3. april 1990
Jeg længes efter Dig, Jesus, min Frelser,
Du, som bortrev mig fra graven,
jeg ved, at Du behandler mig med ømhed,
og at Du lader mig lide,
så Du bedre kan undervise mig,
vær min Frelser igen!
forny min glæde,
opryk alt ondt i mig med rod,
siden Du elsker Hellighed
og hjertets oprigtighed!
vær i fred, Mit barn; lidelse er en Gave til dig for at hellige dig; Jeg skal være din nøgne sjæls søde pine, din forstands pinsel,1 din munds umættelige tørst, dit hjertes banken; åbn dine øjne, sjæl, og gå fremad på vejen til hellighed; giv Mig din vilje ️… åbn dine øjne og se, sjæl! se på de spor, Jeg efterlod bag Mig ️… Min Sti er mærket af Mit Blod, følg disse mærker, og de vil føre dig til Mig; søg ingen allieret, og spørg ikke: “hvad er dit, eller hvad er dat?” Min Styrke vil hjælpe dig, når du falder; kom hele vejen til Mig, sjæl, og Jeg vil byde dig Mit Bæger; Vassula, afvis ikke Mit Bæger, selv om Mit Bæger smager bittert, drik; drik og Herliggør Mig, og som Myrra vil Jeg udgyde Mine Velsignelser over dig;
lyt, Vassula, Min datter, skønt du er omgivet af Mine fjender, vil du selv forblive uskadt, så frygt ikke, men gå fremad, følg Mit Blods mærker, og se ikke til venstre eller til højre; Jeg er foran dig og venter på dig for at helliggøre dig; kom, kom alene, Jeg ønsker ikke at finde nogen rivaler i dig;
spis mindre i disse renselsesdage for den store Kærlighed, Jeg nærer for dig; Jeg er din Forløser, som står for enden af denne vej; åbn øjnene, og se mærkerne af Mit Blod, som Jeg udgød for dig, lad disse dage blive mindeværdige for dig; vågn op, sjæl, hvorfor sover du? kom, og find din styrke i Mig; kom, og Jeg vil stille din tørst, hvis du vil stille Min tørst efter Kærlighed; det skylder du Mig, min datter, eftersom det var Mig, der befriede dig fra afgrunden og Mig, der kom til din frelse og viste dig Min store Kærlighed; kom nu, og giv Mig din vilje, vis din iver efter at slukke Min umættelige Kærlighedstørst ved at efterlade nogle dråber af din kærlighed på Mine tørre Læber, Jeg vil byde dem velkommen, som vilde blomster i ørkenen vil byde morgenduggen velkommen;
sjæl! du var hverken dadelfri eller trofast, og alligevel har Jeg tilgivet dig i Min Renhed og Mit Lys, Jeg har slettet alle dine synder; så glæd Mig nu, løft blikket mod Mig, og se på det banner, Jeg rejser over dig️… blandt mange har Jeg valgt dig for igennem dig at vise menneskene Mit banner af Kærlighed og Barmhjertighed, Jeg fremviser det nu over jeres hoveder;
generation! som en elsker, der følger sin højtelskede, går Jeg i alle retninger og søger med alle midler at gøre jer til Mine for al Evighed; vis Mig, generation, at bag jeres mur Jeg stadig kan finde en trofast ven ️… og selv om Jeg ikke skulle finde nogen, ️… så en tøvende ven ️… og Jeg vil vende jeres uærlighed til oprigtig tale, så katastrofedagen ikke rammer jer; ven! du som stadig tøver mellem ondt og godt, vær ikke lunken! har du endnu ikke forstået, at Mit Hjerte er sygt af Kærlighed? kom, og følg Mine Hjerteslag, hvert eneste Hjerteslag er en smuk Kærlighedssang til dig, ven; et kald fra Kærlighedens Nidkære Kærlighed;
kom til Mig, før solen går ned, og før nattens skygger falder som et slør over dig, kom til Mig, forlad Mig ikke igen i modløshed indtil i morgen; kom før Storm og Ild spreder jer som hakkelse; kom til Mig, og Jeg vil vogte over jer i sorgens dage; lad Mig høre jeres stemme før mørkets frembrud ️…2 figentræet er modent, og snart vil I spise dets første frugter ️… lykkelige er I, som sulter nu, for I skal blive mættet;
Kærligheden elsker jer, Mit Hus er jeres Hus; fald i Mine Arme, og Jeg vil fylde jeres tørhed med en flod af Kærlighed;
kom, Jeg, Jesus, elsker jer grænseløst;
