3. september 1990

(Jeg gik af sted for at møde en præst. Han er med i en bestemt orden, og jeg ved, hvordan disse præsters ordensdragter ser ud. Da døren blev åbnet, og jeg så ham, blev jeg overrasket over at se lige hen på nogen, som syntes at være klædt i en slags kulørt karnevalsdragt! Han havde en lyslilla farvet lang dragt på, det lignede satin. Jeg kunne se indersiden af hans lange og store ærmer. De var i en lys olivenfarve. Omkring hans talje bar han et pyntet bælte af guld og sølv. Rundt om halsen havde han en tyk guldkæde. Der var ikke noget kors synligt på ham. Han lignede en forhistorisk Konge. Først troede jeg, at de havde klædt ham på denne måde, fordi han var så speciel. Da han hilste på mig, kiggede jeg på hans ansigt og glemte hans påklædning. Jeg var sammen med ( ) en anden præst fra den samme orden, og han reagerede ikke. Jeg troede, at alt var normalt, og derfor lod jeg det være og tænkte ikke så meget på det, indtil jeg huskede på Herrens budskab, hvor Han en uge inden denne hændelse sagde: – ”Jeg, Herren, vil give dig visioner af dem, som følger dyret; – og Han havde sagt, at disse, som følger dyret i Hans Kirke, er klædt på som Ypperstepræster, forklædt i guld og sølv: De vil forføre mange, selv de udvalgte. Den eftermiddag havde jeg ikke set en rigtig præst; jeg så nogen, som var klædt ud som ‘konge’ i fantasiklæder.)

Vassula, Jeg har fortalt dig, at Jeg med Min Finger skal udpege alle torne i Mit Legeme for dig,1 en mand, som gør sådant noget, burde være blevet udstødt af ordenen.2


1 Jeg åbnede Bibelen tilfældigt for en profeti.
2 1. Kor 5:2.