17. december 1989

(Jeg følte, at Herren var langt væk. Jeg går i panik, når jeg har det på den måde. Jeg ved, at det fuldstændig er min egen fejl, og at det igen er en tung prøvelse. I min private notesbog kommer der kun kruseduller fra min hånd. Herren kom mig straks til undsætning og sagde skriftligt:)

“Behøver Jeg at minde dig om ikke at slippe din hånd `fri’? Jeg ønsker, at du lytter; Jeg er dig nær, men din ånd er langt væk fra Mig; lyt, Jeg, Herren, ønsker, at du lytter! forén dig med Mig, vær ét med Mig, Jeg og du, du og Jeg, derpå kan VI arbejde som én, forstår du? vær omhyggelig, Vassula;” – “ved at være forenede kan VI deltage i arbejdet;”

(Jeg var gået i panik, for ved at modtage åbenbaringer og blive vejledt på en ekstraordinær måde og have smagt himlen og Guds Nærvær uden nogen fortjeneste fra min side, virkede det pludselig, som om Himlen havde lukket Sine døre en anelse, og jeg følte ikke Hans Nærvær.)

frygt ikke, Jeg har ivrigt ventet på disse øjeblikke, hvor Jeg skulle være sammen med dig, så tro aldrig nogen sinde, at Jeg lukker dig ude; Jeg udfordrede dig simpelthen, for at du kunne komme over din sløvhed, og Jeg skal arbejde sammen med dig til det sidste; lad dit hjerte juble af glæde i Mit Nærvær, Jeg har stadig mange ting at sige dig, men du ville så være ude af stand til at klare det; du er skrøbelig, og Jeg ved, at du også er svag;

kom, du behøver ikke at tale til Mig med ord for at fortælle Mig, at du elsker Mig; tal med dit hjerte: ønsk Mig, elsk Mig, betragt Mig, og du gør dermed Min Vilje, fordi det er Min Vilje, at du elsker Mig og tilbeder Mig, så ved blot at gøre dette bliver ALT gjort i Stilhed; giv Mig din vilje, giv Mig alt det, du har, din vilje, dig selv, glæder, alting;

Jeg giver Dig, min Herre, min vilje, mig selv, glæder og alt det, Du ønsker. Værsgo, min Konge, tag blot, og tag lige, hvad Du ønsker, fra mig.

til gengæld, ønsker du stadig Mit Kors af Fred og Kærlighed?

Ja, min Herre, helt og holdent; selv hvis jeg falder fladt ned på jorden på grund af Dets størrelse, vil jeg bære Det, om jeg så skal kravle på mine knæ.

datter, Mit Kors af Fred og Kærlighed skal helliggøre mange af Mine børn; lad Mig komme ind og hvile i dit hjerte, Jeg, Herren, velsigner dig; elskede, vent, og du skal se;

Jeg holder så meget af det, når Du siger “vent og du skal se!”

Jeg ved det, du lille; vi, os?

Ja, min Herre.

vi, os?

Ja, Hellige Moder.

ichthis illustration