10. marts 1990
(Budskab til bedemødet den 31. marts 1990.)
fred være med jer; Jeg, Herren Jesus, elsker jer; kæreste børn, lær at Jeg er den Evige Sandhed; Jeg er Vejen, der leder jer til Evigt Liv;
er I villige til at følge Min Vej i disse Fastedage? er I villige til at vedkende, at Jeg er Den, som mærkede Min Vej med Mit Blod? Jeg er den Korsfæstede med de Fem Sår, som taler til jer i dag, Jeg er Kærlighedens Offer, som søger jeres hjerte; kom, kom nærmere, I som Mit Hjerte elsker, I som stadig tøver, kom til Mig og træng ind i Mit Hjertes Sår, så Jeg kan lokke jer og få jer til at forstå, at I derinde vil finde jeres Fred og Glæde;
kom nærmere til Mig, sjæl, og lad Mig ånde på dig med Min søde velduft og genoplive dig; overgiv dig til Mig, og Jeg vil indsvøbe din sjæl i Mit Hellige Hjerte; kald på Mig, og Jeg vil svare dig, søg Mig ivrigt, og du vil finde Mig; opgiv alle dine onde veje og anbring dine fødder på Min Vej, og Jeg vil løfte dig og henrykke din sjæl for at glæde Min Sjæl;
Min Kærlighed er som en Kilde, en Brønd af Levende Vand, så kom og sug fra denne Kilde, og du vil leve; vær ikke som verden, for verden forstår ikke at påskønne Min store Kærlighed;
Mit barn, har du fuldt ud forstået Min Lidelse? Jeg er Den, som har frelst dig fra Døden; Jeg blev plaget for din skyld; ukendelig på grund af slagene, blev Jeg spyttet på, foragtet, hånet og latterliggjort, for at du kunne blive frelst; Jeg blev pisket uden barmhjertighed på grund af Min store kærlighed til dig; Jeg bar dine synder på Mine Skuldre uden at udstøde en eneste klage, ”som et lam, der føres til slagtning, som et får der er stumt, mens det klippes, åbnede det ikke sin mund;”1 og for at befri dig, du elskede, tillod Jeg Mig selv at blive gennemboret af de selvsamme, Jeg havde skabt; ja, de gennemborede Hænderne, der havde skabt dem, og gennem Mine Sår helbredte Jeg dig for din skyld udholdt jeg timer af lidelse for at løfte din sjæl fra afgrunden; Jeg er jeres Hellige, og alligevel tillod Jeg jer at strække Mig ud på Korset, indtil alle Mine Ben gik af led; føl Min lidelse i dag, føl Min kærlighedslængsels tørst, en kærlighed, ingen flod nogensinde kan slukke, og ingen strømme nogensinde kan drukne;
vil Jeg nogensinde se dig, du som stadig farer vild i denne ørken? kom tilbage til Mig og forson dig med Mig og lev helligt, opgiv jeres veje; med sorg og i tårer iagttager Jeg denne uhellige generation gå bort og følge det Umoralske i stedet for Dyder, Død i stedet for Liv, fordi denne generation hælder mere mod falskhed og på den måde undfanger rationalismen, som føder ateismen; så hvor længe skal Jeg forblive forladt og ensom bag hvert Tabernakel? mens Tårer af Blod strømmer ned over Mine Kinder, og efterlader hver eneste fiber i Mit Hjerte sønderknust? Min lidelse bliver gentaget i Min Sjæl hver eneste time, som i Getsemane; gå ind i Mine Sår, og I vil forstå Mine Lidelser;
helt fra begyndelsen har Jeg forudset, hvordan, på trods af Mit Offer, klaner ville rejse sig imod Mig og dele Mit Legeme og forårsage så mange nye doktriner, og når først deres sans blev sløv for det rigtige og forkerte i deres splid, ville de miste deres sans for broderskab; Mine lams klager har siden gennemtrængt Mine Ører og nu, som et ekko, kommer Mit Råb fra Korset til forskellige lande for at kalde jer alle tilbage og blive ét; så hvis nogen som helst spørger Mig: ”hvorfor strømmer disse Tårer af Blod ned over Dine Kinder?” Jeg vil svare: disse er udgydt for dig, Mit barn, synd og urenhed er årsagen til disse Tårer; og hvis du spørger Mig:” og hvad med alle disse mærker på Dit Legeme? hvorfor er Dine Sår så vidt åbne?” vil Jeg svare: disse, Mit barn, bliver givet til Mig dagligt uden barmhjertighed af dem, som Jeg elsker mest, men som nu har vendt sig imod Mig og efterlader Mine Sår vidt åbne, og dog var det dem, der engang sagde: ”vi ønsker at lære Dine Veje og følge Dig”; åndeligt er de i mørke, og ikke før end de dør hen fra deres selviskhed, vil de være i stand til at se Lyset;
i dag, i denne Fastetid, kommer Jeg atter til dig, Mit barn, synder, retfærdig eller uretfærdig, eller udstødt af menneskeheden eller kastet hid og did på den ene eller anden måde i denne verden, Jeg kommer for at bede dig om din forsoning; gå og forson dig med din broder, for ved at forsone dig med ham, forsoner du dig med Mig din Gud; giv Mig din fred, som Jeg giver dig Min Fred, efterlign Mig og bliv hellig; du skal ofre og faste, så du må vokse i Min Ånd, som er: Kærlighed, Hellighed og Sandhed;
hvad, Jeg behøver, er hellighed fra jer; bliv ikke som sjakalerne, der lever deres liv om natten! for jeres intentioner kendte Jeg længe før, I blev født; i disse dage udgyder Jeg Min Ånd over jeres lande, så I kan vokse som græs, der vokser, hvor der er rigeligt vand; Jeg stiger ned på denne måde for at fylde jeres forrådskamre med Mine produkter, Jeg kommer for at vække jer af jeres sløvhed og trække jer væk fra jeres onde veje;
og nu vil Jeg specielt bønfalde alle dem, som er under Mit Navn, og som arbejder for Enhed og Fred; Jeg beder jer om at komme til Mig som et barn og vende ansigtet imod Mig og give Mig svar på disse spørgsmål: brødre, har I gjort alt, I kan, for at bevare Mit Legemes enhed? fortæl Mig, brødre, hvor er Freden, Jeg gav jer i arv, Gaven, Jeg gav jer? hvorfor adskiller I jer selv konstant i Mig? er I oprigtige, og prøver I atter at blive forenede i jeres tro og handling? Jeg beder jer alvorligt om at forny jeres sind med en åndelig revolution, en kærlighedens revolution; tilgiv det nag I har imod hinanden og kom fornyet til Mig, kom til Mig rene; vågn op af jeres søvn! Jeg står ved jeres døre og banker på; vær ikke som salt, der har mistet sin smag, vær som et træ, der sætter smukke skud og bærer hellighedens frugt, opfyld Min Lov ved at forene jer og hjælpe hverandre;
som i går løfter Jeg Mine Øjne til Faderen og beder til Ham:
”Hellige Fader,
hold dem fast ved Dit Navn,
det du har givet Mig,
for at de kan blive ét ligesom Vi;2
at de alle må være ét;3
Fader, Du Retfærdige,
mind dem om Min lærevillighed,
Min ydmyghed,
Min oprigtighed og Min store kærlighed,
så de må ende Min Smerte,
denne Smerte som er grunden til så megen blødning i Mit Legeme,
lad dem erkende deres fejl og forsone sig,
så de, når de
kommer for at modtage Mig
ved at drikke og spise Mig,
kommer værdige;
Fader, kald på hyrderne
og lær dem at være føjelige og lærevillige imod hverandre,
selvudslettende og ydmyge,
må de forstå Min Forsoning
i denne Fastetid
og søge sand Visdom i Mig;
amen”
lykkeligt det menneske, som lytter til Mig, lykkelige er de, der følger Mine Veje, lykkelig den mand, der ydmyger sig selv, salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres;
Jeg, jeres Herre, velsiger jer og jeres familier og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pander og Min Fred i jeres små hjerter, og glem aldrig at Kærligheden altid er med jer;
vær ét;
(Budskab fra Hellige Maria.)
fred være med jer; føl Min Tilstedeværelse iblandt jer lad denne nåde blive givet til jer alle
elskede børn, Jeg beder jer i dag om at rense jeres sjæle, forbered jeres sjæle i disse Fastedage, så I kan forstå og fuldt ud trænge ind i Kristi Lidelse; forstå hvordan Han ofrede Sig selv for jer for at sætte jer fri fra al synd og for at rense jer, så I kunne blive Hans adopterede børn; Gud beder jer om at forsone jer og gøre bod, angre og tro de Gode Nyheder; bliv forsonet med Gud, og I skal blive arvinger til det Evige Liv; Gud ønsker jer fuldkomne, og for at nå fuldkommenhed vil Jeg minde jer om, at I kan ikke nå det uden først at have forsonet jer gennem Ham og for Ham; selvfornægtelse vil lede jer på vejen til fuldkommenhed;
Jeg, jeres Hellige Moder, går uden ophør i forbøn for jer alle hos Faderen for jeres frivillige overgivelse til Ham, og for at I må blive gjort fuldkomne; Jesus og Jeg kommer til jer på denne måde for at advare jer og vække jer af jeres søvn; tiden flyver, og skønt mange af jer vågnede, fordobler Satan sin ondskabsfuldhed og sine fælder og får en god del af jer til at falde tilbage igen og i dyb søvn; hans hensigt er at dele jer, skabe skænderier imellem jer og skære jer væk fra Vinstokken; modstå alle fristelser; modstå ondt og besejr det med kærlighed; besejr egoismen med ofre; besejr det onde med godhed; vis Gud jeres kærlighed til Ham med gode gerninger; elsk jeres næste som jer selv; Vore Budskaber skal følges og ikke blot læses, de skal leves; vis Gud, at I er Hans børn ved at være rene, ydmyge, lydige og selvudslettende;
Mine præster Jeg elsker jer, I er fårene, som Jesus samler i Sine Arme og underviser; kom og drag fra Jesu hellige Hjerte for at genoplive jeres kærlighed, så den bliver til en brændende flamme og således giver kærligheden videre til Jesu lam, følg Fredens Konge, og I vil lære Ham at kende; Jesus, som er Offeret, vil hjælpe jer med at ofre mere af jer selv; find Ham, I elskede, i hjertes enkelthed; Gud er ikke kompliceret, den Helligste af Hellige taler først på den ene og så på den anden måde, for at I må forstå, at tiden er presset; Jeg er fyldt med smerte og kvalt af Tårer, og Mit Hjerte svulmer af sorg ved at iagttage, at så mange af Mine børn er i dyb søvn og afviser alle Vore Barmhjertige kald; Jeg kalder på jer hele dagen lang, og Jeg viser Mig hele Jorden rundt og beder jer om at omvende jer og nærme jer Gud;
Jeg kommer ikke, Mine kære børn, for at bebrejde jer; Jeg kommer af kærlighed for at advare jer, for at hjælpe jer og undervise jer i at vokse åndeligt; som jeres Moder ser jeg, hvordan I vokser; Jeg elsker jer, og Mit mål er at undervise jer i at vokse i Gud; acceptér med glæde disse nådens dage; Gud har ikke forladt jer, Han har heller ikke dømt jer; Han har aldrig vendt Sit Hellige Ansigt bort fra jer, så modtag med glæde og sang Hans Nådes Helligånd;
glæd Vore Hjerter og spred Vore Budskaber til verdens ende og omvend andre sjæle gennem Dem; Jeg ønsker at se alle kirker fyldte, levende og varme, så lev Vore Budskaber; Jeg udøser nådegaver over jer for at opmuntre jer; vær velsignet og kom nærmere til Korset ved Jesu Fødder, som Jeg var med Johannes og de Hellige kvinder; kom og tilbed Ham, kom og tilbed Ham, lad Hellighedens Ånd dvæle i jer for evigt og altid;
Jeg, jeres Hellige Moder, velsigner jer og jeres familier;
(Bibellæsning fra Matt 5:17-26.)