2. marts 1987

ære være Gud Faderen, for at have forløst dig fra det onde;

Hvem er det?

det er Jeg, Jesus, hvorfor?

(Her følte jeg mig meget forlegen. Jeg forstår stadig ikke, hvem Faderen er, og hvad forskellen er mellem Faderen og Jesus. Hvis Han henvender sig til Gud Faderen, hvordan kan Jesus så sige, at Han også er Fader?)

lyt Vassula, ret din opmærksomhed mod Mig; lær, at Gud og Jeg er Én;1 Jeg er Faderen og Sønnen;2 forstår du nu? Jeg er Én, Jeg er Alt i Én, Jeg er Alt i Én,

Du er alt i én?!

Jeg er;

Og Lyset?

Jeg er også Lyset; hør på Mig;

(Her tænkte jeg, at det ville blive svært at forstå og skrive ned, eftersom også spørgsmålet om Helligånden var i mine tanker.)

lad os prøve; Helligånden kommer fra Mig; forstår du nu? alt i Én, den Hellige Treenighed er Én;3 du kan også kalde mig Fader;4 Visdommen kommer fra Mig, Jeg er også Visdommen;

det er Jeg, Jesus; kom til Mig hver gang du tvivler;

Men jeg føler mig forlegen over stadig nu og da at tvivle. Efter at have skrevet 11 notesbøger fulde af åbenbarelser ville ingen anden være som mig. På nuværende tidspunkt ville enhver anden være blevet til en helgen!

hver gang du føler dig forlegen, elsker Jeg dig endnu mere; Vassula, kom, du er Min elskede, og Jeg elsker at hvile i dig;

elsker du Mig?

Det ved Du, at Jeg gør, Herre, men der er tider, hvor jeg føler mig kold som en sten! Jeg er vel nok utaknemmelig!

hver gang du har denne følelse, er det Mig,

der bruger din kærlighed til at opvarme andre sjæle, der har brug for varme; sjæle der er kolde over for Mig, forstår du nu?

datter, skriv nu disse ord: “Jeg, Jahve, vil dække jer med Min Kærlighed og give jer al Min Fred og forkynde Mit Ord til alle nationer, for se i Mig bor Kærlighed, Fred, Barmhjertighed og Visdom; Jeg vil oprette Mit Rige på Jorden, som det er i Himlen;”

Vassula, dette er kun en del af Mit budskab; skriv resten senere; kom, bliv nær ved Mig;


1 Treenig Gud men én i enhedens essens.
2 ’Enhver, som har set Mig, har set Faderen… Jeg er i Faderen og Faderen er i Mig’ (Joh. 14: 9-10)
3 I substans.
4 Es 9: 5 ‘Evigheds Fader… ‘