre, du lovede Mig, sjæl? hvorfor har du forsømt Mig? Fastetiden er her; Fasten vil bringe Min Passion tilbage til dig, dog er du hverken parat eller forberedt; Jeg fyldte dig med Himmelsk mad, for at du kunne vokse i Mit Lys og blive et kar af lys, Jeg gjorde dig til Min, og med evig Kærlighed har Jeg oprejst dig fra graven for at blive Min brud i Mit Nærvær og i Mine engles nærvær for evigt, men dine øjenlåg tog, tunge af søvn, det bedste ud af dig; O, Min Vassula! hvis bare du vidste, hvor meget Jeg, Herren, elsker dig! Jeg tørster efter kærlighed;

Jeg ved, kære barn, at tiderne, du lever i, er onde, men har Jeg ikke lært dig at skelne godt fra ondt? og nu er Min Ejendoms jordbund ved at blive grov igen; fortæl Mig, var det ved dine anstrengelser, at du så Lyset? Nej, Jeg sled1 i dig; for at beholde dig i Mit Lys overøste Jeg dig med nåde efter nåde; Jeg behandlede dig ikke, som dine synder fortjente, Jeg behandlede dig, som Jeg aldrig nogensinde før har behandlet en sjæl; Jeg gav Kærlighed for sløvhed; Ømhed for vanhellighed; Barmhjertighed for elendighed; ja, Jeg viste Mit Hellige Ansigt til synden; Jeg behandlede dig, som Jeg behandler Mit Hjertes juveler;2 Jeg bad for dig til Faderen, Vassula, så at Han husker Mit Offer og derved skåner dig;

O Gud, Jeg ønskede ikke at såre Dig eller gøre Dig vred!

Jeg er trofast i Min hengivenhed, blomst; og Min Kærlighed til dig varer evigt; lær af Mig; vær trofast; kom, Jeg ønsker dig i Mit Nærvær, fuldkommen! Jeg ønsker, at din sjæl skal være som en vandrig have fyldt med Duggen fra Mig og udsende en liflig duft, så Min sjæl fryder sig over dig;

Vassula, er du villig til at gøre Min Vilje?

Jeg er villig til at gøre Din Vilje, men jeg lader til kun at gøre det modsatte, Herre …

Jeg vil hjælpe dig med at fortsætte Min gerning; overlad alt i Mine Hænder; O, Mit barn, du er tilbøjelig til synd, men kom til Mig, lad skællene falde fra dine øjne, og se hvem der står foran dig … Jeg Er står ansigt til ansigt med dig! taler og tilbyder dig Sit Hjerte i Sin Hånd; ønsker du dette din Guds Hjerte? tag Det, Jeg giver Det til dig, sjæl; ræk dine hænder ud og modtag Mit Hjerte;

Jeg er ikke værdig til Din Kærlighed, Herre …

det ved Jeg, men ingen er værdig til Min Kærlighed, og det er sådan, Jeg kommer til jer alle i dag; Jeg kommer til jer alle med Mit Hjerte i Min Hånd; sig ikke: ”Jeg har syndet,” for derefter at afvise Det; Jeg siger jer: Min Store Nåde har tilgivet jer, så kom, kom og tag dette Hjerte, som elsker jer; har I ikke hørt, at Min overbærenhed strækker sig langt? Min Medfølelse er stor; kom, skub Mig ikke væk dag efter dag; fra nu af, datter, ønsker Jeg, at du er trofast i din overbevisning og oprigtig over for Mig;

koncentrér dig om Mit Hellige Nærvær; Jeg er aldrig fraværende; det er dig, som dæmper lyset i dine øjne med ophobningen af dine synder og urenhederne, som din sjæl opsuger hver dag, indtil du bliver blind; dit legemes lys er dit øje, når dit øje er sundt, er hele dit legeme også fyldt med lys, men når det er sygt, vil dit legeme også være helt i mørke,3 og i dit mørke med dine øjnes lys dæmpet kan du ikke se Mig, men Jeg, Jeg er aldrig fraværende;

Vassula, i dag har Jeg af Kærlighed talt ligeud til dig; eftersom du er mere tilbøjelig til oprør og synd end det, der er helligt, vil Jeg tillade Mig i Min skinsyge Kærlighed at tale med rene ord til dig; forestil dig ikke, at Min skinsyge Kærlighed nemt kan tilsidesættes; åh nej, når Jeg åbner Min Mund, er det til din frelse, at Jeg taler, ikke til din fordømmelse; tillad Mig at irettesætte dig nu og da på grund af Min Kærlighed;


1 Gud mener, at Han arbejdede i mig.
2 Juveler: fuldkomne sjæle.
3 Luk 11: 34